Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H.C. Glahn

Oprindelige forfattere FGad og HOst
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

H.C. Glahn, Henrik Christopher Glahn, 16.12.1738-21.7.1804, missionær, præst. Født i Alling, Gem hrd, død i Riserup, begravet i Nørre Vedby. Allerede da G. 1755 blev student, privat dimitteret, var hans interesse for Grønland vakt ved læsning af Egedernes skrifter, og han søgte gentagne gange optagelse på Det grønlandske seminarium, men var stadig for ung. Skuffet herover lod han sig hverve som rytter i Holsten i håb om at "svinge sig op" til officer, men da der ingen udsigt var hertil vendte han snart tilbage til universitetet. 1761 blev han omsider grønlandsk alumnus, 1762 teologisk kandidat og 1763 udsendt til Holsteinborg. Her virkede han de første år på pladsen Amerdloq hvor han som oftest var eneste europæer, hvorfor han kom til at stå befolkningen meget nær. Han tærte sig at gå i kajak, fulgte grønlænderne på deres fangstrejser om sommeren og færdedes om vinteren over land og is rundt til de spredte bopladser i sit distrikt. Ved den "daglige Omgang med Grønlænderne" kom han så godt ind i sproget at han snart kunne klare endog så vanskelige ting som trommesange og gamle "Fabler"; han hævder selv, at han "haver bestandig tænkt i det Sprog", han talte og skrev i, ligesom hans efterladte arbejder vidner om både sproglig forståelse og færdighed i talesproget. G. var tillige en energisk, initiativrig og virkelysten foregangsmand, på flere måder forud for sin tid i Grenland. Således hævdede han i modsætning til de fleste samtidige at blandede ægteskaber i det lange løb ville blive til gavn for folket og landet, ligesom han var den første der påpegede nødvendigheden af "en Lov for Grønlænderne, hvortil udfordredes den nøyeste Kundskab til deres Gemyts Beskaffenhed, deres Skikke, Sædvaner og Vedtægter". Han slog til lyd for at dygtige unge af begge køn skulle sendes til Danmark til uddannelse og var samtidig i den grad fordomsfri at han ønskede bevaret det mest mulige af de gamle eskimoiske kulturelementer. -Skønt G. uden. tvivl var en af datidens betydeligste ikke blot missionærer, men kendere af landet og folket, afslog han dog missionskollegiets tilbud 1769 om at blive provst for Grønland, idet han ikke mente sig stillingen voksen, og rejste i stedet hjem. 1771 blev han sognepræst i Ullensvang i Hardanger hvor han ligeledes var meget afholdt og blev foregangsmand bl.a. på kartoffeldyrkningens og frugtavlens område, ligesom han efter offentlig opfordring udarbejdede et vejprojekt for præstegældet som i det væsentlige falder sammen med det, en senere tid har realiseret. 1779 blev han sognepræst i Tingsted hvorfra han 1781 forflyttedes til Nørre Vedby. – G.s skribentvirksomhed knyttede sig så godt som udelukkende til grønlandske forhold og er af meget alsidig, naturhistorisk, historisk, geografisk, sproglig og folkloristisk art. En del er publiceret i Det kgl. norske videnskabernes selskabs skrifter. 1772 var han blevet medlem af selskabet. 1771 udgav han anonymt Anmærkninger til de 3de første Bøger af Ur. David Cranz's Historie om Grønland der trods samtidens ikke særlig gunstige kritik er et af de vigtigste kildeskrifter til handelens og missionens historie. G. hjalp Poul Egede i dennes sidste år med revisionen af den grønlandske bibeloversættelse; men efter dennes død 1789 kom han i modsætningsforhold til missionskollegiets nye tilforordnede Otto Fabricius. Tildels af veneration over for sin afdøde svigerfar og hans arbejde kunne G. ikke gå med til Fabricius' fornyede og gennemgribende revision af oversættelsen og anvendelsen af en anden retskrivning end den af Poul Egede brugte. G. var i den henseende stejl konservativ og trak sig fra 1790 ganske ud af grønlandsarbejdet. De endnu bevarede af hans dagbøger fra Grønland (Kgl.bibl.) er 1921 udgivet af Det grønlandske selskab. – Tit. professor 1779. Tit. provst 1781.

Familie

Forældre: sognepræst, senere provst Adam Wilhadt G. (1707-80, gift 2. gang 1750 med Mette Magdalene Esmann, 1720-76) og Inger Christina Weffling (1710-50). Gift 14.8.1771 i Kbh. (Vartov) med Gjertrud Kirstine Egede, født 17.11.1748 i Kbh. (Vartov), død 11.2.1816 i Nørre Alslev, d. af præst, senere biskop Poul E. (1708-89) og Elisabeth Maria Frauen (1718-52).

Ikonografi

Maleri.

Annonce

Bibliografi

H. C. G.: Dagbøger for årene 1763-64, 1766-67 og 1767-68, 1921 = Det grønlandske selsk.s skr. IV. – P. B. Grandjean: Familien G.s slægtebog, 1907 13 17-41. H. Ostermann: Den grønlandske missions og kirkes hist., 1921. Samme: Nordmænd på Grønland II, Oslo 1940 913-24. Samme: Danske i Grønland, 1945 132-39. F. Gad: Grønlands hist. 11–III, 1969-76. – Papirer i Kgl.bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Gad, H. Ostermann: H.C. Glahn i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290066