Peder Bodilsen

Peder Bodilsen, levede ca. 1135. B.s mor må have været af fornem slægt siden han kaldtes efter hende og ikke efter faderen som er os ganske ukendt. Selv var han en af sin tids ansete mænd; i flere kongebreve står hans navn på en fremtrædende plads blandt vidnerne. – Påvirket af sin kapellan Nothold (den senere Ribebisp) – efter navnet at regne en fremmed klerk – rejste B. omkring 1123 sag på tinge mod de præster der levede i ægteskab, og han fik øre hos bønderne der ellers ofte var tilbøjelige til at holde ved gammel sædvane; det kom til voldsomheder, nogle præster mistede liv og lemmer, andre blev drevet bort; den gamle affældige Roskildebisp kunne ikke værge dem mod de kirkelige ivrere. – Efter Knud Lavards drab 1131 drog B. rundt på tinge sammen med Skjalm Hvides sønner og rejste stemningen imod drabsmanden. – 1135 grundlagde han et benediktinerkloster i landsbyen Næstved og lagde gods i Sydsjælland, Midtsjælland og på Møn dertil; hans mor og hans to brødre forenede deres kræfter med hans således at B.s kloster fik en fastere økonomisk grundvold end Skjalmsønnernes lidt yngre stiftelse i Sorø. Eskil, den unge energiske Roskildebisp, støttede hans forehavende. – De to mænd stod sammen i de følgende år. Da Eskil vendte sig mod Erik Emune drog han B. med sig mens Skjalmsønnerne fulgte kongen, og da ærkebispestolen blev ledig efter Assers død 1137 og striden stod mellem Eskil og biskop Rico af Slesvig hvem clerus (gejstligheden) og folk i Lund havde valgt efter kanonisk skik fik B. ved klog indgriben Rico til at trække sig tilbage til fordel for Roskildebispen. Meget i denne sag er dunkelt, men det synes som den sjællandske høvding idet han banede vej for Eskil til ærkebispesædet har formået at se ud over sit "lands" grænser og haft forståelse af hvad denne mand kunne udrette for den danske kirke. B. fremtræder senest i et kongebrev af 4.1.1142. Han og hans slægt gennem et par generationer mindes i Næstved klosters kalendarium.