J. Sverdrup

J. Sverdrup, Jørgen Jørgensen Sverdrup, 16.12.1732-22.4.1810, missionær, provst. Født på Nord-Herøy, Herøy sg. i Nordland, død i Avaldsnes, begravet i Bokn kirke. S. der var født efter faderens død som den yngste af en stor børneflok voksede op under ret beskedne kår og oplærtes som skriver indtil han i sit 18. år kom ind i en religiøs krise der resulterede i at han besluttede at studere til præst og senere bestemte sig for Grønland. 1755 blev han student fra Trondhjem, tog 1762 embedseksamen og udsendtes 1764 som missionær til Jakobshavn. Her gik han ind til meget vanskelige forhold idet den jakobshavnske mission var kommet i forfald, især fordi dens danske kateket havde lanceret et religiøst sværmeri og bl.a. doceret en lære om polygami som havde haft en stærk korruption blandt de døbte til følge og bragt missionen i "Descpect og Miscredit" hos hedningerne. Så snart S. kom under vejr hermed tog han helt ledelsen, men da forholdene var blevet så forvirrede varede det længe før han kunne få genoprettet det tabte i menigheden og vundet nyt terræn hos de udøbte. Imidlertid virkede han med stor energi og udholdenhed, og omkring 1768 begyndte som følge herafen stærk vækkelsesbevægelse som både virkede inciterende på de døbte og drog mange udøbte til menigheden. Mens denne ved hans ankomst kun talte ca. 80 medlemmer var den i begyndelsen af 1770erne steget til omtrent det tredobbelte. 1772 var S. i Kbh. til forhandling med missionskollegiet og udnævntes 26.4.1773 til viceprovst for Nordgrønland. Det mærkedes snart at missionen havde fået en leder i selve landet. Der indførtes gode nyordninger i kirke og skole, og respekten for missionsarbejdet højnedes både blandt de indfødte og europæerne i landet ved at en så helstøbt personlighed stod i spidsen for det, og snart bad forskellige købmænd ham om at skaffe missionærer til deres kolonier; en af dem tilbød endog at yde bidrag til en missionærs løn.

Næsten fra begyndelsen havde S. uddannet indfødte til missionsmedhjælpere, en virksomhed som han systematisk fortsatte i hele sin Grønlandstid. De af ham uddannede medhjælpere var almindeligt anerkendte for dygtighed og pligtopfyldelse. Ligeledes var han allerede tidligt trådt i skranken for at skaffe Jakobshavn et "forsamlingshus", men trods årelange forhandlinger lykkedes det ikke at få midlerne dertil bevilget. Han tog da selv affære og opfordrede efter en særlig heldig hvalfangst befolkningen til at yde sammenskud til en kirke. Dette lykkedes over forventning, og allerede efter et års forløb opførtes den store Zionskirke som står endnu, væsentligst bekostet af grønlændere. – Efter en mere end 24-årig virketid rejste S. hjem 1788 og udnævntes n.å. til sognepræst i Avaldsnes på Karmøen ved Haugesund. 1792–96 var han tillige provst for Karmøens provsti. Som sognepræst afgik han 1806. – S. er en af de betydeligste skikkelser i den grønlandske missions historie. Ikke blot skyldes Diskobugtens kristning i det væsentligste hans lange og trofaste virksomhed, men hans retlinede personlighed fik i virkeligheden bugt med det spændte forhold som før havde hersket mellem mission og handel.