Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl Cederfeld de Simonsen

Oprindelig forfatter VAmm
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Carl Cederfeld de Simonsen, Carl Christian Sophus Cederfeld de Simonsen, 10.2.1839-15.9.1922, præst. Født i Kalundborg, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). C. de S. blev student 1858, privat dimitteret, cand. teol. 1865, n.å. personel kapellan i Nørre Nærå og Bederslev, 1871 kateket ved Frue kirke i Kbh., 1876 sognepræst i Nykøbing M., 1878 tillige provst for Mors Sønder og Nørre herred, 1887 1. residerende kapellan ved Skt. Mortens kirke og hospitalet i Randers, 1896 sognepræst for Tyrsted og Ut, 1898 tillige provst for Bjerre-Hatting herreder; 1909 tog han afsked og flyttede til Kbh. I videre kredse blev C. de S. kendt dels som konservativ forsvarer for den folkekirkelige orden, dels som talsmand for liturgisk reform. Mod A. C. Larsen skrev han 1878 Nogle Bemærkninger til Theodorus' Brevvexling i Anledning af den kirkelige Vielse. Som provst på Mors fik han at gøre med den sag hvorunder anerkendelsen blev frataget valgmenighedspræst Rasmus Lund i Øster Jølby fordi han havde taget ukonfirmerede børn til alters hvilket førte til dannelsen af den grundtvigske frimenighed; herom skrev C. de S. flere bladartikler. Da man fra grundtvigsk side krævede præsteløftet afskaffet udgav C. de S. 1884 Til Forsvar for Præsieløftet mod Forslaget om dets Afskaffelse; han hævdede at skønt løftet egentlig kun indeholdt, hvad en præst ville være forpligtet til selv om vi ikke havde et sådant løfte ville dog nu dets afskaffelse let opfattes som indførelse af lære- og ritualfrihed og derved berøve både præster og menigheder en gavnlig støtte og opløse kirken i individualistisk forvirring. Han ønskede dog ikke stiv bevarelse af alt nedarvet, tværtimod var han en kyndig talsmand for gudstjenestens berigelse. I flere artikler (således i Nationaltidende, 1881, nr. 1887, i Dansk Kirketidende s.å., i Skoletidende, 1883 og i Dansk Kirketidende, 1887) tog han til orde for at genoptage reformationstidens fyldigere liturgi og den gamle rytmiske salmesang. Han udgav 1881 P. A. Fengers Kirke-Psalmebog, en kritisk Anmeldelse og 1885 Kirkeaaret, Gudstjenesten og de kirkelige Handlinger. Haandbog for Kirkegjængere. I sit foredrag Forslag til en Udvidelse af Nadverliturgien, 1888 udtalte han ønsker som delvis svarer til den norske og den slesvig-holstenske liturgi, og hvoraf nogle blev opfyldt ved det danske nadverritual af 1912. Desuden udgav han Betænkning ang. Aftenskoleundervisningens Betydning, 1895 og Læreren som Kirkebetjent, 1898.

Familie

Forældre: justitsråd, borgmester og byfoged Johan Carl Ludvig C. de S. (1782-1853, gift 1. gang 1817 med Anna Henriette Gutfeld, 1795-1877; ægteskabet opløst; hun gift 2. gang 1834 med overretsråd i Slesvig, senere etatsråd Bendix Friedrich Jannsen, 1797-1840, gift 1. gang 1823 med Lauretta Charlotta Steen, 1794-1826) og Bertine Charlotte Koefoed (1805-93). Gift 25.7.1867 i Herlufmagle med Georgine Nanny Sinding, født 4.4.1840 i Aversi, død 11.5.1929 i Kbh., d. af lærer, sidst i Herlufmagle, Frederik Thornam S. (1814-89) og Georgine Nanny Koefoed (1810-88).

Udnævnelser

R. 1883. DM. 1914.

Annonce

Ikonografi

Mal. af Mariane Stub ca. 1840, barnebillede. Foto.

Bibliografi

Ludv. Hertel i Kirkehist. saml. 5.r. VI, 1911-13 402-42. P. G. Lindhardt: Fem Ålborgbisper, 1954 42f. 104. -Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Valdemar Ammundsen: Carl Cederfeld de Simonsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288193