Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Albert Schack

Oprindelig forfatter PGLin

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Albert Schack, 3.3.1849-22.6.1925, præst. Født i Ring ved Horsens, død i Marslev, begravet i Vonsild. S. blev student fra Borgerdydskolen 1866 og cand.teol. 1872. Derefter underviste han og blev 1874 kapellan i Raklev, 1877 sognepræst i Bredstrup, 1887 i Gudum-Fabjerg, 1895 ved Helligåndskirken i Kbh. og 1908–22 i Vonsild-Dalby. I sin jyske præstetid fik han et hjerteligt forhold til Indre mission hvis lægmænd han agtede højt og altid søgte at aktivisere, men skønt han jævnlig tog bevægelsen i forsvar – således under de store angreb den i 1890erne kom ud for – bevarede han altid en kritisk distance; det fremgår også af En Aargang Prædikener, 1909. S. deltog i det tværkirkelige samarbejde (Bethesdamøderne) og arbejdede for det kbh.ske kirkefond – det Dansk kirkefond han selv stiftede blev ikke af stor betydning – ligesom han var medstifter af præsteforeningen og en tid redaktør af dens blad. Tidligt blev han engageret i et polemisk opgør med kulturradikalismen og den "fritænkeriske" litteratur; således skrev han 1890 en anmeldelse af Bjørnsons Paa Guds Veje (Bjørnstjerne Bjørnson og den Søren-Pedersenske Theologi, optrykt i Angreb og Forsvar, 1920), en kritisk analyse af den naive og romantiske udviklings- og fremskridtstro i Bjørnsons religionsfilosofi, og en på mange måder rammende vurdering som vakte betydelig opsigt. Langt svagere er Om Udviklingsgangen i Henrik Ibsens Digtning, 1896, og hans kritiske sans var ikke stor nok til virkelig at skelne mellem det lave niveau i samtidens "smudspresse" og tendensen i ægte digteriske værker. S. var en flittig medarbejder ved kirkelige blade og skrev i senere år også om sociale spørgsmål især var han optaget af retsstatstanken. Af hans andre skrifter kan nævnes: Nutidsbetragtninger i Anledning af H. Begtrups Foredrag om Arvelighed, 1887 og Sociale Spørgsmaal i kristelig Belysning, 1897.

Familie

Forældre: sognepræst, sidst i Herstedøster og -vester, dr.phil. Marcus Andreas Tage S. (1810–62) og Hildeborg Marie Bruun (1819–73). Gift 7.6.1876 i Ågerup ved Roskilde med Louise Augusta Olivarius, født 17.8.1854 i Kbh. (Frue), død 18.1.1922 i Vonsild, d. af sognepræst i Bregninge på Tåsinge, senere i Ågerup og Kirkerup, provst Carl August O. (1813–92) og Anna Margrete Rømer (1824–1906). – Far til Tage Schack.

Ikonografi

Foto.

Annonce

Bibliografi

Alfr. Ipsen: Litterære portrætter, 1906 103–14. [C] A[sschenfeldt] – H[ansen] i Den indre missions tid. LXXII, 1925 329. A. Oksholt i Det frie blad V, s.å. 369. H. Ussing i Dansk kirkeliv, s.å. 233–37. Harald Nielsen: Bøger og mænd, 1926 13–21. Sv. Leopold: Erindr, fra min første forfattertid, 1928 46–51. P. G. Lindhardt i Den danske kirkes hist. VII, 1958 285 370.

Referér til denne tekst ved at skrive:
P. G. Lindhardt: Albert Schack i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296938