Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Balthasar Münter, f. 1735

Oprindelig forfatter MiNeii
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Balthasar Münter, f. 1735, 24.3.1735-5.10.1793, præst. Født i Lübeck, død i Kbh. (Petri), begravet sst. (Petri kgd.). M. voksede op i et velhavende købmandshjem som dog omkring drengens 12. år pludselig for armedes. Hjemmets trange skæbne ansporede M. til den yderste flid i skolen i Lübeck, hvorfra han 1754 gik til universitetet i Jena, og med sin udmærkede begavelse opnåede han allerede 1757 en akademisk lærerpost der. Hans hu stod til fortsat akademisk virksomhed, hvortil han forberedte sig med stor grundighed; alligevel tog han 1760 imod en kaldelse fra hertugen i Gotha som hof- og vajsenhuspræst. 1763 blev M. superintendent i Gråfentonna i Gotha, og da han n.å. prædikede som gæst i sin fødeby var der blandt tilhørerne nogle medlemmer af Kbh.s Skt. Petri menighed hvis interesse for M. i den grad blev vakt, at han 1765 efter E. D. Haubers død blev kaldet til andenpræst ved Skt. Petri kirke og n.å. til sognepræst. I Kbh. levede M. sine virksomste og lykkeligste år. Han var hovedstadens mest skattede prædikant, i høj grad beundret af de unge teologer der, som fx C. Bastholm, tog ham til forbillede i retorik. M.s talrige trykte prædikener viser en blomstrende følelsesbetonet veltalenhed; de er anlagt rationelt appellerende og betoner stærkt Jesu forbillede og menneskelivets forpligtelser over for den kristne moral. For M. er kristendommen den fornuftigste religion i verden, og tillige den mest velgørende og beroligende. Som sjælesørger i den højtkultiverede tyske kreds af adel, videnskabsmænd og kunstnere, der talte navne som F. Klopstock, J. A. Cramer, H. W. Gerstenberg, A. G. Carstens, C. Niebuhr og adskillige andre, var han højt vurderet af de fleste, og selv stræbte han efter at føle sig helt hjemme som dansk; i den store kreds han samlede både i kirken og i sit hjem var han så lykkelig at han afslog tilbud om den stilling J. G. v. Herder fik som generalsuperintendent i Weimar. Både i menighedsplejen og for skolen, der var knyttet til kirken, ydede M. en virkelig organisatorisk indsats. Hans salmer er efter en senere tids bedømmelse af inferiør værdi. Det gamle købmandsblod løb i hans årer, og han indlod sig 1781 på spekulationer der dog ikke bragte ham den eftertragtede gevinst. Også i det politiske liv levede han interesseret med; han var modstander af J. F. Struensee og virksom både bag kulisserne ved Struensees fald 1772 og ved regeringsskiftet 1784. Efter Struensees fængsling holdt han en takkeprædiken over "den store Guds Hjælp der er bevist Kongen og hans Hus". Sin største berømmelse nåede M. da det blev ham pålagt at forberede Struensee til døden. Sine samtaler med ham i Kastellet udgav M. 1772 under titlen Bekehrungsgeschichte des vormaligen Grafen und Königlichen Dänischen Geheimen Cabinetsministers Johann Friedrich Struensee der vandt europæisk berømmelse og blev oversat til engelsk, hollandsk, fransk, svensk og dansk, og som er højst interessant ved i praksis at gennemføre tidens teologiske metode, idet udgangspunktet tages i "den naturlige Religion" for derfra at føre Struensee ad rationelle overvejelser til "den aabenbarede Religion". Efter M.s fremstilling sagde Struensee ja både med forstand og hjerte til denne gennemgang af kristentroens indhold, men bogen blev højst forskelligt bedømt af venner og skeptikere. M. talte med varme om sit oprigtige venskab for den domfældte, men desto mere faldt hans næsten kyniske interesse for den henrettedes lemlæstede rester samtiden for brystet. I sit hjem fungerede M. som en pædagogisk patriark hvis virksomhed vel ikke holdt sig fri af, hvad vi ville kalde pedanteri. Men hans søn, den senere biskop, udtrykte sin højagtelse for faderens karakter og hjertelag med de smukke ord: "Det vil stedse være vort Livs Stolthed at have haft en saadan Fader". Som frimurer indtog M. en høj rang, og 1767 fik han den teologiske doktorgrad.

Familie

Forældre: købmand Lorentz M. (1687-1758, gift 1. gang 1716 med Anna Catharina Lipstorp, 1699-1729) og Christina Kayser (1706-77). – 25.11.1760 i Friedrichroda med Magdalena Sophia Ernestina Friederika v. Wangenheim, født 5.3.1742 i Kassel, død 22.8.1808 i Kbh. (Petri), d. af kaptajn i den kgl. svenske og hessen-kasselske livgarde Georg Heinrich v. W. (1707-41) og Maria Magdalene Christiana Zachariae (født 1719). -Far til Friederike Brun og Friederich M.

Ikonografi

Afbildet på stik af Struensees omvendelse 1772, og på træsnit af sammes henrettelse s.å. Stik af J. M. Preisler, 1775, efter dette stik af C. A. Brummer, 1778, og træsnit 1872. Min. af Cornelius Høyer ca. 1776. Maleri. Afbildet med familie på silhouet af F. B. v. Wickede, 1780. Buste af P. Gianelli, 1789 (Kbh.s univ.bibl.) og relief af samme, 1791 (Pederstrup). Relief af J. Wiedewelt, 1794, på monument (Skt. Petri urtegård). Silhouetter (Fr.-borg).

Annonce

Bibliografi

Kilder. Danske saml. III, 1867-68 351-57 (M.s forskrifter for sønnens undervisn.). Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé II, 1896 236; III, 1896-97 391 f; V, 1902 250. Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis II, 1907 148 395f 572. Udv. breve, betænkn. og optegn, af J. O. Schack-Rathlous arkiv, udg. Th. Thaulow og J. O. Bro-Jørgensen, 1936 360 363. Lit. Fr. Münter: B. M.s Leben und Charakter, 1794 (også i M.s Öffentliche Vortrage IX, 1793). L. N. Fallesens Mag. for religionslærere II, 1794 634-42. J. P. Mynster: Blandede skr. III, 1853 168-71. Fr. Schiern i Hist. t. 4.r.II, 1870-72 741 743 755. C. L. N. Mynster: Medd. fra Frederik Münters og Frederikke Münters ungdom, 1883 7-17 22f. L. Bobé: Frederikke Brun, f. Münter, og hendes kreds hjemme og ude, 1910 8-13. Samme: Die deutsche St. Petri Gemeinde zu Kopenhagen, 1925. Friederike Brun: Ungdomserindr., udg. samme, 1917. Michael Neiiendam: Chr. Bastholm, 1922. Alex. Rasmussen: Frederik Münter, 1925 = Frederik Münter. Et mindeskr. I 1-6. Aus den Tagebuchern Friedrich Mønters, udg. Øjvind Andreasen I, 1937 = sst. II 1-6. Den danske kirkes hist. V, 1951. Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Neiiendam: Balthasar Münter, f. 1735 i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294651