Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anders Kjeldsen Tybo

Oprindelig forfatter RPaulli
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Anders Kjeldsen Tybo, 1578-.efter 1629 og før 1639, præst, forfatter. Født rimeligvis i Rær ved Thisted. T. gik i Viborg skole, blev student formodentlig 1596 og n.å. optaget ved Kommunitetet. Han skal have været hører ved Bergens katedralskole 1600 og blev n.å. sognepræst til Hinderå (nu Nedstrand) og Sjernarøy i Ryfylke hvor han ifølge kapitelsbogen fungerede endnu 1629. 1625-27 udgav han et par tidstypiske, lærde og ikke særlig bemærkelsesværdige prædikensamlinger, men når han endnu mindes er det som forfatter til skuespillet Absolon (tr. 1618; genudg. 1972 ved Bent Søndergaard) med udførlig fortale og tilegnet kansleren Christen Friis. T.s skolegang i Viborg faldt i de år, da Hieronymus Justesen Ranch virkede der, og dennes skolekomedier, navnlig Kong Salomons Hylding, er tydeligt nok forbillede for Absolon; foruden ligefremme lån kan anføres, at Davids replikker i Absolon ligesom i Kong Salomons Hylding indeholder skjulte citater af de gammeltestamentlige salmer, og i brugen af indflettede ordsprog er T. også påvirket af Ranch. Personlistens bibelske hovedrollehavende er suppleret med figurer som Morio, Absalons hofnar, Caspar Knapsack, hans lakaj, og Fygomby, en Famafigur der erstatter den traditionelle budbringer eller herold. Absolon fortsætter 1500-tallets skolekomedie; man har formodet at den er blevet til allerede mens forfatteren var hører i Bergen, men metrisk tilhører stykket snarere det nye århundrede, idet det har stavelsetælling gennemført næsten overalt, hvad der dog falder digteren så tvungent, at han stadig må apostrofere endestavelser. Det fremherskende metrum er ottestavelses-linjer med mandlig udgang, men i øvrigt kan han ret opfindsomt variere sine vers. Hans bag i bogen trykte, men ikke til stykket hørende vise Absolons Oprør oc oprørs straff (18 firelinjede strofer med krydsrim samt omkvæd) befinder sig stilmæssigt inden for folkevisens efterklang. – Ligesom Hans Thomissøn Steges Cleopatra tilhører Absolon en uddøende genre, samtidig med at stykket peger fremad mod senrenæssancens poesi.

Familie

Forældre: vistnok sognepræst Kjeld Nielsen eller Andersen (Chetillus Nicolai) (død ca. 1597). Gift Anne Jørgensdatter, død før 1634.

Bibliografi

R. Nyerup og K. L. Rahbek: Den danske digtekunsts hist. II, 1801 154-59 178-87. S. Birket Smith: Studier på den ældre da. lit.s, særlig skuespillets område II, 1896 86. D. Thrap: Christiansands stifts prester i det 17. årh., Kria. 1899 = Vidensk. selsk.s forhandl. 1899, IV 107f. Karl Mortensen: Studier over ældre da. versbygn. I, 1901 187-90. Johs. Pedersen i Danske studier, 1930 34-36. Anne E. Jensen sst. 1976 I 12f. Danske viser, udg. H. Grüner Nielsen VI, 1930-31 (fot. optr. 1978-79) 89-91. Torben Krogh: Ældre da. teater, 1940 68 136 151 199 240f. Nils Schiørring: Det 16. og 17. årh.s verdslige da. visesang I, 1950 64 324.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
R. Paulli: Anders Kjeldsen Tybo i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298643