Carl Moe, Carl Julius Moe, 22.5.1848-21.6.1927, præst. Født i Roskilde, død i Kbh., begravet i Skanderup ved Kolding. M. blev student (Ribe) 1866 og cand.teol. 1872. Efter nogle år som hjælpepræst i Stenstrup (Fyn) blev han 1877 sognepræst på Harboøre. Han var opdraget i gammeldags kristentro og fik som student stærke indtryk af R. Frimodts forkyndelse; præstegerningen og ikke mindst sin prædiken tog han meget alvorligt. Med Indre mission havde han fra først af ingen berøring; om et gennembrud eller pludselig omvendelse høres der intet. På Harboøre fandt han at sognebørnene var "et underligt Hjertefolk"; under indflydelse af spiritus kunne de blive helt ustyrlige, men denne voldsomhed og råhed "hørte egentlig ikke deres Natur til". For at komme drikkeriet til livs holdt M. 3. søndag i fasten (med en tekst om dæmonuddrivelse) 1881 så drabelig en prædiken at folk gik hjem og hældte brændevinen ud, og på Harboøre dateredes siden tiden "før og efter brændevinsprædikenen". Derpå fulgte en kraftig vækkelse, og Harboøre blev af Indre mission næsten betragtet som idealmenigheden, mens M. almindeligt regnedes for en hovedskikkelse i bevægelsen. 1885 flyttede han til Skanderup ved Kolding; også her dannedes et stærkt missionssamfund omkring ham, men egnens grundtvigianere - som han altid angreb i de groveste vendinger - brød ud og dannede 1910 valgmenighed. M. var en såre bidsk polemiker, en af de ægte "helvedesprædikanter", i det ydre var hans tale stilfærdig og afdæmpet, men den satiriske tone slog stærkt igennem og ordene bed sig fast. I sin prædiken revsede han regelmæssigt de vantro, først for de "grovere", så for de "finere" synder; derefter fik de troende en kraftig opsang.

I modsætning til den ældre mere "lutherske" missionsforkyndelse var M. mere "metodistisk" og lagde fx megen vægt på at omvendelsen og helliggøreisen måtte kunne dokumenteres ved visse, nærmere definerede "tegn" på fremgang. Landskendt blev M. da han 1893 ved en begravelse af 26 forulykkede fiskere på Harboøre holdt en prædiken der næppe afveg fra hans vanlige, men - og det var første gang det skete -blev refereret i hovedstadspressen af journalister som ikke havde forudsætninger for at forstå hverken M. eller fiskerbefolkningens religiøsitet. Der forekom mange misforståelser, men sagen tog et voldsomt omfang, og da M. udgav talen udelod han nogle af de udfordrende sætninger; det førte til en biskoppelig "næse" som ministeriet forlangte offentliggjort, og dette fremkaldte atter svære reaktioner i Indre mission, med trussel om kirkeudtrædelse etc. 1915 blev M. formand for Indre mission og var det til sin død; han fortsatte ufortrødent sin samfundskritik og pådrog sig en dom, fordi han påstod at statsminister N. Neergaard havde "løjet" i sin redegørelse om landmandsbanksagen. Også tidligere havde M. iøvrigt pådraget sig retssager. M. skrev jævnligt i Indre Missions Tidende, hans postule (Naaden og Sandheden, 1891, 2. udg. 1898) er et markant vidnesbyrd om hans forkyndelse; 1926 kom hans - temmelig magre - selvbiografi.

Familie

Forældre: skolebestyrer i Roskilde, senere sognepræst, sidst til Katharine k. i Ribe, Frederik Olaus M. (1813-1901) og Emma Dianora Techt (1810-89). Gift 30.6.1874 i Roskilde med Thalia Frederikke Michelsen, født 29.3.1845 i Præstø, død 1.6.1916 i Skanderup, d. af kordegn Georg Christian M. (ca. 1804-52) og Susanne Birgitte Louise Gottlieb (1811-75).

Ikonografi

Mal. af Andreas Moe. Litografi af Harald Jensen, 1898. Afbildet på tegn. af Alfred Schmidt, 1923 (Fr.borg). Relief af N. Hansen Jacobsen (gravstenen). Foto.

Bibliografi

C. M.: Oplevelser, 1926 - H. I. Hansen i Tidehverv, nov.-dec. 1930. To højkirkemænd. Brevveksl, mellem H. Stein og Jørgen Swane, udg. P. G. Lindhardt og S. Swane, 1958. Den danske kirkes hist. VII, 1958. P. Holt: Kirkelig foren, for indre mission i Danm., 1961-77.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig