Søren Olesen (missionær)

Søren Olesen, 18.7.1842-26.7.1902, missionær, politiker. Født i Ugilt, død i Skanderborg, begravet i Øster Jølby. O. lærte skomagerhåndværket og nedsatte sig 1867 som sko- og sadelmager i Høgsted ved Vrejlev men blev, blot med lidt fri uddannelse som forudsætning, 1868 friskolelærer i Dragstrup på Mors, 1869 i Galtrup, 1876 højskolelærer sst., var 1884–90 lærer ved Salling højskole. Som mange vendelboer af sit slægtled blev O. religiøst vakt gennem sekterne, men fandt tilbage til kirken og sluttede sig fuldt ud til den grundtvigske bevægelse. Da han ejede en sjælden evne som jævn, hjertelig forkynder og dertil en stor praktisk forståelse af mennesker, virkede han fra 1890 med støtte fra en grundtvigsk kreds som omrejsende grundtvigsk missionær, fra 1898 udsendt af Kirkeligt samfund. Fra 1894 var han landstingsmand (for 8. kreds), tilhørte venstrereformpartiet, men lod sin virksomhed på rigsdagen stærkest bestemme af sine religiøse synspunkter og talte for den grundtvigske opfattelse af kirke- og skolespørgsmål. Mere end i landstinget betød han nok som det åndelige midtpunkt for en kreds af grundtvigske rigsdagsmænd som boede på samme højskolehjem. Langt mere end politiker var O. prædikant og sjælesørger, en dybt greben religiøs personlighed, forstående over for andre kirkelige retninger, men med inderlig trang til at vidne om sit eget livssyn og til at bringe de enkelte mennesker åndelig og moralsk hjælp. Selv en almuemand kunne han bedre end mange præster komme jævne folk tæt ind på livet og møde dem hvor de stod. Gerne talte han, ligesom Indre missions udsendinge, i gårdmands- og husmandshjem og blev den personlige ven for mange familier. O. var en gammelgrundtvigsk skikkelse af ejendommeligt tilsnit, ved sit virke helt særpræget inden for grundtvigianismen.