Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

A.F. Krarup Vilstrup

Oprindelig forfatter IMar
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

A.F. Krarup Vilstrup, Anders Fabricius Krarup Vilstrup, 17.7.1824-5.4.1910, præst, seminarieforstander. Født i Borris, død i Charlottenlund, begravet i Bjerregrav. V. blev student 1841 fra Borgerdydskolen på Christianshavn, cand.teol. 1849. Efter at have undervist ved Borgerdydskolen i Kbh. og Mariboes realskole 1844-55 blev han 1856 personel kapellan hos sognepræsten i Skårup og lærer ved seminariet sst. 1860 ordineredes han som kateket og førstelærer ved borgerskolen i Ålborg og blev 1869 sognepræst i Bjømsholm og Malle samt forstander og førstelærer ved Ranum statsseminarium, 1878 sognepræst i Bjerregrav og Ålum og n.å. for Middelsom og Sønderlyng herreder. Han tog sin afsked 1905 hvorefter han levede sine sidste år i Charlottenlund. V.s litterære virksomhed omfatter en oversættelse af Heinrich Zschokkes Husandagtsbog, 1853 og af J. P. Hebel: Udvalgte Fortællinger, 1860 der begge fremhæves for deres smukke sprog. Endvidere er han forfatter af en række skolebøger: Dansk Læsebog til Skolebrug, I–II, 1854-55 (s.m. N. W. T. Bondesen og Chr. Dorph), Lærebog i Palæstinas Geografi, 1868, Ledetraad ved Underviisningen i dansk Sproglære, 1869 og Palæstina eller det hellige Land, udførligt beskrevet til Brug for Studerende, for Lærere i Bibelhistorie og for dannede Bibellæsere i Almindelighed, 1867. Hans pædagogiske indsigt kommer også frem i en fortrinlig afhandling om danskundervisningen, trykt i program for Skårup statsseminarium 1858. Hans værker blev stærkt benyttet og var for deres tid af betydelig værdi. Han kæmpede for statsseminariernes beståen i 1860erne da friseminarietanjken var ved at sejre, og reddede Ranum seminarium fra nedlæggelse.

V. var en dygtig lærer, en foregangsmand inden for sine fag, religion og dansk, dertil en myndig embedsmand og uhyre punktlig hvilket han også forlangte af andre. Hans statelige fremtoning med det tidligt grånende, snart snehvide hår og med skægget i krans om ansigtet indgød medarbejdere og menighed respekt og ærbødighed. Som provst fremhæves han som en dygtig tilsynsmand.

Familie

Forældre: sognepræst, senere konsistorialråd Claus Nicolai V. (1784-1871) og Christence Sophie Dorthea Krarup (1791-1854). Gift 1. gang 18.7.1850 i Kbh. (Garn.) med Theresa Wictoria Rebecca Kayser, født 4.7.1832 i Kbh. (Trin.), død 17.10.1855 sst. (Trin.), d. af partikulier Jacob Hartvig K. (ca. 1790-1833) og Sara Sutton (død senest 1848). Gift 1. gang 20.12.1858 i Svendborg med Anna Sophie Lasson, født 15.3.1837 i Øverste Ørkilds mølle, Tved sg., Fyn, død 21.12.1911 i Vester Karleby, Lolland, d. af mølleejer, krigsråd Jens Frederik L. (1785-1855) og Mette Marie Nielsen (1798-1856).

Annonce

Udnævnelser

R. 1888. DM. 1904.

Bibliografi

Stamtvl. over efterkommerne af Chr. Krarup til Dejbjerglund, 6. udg. ved Chr. Krarup, 1958. C. M. C. Kvolsgaard: Seminariet i Snedsted 1812-48 og Ranum 1848-98, 1898 21 f. – Breve i Rigsark. Levnedsberetning li ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ingrid Markussen: A.F. Krarup Vilstrup i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299028