Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bertel Christian Giødesen

Oprindelige forfattere Hens og VAmm
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Bertel Christian Giødesen, Bertel Christian Ægidius, 23.11.1673-3.4.1733, præst, salmedigter. Født i Bylderup, død i Varnæs, begravet sst. G. blev immatrikuleret i Kiel 1693. Som student udgav han 1700 en tidstypisk, citatbelæsset og bombastisk lovtale (Ehren-Pyramide) over en 1697 afdød provst i Tønder, og n.å. blev han sognepræst i Varnæs syd for Åbenrå fjord hvor han virkede til sin død. 1717 udgav han En nye Psalme-Bog (414 salmer, her for første gang med numre) hvortil var føjet En liden andægtig Bønne-Bog. Bogen er anonym men udgiveren antydes ved forbogstaverne i fortalens tre sidste ord: Befordre Christi Ære. Denne "Flensborg-" eller "Varnæs-Salmebog" illustrerer den begyndende pietismes indtrængen og omsætning til dansk i grænseegnen mellem de to sprog. Dens åndelige indstilling fremgår af at der efter salmer til kirkeåret foruden afsnit om sakramenterne og om død og evigt liv, findes udførlige partier om bod og poenitens, om retfærdiggørelsen, om et gudeligt levned, om den falske og hykleriske kristendom, om sjælens trøst og husvalelse, om kors og drøvelse. G. var af dansk slægt – dels slesvigsk (moderen var faster til Enevold Ewald), dels kongerigsk (i hans farmors stamtræ findes A. S. Vedel og Hans Tausen, og en farbror var bogtrykkeren Joh. Laverentzen i Kbh., som 1709 udgav en salmebog til husandagt med 1010 numre) – han havde imidlertid fået tysk åndelig påvirkning.

Men netop pietismen bragte, skønt tysk, ved at gøre kristendommen så personlig det danske modersmål i Slesvig til ny betydning. Som dansk kirkesprog i denne periode bredte sig i nogle sogne syd for Tønder, således føltes i præstekredsene trang til en ny dansk salmebog. Kingos var autoriseret i kongeriget og de dele af Slesvig som havde dansk kirkeret, men i Slesvig stift brugtes der forskellige salmebøger: 1712 så to tyske salmebøger dagens lys i de gottorpske lande, og nogle steder, som Tønder, Løgumkloster og Højer sang man endog tyske salmer også ved den danske prædiken. Måske stimuleret ved farbroderens sysler med salmebøger og støttet af nogle præster på egnen, deriblandt hans to brødre og provst Sam. Reimarus i Tønder, udarbejdede G. da, vistnok 1713-14, sin salmebog som den gottorpske regering tænkte at autorisere i Åbenrå og Tønder amter. Den udkom dog først efter at være gennemset både i stiftet og af den mod vækkelsen mest venlige af de københavnske teologer, prof. Hans Steenbuch. Fra gottorpsk side ville man vistnok helst undgå den kgl. danske kingoske og ligeså fra den nye vækkelses side. G. synes bevidst at være gået uden om de i den optagne salmer af Kingo, men han optog dennes i salmebogen forbigåede nadversalme: O Jesu, paa din Alterfod (i noget tyskpræget form som har mange sidestykker: Herr Jesu, paa din Alterfod). Til evangelierne digtede han selv salmer der dog langtfra kan måle sig med Kingos. Benyttelsen af den ældre danske salmedigtning, især Hans Chr. Sthens, er også sparsom. De fleste salmer er oversættelser fra tysk af G. selv eller – for ældre oversættelsers vedkommende – af ham bragt nærmere de tyske originaler hvis begyndelseslinier aftrykkes. 1731 forsøgte E. Ewald at skaffe fætterens salmebog indgang i Kbh. ved at forsyne en del af oplaget med nyt titelblad der på bagsiden bar Steenbuchs imprimatur. 1734 indgav biskop Christian Worm imidlertid en klage over bogen til Christian VI: adskillige salrner var forvanskede og skriftstridige og omtalen af øvrigheden i litaniet var uklar, men Ewald forklarede at dette skyldtes at salmebogen var blevet til under krigens usikre forhold. I virkeligheden var tanken om gottorpsk autorisation bortfaldet ved den hertugelige dels inkorporering 1721. G.s salmebog blev genoptrykt 1744, 1755 og 1765, i nogle få slesvigske sogne brugtes den i over hundrede år. Den kunne kun blive et overgangsfænomen. Dansk salmedigtning fremtrådte her nærmest som blot efterklang af tysk. Året før G.s død indvarslede Brorson en ny dansk pietistisk salmedigtning som skulle overgå den tyske. Pontoppidans salmebog 1740 indeholdt hele den ældre danske salmeskat og et rigere udvalg af den pietistiske; den blev den egentlige slesvigske. Men Pontoppidan havde optaget ca. 50 af G.s oversættelser og salmer; herfra kom nogle ind i den nordslesvigske salmebog 1890, og i Landstads norske Salmebog for kirke og hjem angives G. som oversætter ved nr. 407 og 464.

Familie

Forældre: sognepræst Giøde Laurentzen (1637-98, gift 2. gang 1681 med Catharina Holst, død 1736) og Mette Ewald (født 1641). Gift Anna Hinrichsen, født 27.2.1664 i Bov, begr. 1.5.1731 i Varnæs (gift 1. gang 1686 med sognepræst i Varnæs Peter Fabricius, 1662-1700), d. af herredsfoged i VI's hrd. Lorenz Hinrichsen Bau.

Annonce

Bibliografi

Zeitschr. für schlesw.-holst.-lauenb. Gesch. XXV, Kiel 1895 241 15 247f 250f. Kirkehist. saml. 5.r.V, 1909-11 675-79 752 754; 7 III, 1957-59 447 451 465. – J. Vahl: Slægtebog over afkommet af Christiern Nielsen XIII, 1894 2. C. J. Brandt og L. Helveg: Den danske psalme-digtn. II, 1847 XLIX-LI 25-38 357. J. N. Skaar: Norsk salmehist. I, Bergen 1879 70 If. C. E. Carstens i Zeitschr. für schlesw.-holst.-lauenb. Gesch. XVI, Kiel 1886 339f (jfr. XVII, 1887 284). A. D. Jørgensen: Johs. Ewald, 1888 5 245. P. Moos i Sønderjydske årbøger, 1909 163f. H. Hejselbjerg Paulsen sst. 1935 176-85. N. B. Hansen sst. 1955 47-54. Vald. Ammundsen i Festskr. til prof. J. Oskar Andersen, 1936 9-25. H. Hejselbjerg Paulsen: Sønderjydsk psalmesang, 1962. A. Malling: Dansk salmehist. VII, 1972 366-73; VIII, 1978 382-86.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H. A. Hens, Valdemar Ammundsen: Bertel Christian Giødesen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290047