• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

B.F. Rønne

Oprindelig forfatter PGLin

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

B.F. Rønne, Bone Falch Rønne, 20.12.1764-13.5.1833, præst. B.F. Rønne blev student (Fredericia) 1784 og cand.teol. 1790. I fire år var han lærer for arveprins Frederiks børn, deriblandt den senere Chr. 8. 1794 blev han sognepræst i Tjæreby-Alsønderup og 1802 i Lyngby. Som student påvirkedes han af oplysningen og anså som Christian Bastholm Kristus for den store morallærer; samme standpunkt prægede hans præstegerning; han lagde især vægt på at fremme skole og fattigpleje, søgte at ophjælpe sine sognes skoler og udgav pædagogiske skrifter. 1792–94 kom Uskyldig Tidsfordriv for Børn I–III, 1793 Stave- og Læsebog for smaae Børn, 1796 Læsebog for Bønderbørn, og 1797 et udtog af bibelen for børn "som kun have liden Skolegang". Denne linie fortsatte han i Lyngby hvor også skoler, fattigpleje og landbrug var hans hovedinteresse; 1802 oprettede han en arbejdsskole, 1805 et arbejdshus, og en række afhandlinger viste at han mente at præsten på landet skulle være landbrugsfaglig vejleder. Under englændernes indfald 1807 overtog han sammen med etatsråd Fr. de Coninck og grev S.L. Schulin en del af den civile administration for således at værne sine sognefolk mod overgreb. Det lykkedes, men medførte en anklage for landsforræderi som dog underkendtes ved en højesteretsdom 1809.

Fra ca. 1808 kom B.F. Rønne under anden indflydelse, især fra F.V. Reinhard, og oplevede et religiøst gennembrud (1813); han tilegnede sig nu en ortodoks-pietistisk anskuelse med hovedpunkt i forsoningen. Forandringen slog klart igennem i hans forkyndelse (jfr. Samling af Prædikener, 1819–24) som nu blev bestemt af vækkelsen og gammeldags bibelkristendom, og dermed grundlagdes en ny forståelse af den kristne menighed som et samfund med opgaver og pligter ud over de officielt "statskirkelige"; tydeligt nok var han påvirket af den engelske "society-tanke" som også lå bag stiftelsen af bibelselskabet (1814). Han oprettede et lokalt bibelselskab i Lyngby (1817) og stiftede (1820) et evangelisk traktatselskab som fik varm støtte fra den fransk-reformerte præst i Kbh., Fr. Monod, og andre reformerte præster. B.F. Rønne skaffede en stor mængde traktater til veje og sørgede til dels selv for at få dem udbredt. Hans hovedindsats er stiftelsen af Det danske missionsselskab (på et møde i Tårbæk 1821); det fik efter en svag begyndelse snart stor tilslutning, ikke mindst i det nøjere borgerskab, og arbejdede først for mission på Grønland, senere sammen med udenlandske missionsselskaber; men det mødte modvilje hos den førende del af gejstligheden (Fr. Plum,J.P. Mynster - og også N.F.S. Grundtvig).

B.F. Rønne var ingen original begavelse, udmærkede sig ikke ved takt eller omtanke, men var en ihærdig og trofast forkæmper for sine mærkesager, og på rejser over hele landet virkede han utrætteligt for dem; han blev en pioner for kirkelige arbejdsformer som især i sidste del af 1800-tallet kom til at præge dansk kirkeliv.

Annonce

Sønnen Christian Frederik Rønne, født 2.10.1798, død 13.8.1890, blev student 1817, cand.teol. 1821 og underviste derefter til han 1830 blev sognepræst i Hårslev og Ting Jellinge, 1834 i Høve og Flakkebjerg. 1876 tog han sin afsked fordi han blev nægtet en kapellan. C.F. Rønne var stærkt påvirket af faderens synspunkter og blev i sin virksomhed – vist med urette – kritiseret af biskop Mynster. Han var formand for Indre mission 1858–81. Han døde som Danmarks ældste præst.

Familie

B.F. Rønne blev født i Fredericia, døde i Lyngby og er begravet samme sted. Forældre: klokker, maler og forgylder Albert Rønne (1731–99) og Bolette Lumholtz (1737–1831). Gift 29.7.1794 i Mårslet med Maria Brandt, døbt 31.1.1767 sst., død 26.9.1839 i Lyngby, datter af sognepræst Christian Frederik Brandt (1721–97) og Ingeborg Fæster (1735–98).

Ikonografi

Mal. af C. J. Faber, 1824. Litografi og efter dette træsnit af H. P. Hansen.

Bibliografi

Egeria II,1, 1806 286–96; 2, s.å. 173–82 (breve). – L. Koch i Kirkehist. saml. 3.r.III, 1881–82 708–20. H. F. Rørdam sst. V, 1884–86 765–77. J. P. Mynster sst. 4.r.IV, 1895–97 702 705. C. F. Rønne i Hist. månedsskr. for folkelig og kirkelig oplysn. IV, 1885 176–89; VI, 1886 33–58 99–112. J. Oskar Andersen: Festskr. i anledn. af det da. missionsselsk.s hundredeårs-jubilæum I, 1921 (anm. af Bj. Kornerup i Teol. t. for den da. folkekirke 4.r.III, 1922 67–76). Pers. hist. t. 9.r.IV, 1931 92f (Chr. VIIIs breve). Kaj Baagø: Vækkelse og kirkeliv i Kbh. og omegn, 1960 = Vækkelsernes frembrud i Danm. I. – Dagbøger i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
P. G. Lindhardt: B.F. Rønne i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296767