Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Emil Koch

Oprindelig forfatter AJRud
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Emil Koch, Hans Ludvig Emil Koch, 23.7.1851-23.2.1924, præst. Født i Sønder Kirkeby, Falster, død i Odense, begravet sst. K. tilhørte en begavet og ejendommelig slægt der bl.a. har fostret mange kendte præster. Han blev student 1869 fra Nykøbing F. og tog teologisk embedseksamen 1874. Efter et par år som huslærer på Kærstrup på Lolland blev han personel kapellan hos Ludvig Helveg i Odense 1878 og 1883 hans eftermand som præst ved Skt. Knuds kirke og Gråbrødre hospitalskirke. Her øvede han en lang og meget påskønnet præstegerning, og hans virksomhed rakte efterhånden videre ud. Opforeisen af Ansgars kirke i Odense skyldes for en væsentlig del ham. Han var stærkt benyttet som taler ved kirkelige møder og som foredragsholder ved studentermoder og på højskoler. K. deltog ofte – ud fra et georgeistisk stade – i forhandlinger om sociale problemer; han var 1899 (den store lockout) sammen med fremtrædende mænd fra Kbh.s kirkefond og Indre mission med til at stifte Udvalget til social oplysnings fremme og var en tid formand for Det kristelig-sociale udvalg af 1906. Til retsforbundet sluttede han sig 1919. I en menneskealder var han formand for Odense højskoleforening der under hans ledelse tog et stærkt opsving. Han var blomsterelsker og botaniker og havde som tegner og maler rigere evner end almindeligt mellem amatører. En af hans store glæder var at rejse, især i Italien. Han var et rigt udrustet og kultiveret menneske. Alt dette præger hans forfatterskab der indledtes med andagtsbogen Lys i Mørke. 1893 og 1894 (6. opl. 1926). Den påskønnelse denne bog mødte og opfordringer til at fortsætte fik ham til at udgive Det kristne Menneskeliv i fire hæfter (1. hæfte 1901, 4. samlede opl. 1929). Desuden udkom Smaa Taler, holdt for Præster, 1909, forskellige foredrag og afhandlinger og efter hans død Syndsforladelse. 1924. - En bror Otto Valdemar Koch, født 20.10.1852, død 24.2.1902, tog afgang som arkitekt 1879. Han opførte bl.a. Kristkirken på Enghaveplads i Kbh., 1898–1900 og det indre af Apostelkirken i Saxogade, 1899–1900, desuden tegnede han møbler, gravmæler og monumenter, fx Grathemonumentet og Haraldstedkorset. Han var medudgiver af Ældre nordisk Arkitektur. Medlem 1891–97 af borgerrepræsentationen, 1893–1901 af bygningskommissionen. Årsmedaljen 1898 og 1900. Tit. professor 1900.

Familie

Forældre: sognepræst, sidst i Nørre Vedby, provst Hans Peter Gyllembourg K. (1807–83, gift 1. gang 1835 med Karen Magdalene (Lene) Amalie Parelius, 1813–46) og Anne Oline Parelius (1823–61). Ugift. – Halvbror til L. K.

Udnævnelser

R. 1895. DM. 1923.

Annonce

Ikonografi

Buste af E. Ølsgaard (Odense højskoleforen.). Relief af A. Poulsen, 1925 (Gråbrødre hosp.k., Odense). Foto.

Bibliografi

A. Quistgaard i Dansk kirkeliv, 1924 145–48. Oscar Geismar: Skilderier, 1927 101–07. A. J. Rud: E. K., en Odensepræst, 1935. Hans Øllgaard: Odensepræsten E. K., 1970. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
A. J. Rud: Emil Koch i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292774