Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C.H. Visby

Oprindelig forfatter PGLin
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

C.H. Visby, Carl Holger Visby, 30.3.1801-10.3.1871, præst. Født i Helsingør, død i Store Heddinge, begravet sst. V. blev student 1818 (Fr.borg), kom 1822 på Elers' kollegium og blev 1823 cand.teol. 1825 vandt han ry for en med guldmedalje belønnet afhandling (Holsteens Erobring og Omvendelse til Kristendom, trykt 1826). I disse år ledede han – til dels sammen med skolekammeraten C. Pram Gad – et privat undervisningsinstitut. 1826 blev han præst ved domhuskapellet og Blåtårn, 1829 tillige for Tugt-, rasp- og forbedringshuset på Christianshavn og fangetårnene i Citadellet.

1830 blev han residerende kapellan ved Vor Frelsers kirke, 1844 sognepræst sst. og 1854 flyttede han til det anselige kald St. Heddinge. Som fængselspræst var V. uhyre nidkær og indlagde sig stor fortjeneste ved sit forstående og humane forhold til fangerne; han synes at have haft betydelig evne til at påvirke endog ret forhærdede forbrydere, men lod sig undertiden narre af mere sammensatte naturer, fx af rovmorderen P. Worm som han næppe kunne gennemskue (jf. Dagbog over mine Besøg hos Petri Claudi Ferdinand Emil Worm, 1838). Til brug for fangerne udgav V. 1842 Bønnebog til Brug i Arrester og Straffeanstalter og tilsvarende en salmebog (1843). Han oprettede en skole til bedste for unge kriminelle, et selskab til støtte for løsladte fanger og var medstifter af opdragelsesanstalten Flakkebjerg. V. var udadvendt og aktiv langt ud over præstegerningen; han sad i bestyrelsen for mange selskaber af social, pædagogisk og filantropisk art, var 1848 medlem af den grundlovgivende forsamling og i St. Heddinge borgerrepræsentant, forligelseskommissær og medlem af sparekassens og den frie fattigkasses direktion. Også som frimurer var han aktiv, bl.a. for at indføre det svenske logesystem. Fra hans mange år som "taler" i logen foreligger Mureriske Foredrag I–II, 1836-76.

Som teologisk forfatter og ved sin deltagelse i den aktuelle kirkelige strid kom V. en overgang til at indtage en ret fremskudt plads. Han gennemløb en udvikling fra rationalisme over supranaturalisme til et mere ortodokst-kirkeligt stade; det kan aflæses i hans prædikensamlinger For'practisk Christendom I-II, 1830-31, For huuslig Andagt I–IV, 1838-41 og i den meget benyttede samling af prædikendispositioner (Homiletisk tankemagasin, 1866). 1825 stod V. i spidsen for de 88 teologer der hyldede C. N. Clausen i anledning af N. F. S. Grundtvigs angreb; 1830 udsendte han en (ikke nøjagtig) udgave af alterbogen og kritiserede liturgien, hvilket fremkaldte et skarpt gensvar fra J. P. Mynster, og 1831 forkastede han i en påskeprædiken læren om de evige helvedsstraffe; det fik J. C. Lindberg til i et heftigt fejdeskrift at angribe ham for grov uoverensstemmelse med statskirkens symbolforpligtelse. Kancelliet stod vaklende, men endte dog med at beordre V. til at anlægge sag; hof- og stadsretten krævede et teologisk responsum som københavnerfakultetet ikke ville give, men V. indhentede et fra Kiel, og det førte til at han frikendtes (højesteretsdom 1834); Lindbergs angreb – han udgav ikke mindre end 11 stridsskrifter i den anledning – blev mortificeret og han selv idømt en bøde. Sagen vakte uhyre opsigt og bidrog til at en lærefrihed der mere forholdt sig til symbolernes "ånd" end deres "bogstav" blev fastslået; men mange, bl.a. Mynster, misbilligede i høj grad V.s udtalelser. V. var et lyst og hurtigt hoved, udpræget perfektibel, rig på evner og mange slags kundskaber som han utrætteligt søgte at frugtbargøre. Teologisk stak han ikke dybt, men i mange år var han en af hovedstadens mest ansete prædikanter hvem endog Søren Kierkegaard roste. Om end hans virksomhed i øvrigt var præget af en vis rastløshed gjorde han dog en uegennyttig og fortjenstfuld indsats på mange områder, og i fængselsvæsenets historie fik han blivende betydning.

Annonce

Familie

Forældre: lærer, senere i Ågerup, Ramløse sg., Hans Jensen V. (1777-1870, gift 1. gang 1813 med Ane Marie Larsen, 1786-1864) og Ane Magdalene Hahn (1777-1808). Gift 1. gang 21.10.1826 i Kbh. (Frue) med Laura Christiane Fallesen, født 9.9.1805 i Kbh. (Frue), død 30.1.1828 sst. (Trin.), d. af residerende kapellan ved Frue k., senere sognepræst ved Trinitatis k. i Kbh. L. N. F. (1757-1824) og Sara Hammer (1776-1855). Gift 1. gang 1.5.1829 i Bringstrup med Nanna Hilaria Margaritha Smith, født 17.4.1810 i Helsinge, død 1.4.1892 i Kbh., d. af kapellan i Helsinge, senere sognepræst i Bringstrup Eiler Hagerup S. (1773-1838) og Ane Margrethe Hammer (1784-1859).

Udnævnelser

R. 1840. DM. 1854.

Ikonografi

To tegn. af Emil Bærentzen (Kgl.bibl.), forarbejder til to litografier af samme, det ene 1844; i stik s.å. Mal. af F. L. Storch, 1854 (Vor Frelsers k., Chr.havn). Kame af H. Conradsen, 1857. Relief af samme, 1858. Tysk litografi. Litografi 1869, efter dette træsnit 1870, 1871, af R. Neergaard, 1871 og litografi 1875. Træsnit 1872. Mal. af C. Deichmann (frimurerlogen, Kbh.). Lille tegn. af P. C. Skovgaard. Relief af Conradsen (Store Heddinge). Foto.

Bibliografi

N. C. Øst: Materialier til et da. biogr. Lexicon, 1835-38 669-72. Mag. for natur- og menneskekundskab ny suite I, 1844 nr. 9 65-67. Edg. Collin: Fremragende da. frimurere II, 1875 149-66. H. N. Clausen: Optegn, om mit levneds og min tids hist., 1877 166-69. Ludv. Koch: Den danske kirkes hist. i det 19. årh. II, 1883 94f 101-08. G. P. Brammer: Ungdomsliv, udg. Johs. Kok, 1884 71f 99 187f. J. P. Mynster i Kirkehist. saml. 4. r. IV, 1895-97 723 724 727 728 741. H. Schwanenflügel: J. P. Mynster II, 1901 34-44. Vilh. og Fr. VIsby: Familien VIsby, 1905 4. Søren Kierkegaard: Papirer, udg. P. A. Heiberg og V. Kuhr VI, 1914 (2. udg. 1968) 249-53. Hal Koch i Den danske kirkes hist. VI, 1954. Kaj Baagø: Magister J. C. Lindberg, 1958. Samme: Vækkelse og kirkeliv i Kbh. og omegn, 1960 = Vækkelsernes frembrud i Danm. I. – Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
P. G. Lindhardt: C.H. Visby i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299048