Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christoph Samuel John

Oprindelige forfattere KayL og SEGP
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Christoph Samuel John, 11.8.1747-1.9.1813, missionær. Født i Frobersgrun ved Greiz i Voigtland, død i Tranquebar, begravet sst. J. studerede i Halle; 1769 blev han ordineret i København og ansat som missionær i Tranquebar hvortil han kom 1771. J. havde det trangt i de første år, men hans økonomiske forhold bedredes efter at han havde oprettet en kostskole for europæernes børn. Endvidere oprettede han en skole for de indiske børn; disse måtte betale for undervisningen og tjene til føden ved at arbejde på hans plantage. Den tid og energi J. ofrede på skolevæsenet skabte et spændt forhold til de fleste af de andre missionærer der hævdede at han forsømte det egentlige missionsarbejde. Samtidig var missionens forhold til de verdslige embedsmænd spændt; dette hang sammen med at missionen ønskede at få jurisdiktion over de indiske kristne i de såkaldt gejstlige sager, dvs. sager om ægteskabsbrud, seksualmoral og brud på menighedslivet. Dette ville guvernementet ikke acceptere; men da guvernør Peter Anker også ville fratage missionen ret til at holde skrifte over afdøde menighedsmedlemmer kom der med missionskollegiets støtte i 1796 et kongeligt reskript som fortsat gav missionen tilladelse hertil. I resten af guvernør Ankers regeringstid herskede der mere fordragelige tilstande mellem embedsmændene og missionen, men da Anker rejste hjem 1806 blussede striden atter op, og der nedsattes en stedlig kommission til at se på missionens forhold. Inden kommercekollegiet kunne tage stilling til sagen blev de danske besiddelser imidlertid i 1808 besat af englænderne. Men den viser at stemningen i kolonien ikke var positiv over for missionen.

I sine sidste år var J. svækket af sygdom og personlige sorger. Han var vistnok "en noget vanskelig herre at omgås" (Aage Rasch). J.s stridigheder med såvel de verdslige embedsmænd som missionærerne skal imidlertid også ses på baggrund af missionens vanskelige status som et tolereret fremmedelement man kun nødtvungent affandt sig med fra kolonimyndighedernes side. Og netop i J.s periode var missionen inde i en krise som man prøvede at komme ud af ved at "gøre sig nyttig" gennem oprettelse af skoler.

Familie

Forældre: sognepræst i Frobersgrün og Bergsgrün Julius Gerhard Christian J. (1708–80) og Catharina Dorothea Pyrläus (ca. 1710–80, gift 1. gang med præst i Frobers-grtün Gottlieb Jacob). Gift 27.11.1776 i Tranquebar med Christina Sophia Guldberg.

Annonce

Ikonografi

StikafG. A. Liebe.

Bibliografi

J. F. Fenger: Den Trankebarske missions hist., 1843. Reinh. Vormbaum: Evang. Miss. Gesch. II, 5–6, Düsseldorf, 1852 51–125. Niels Bundgaard i Nord.miss.t., 1955 227–43. Arno Lehmann: Es begann in Tranquebar, Berlin 1955. Aage Rasch i Vore gamle tropekolonier 2. udg. VII, 1967. Anders Nørgaard i Arkitekten XXIII, 1979 551–54.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kay Larsen, Sv. E. Green-Pedersen: Christoph Samuel John i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292252