Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Andreas Tamdrup Rachlou

Oprindelig forfatter AlTho
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Andreas Tamdrup Rachlou, Andreas Tamdrup Rachlou, ved dåben Anders Tandrop, 29.5.1741-23.4.1812, præst. Født i Korsør, død i Snoldelev, begravet sst. R. blev student 1761 fra Slagelse, tog 1763 teologisk embedseksamen og havde i fem år huslærerpladser, således tre år hos familien Hagedorn på Harridslevgård. Efter at have taget dansk juridisk eksamen 1768 og været på en længere udenlandsrejse blev han 1769 sognepræst i Snoldelev og Tune. På grund af en halslidelse måtte han 1787 nedlægge embedet, men blev boende i Snoldelev på sin store ejendom, Nygård, hvor han havde samlinger af malerier og kunstsager samt et bibliotek på ca. 2000 bind. 1788-89 udgav han Forsøg til de ældste Tildragelsers Udvikling efter Mosis Skrifter I-II. 1790 udnævntes han til herredsprovst og overtog 1802 på ny sit embede. I præstegården drev han kvaksalveri i stor stil; langvejs fra rejste syge mennesker til "den kloge Provst" i Snoldelev; velhavende patienter lod sig indlægge i præstegården som på et hospital, og overhofmarskal A. W. Hauch skaffede ham et licentiam fra det medicinske fakultet. Virksomheden var dog utvivlsomt en grov udnyttelse af syge menneskers lettroenhed. – Da R. erfarede at direktøren for Dresdens kunstakademi, gehejmeråd Chr. L. v. Hagedorn, ved sin død 1780 havde testamenteret Wittenbergs universitet en værdifuld samling af malerier og bøger, rejste han med fuldmagt fra de danske arvinger til Tyskland, fik testamentet omstødt og arven udleveret, men skjulte svigagtigt sagens heldige forløb og beholdt alle herlighederne selv. Først da blade og rejseskildringer begyndte at omtale den prægtige Hagedornske samling af ca. 500 malerier (bl.a. nævntes et Christophorus-billede af Rembrandt), stik og tegninger, som fandtes på Nygård, "en af de kostbareste Privatsamlinger i Europa", kom bedrageriet for lyset. R. slap dog for straf mod at udrede en betydelig erstatning senest 1808. Han lod nu (1805) samlingen forsikre for 12 000 rdl. i Den gejstlige Brandforsikringsanstalt, hvilket vakte megen modstand blandt de sjællandske præster, og værre blev det da Nygård med bibliotek og malerier n.å. gik op i luer. R. fik erstatningen udbetalt, men brandkassen ruineredes. Årsagen til ildsvåden fik aldrig nogen tilfredsstillende opklaring. R. blev afskediget 1811.

Familie

Forældre: sognekapellan Peder Helt Jensen R. (1701-48) og Kirstine Andersdatter Tamdrup (død 1772). Gift 1. gang 5.7.1769 på Harridslevgård med Christiane Paulin, født ca. 1731, død 3.9.1794 i Snoldelev, d. af sognepræst i Klinte og Grindløse Jørgen P. (død 1737) og Anne Elisabeth Hagedorn (1700-61). Gift 2. gang 1799 med Helene Cathrine Nørsing, født ca. 1756, død 1842 (gift 1 . gang med skræddermester i Kbh. Jens Schønberg).

Bibliografi

Nyeste skilderi af Kbh. III, 1805 273-79; VII, 1807 322 720; XIV, 1810 1391-94. L. M. Wedels indenlandske rejse II, 1806 124-27. Th. S. Heiberg: Udsigt over den mærkelige ildebrand i Snoldeløv d. 14. nov. 1806, 1807. Pers. hist. t. 2.r.I, 1886 180 (Daniel Smiths optegnelser); 6.r.II, 1911 168. A. P. Andersen i Årbog udg. af hist. samf. for Kbh.s amt 1923 112-15. Th. Mølby m.fl.: Snoldelev Tune. Træk af sognenes hist., 1939 81-107.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Albert Thomsen: Andreas Tamdrup Rachlou i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296034