Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anders Ljung

Oprindelig forfatter Hens
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Anders Ljung, Andreas Jensen Ljung, Anders Liung (Lyng), ca. 1490/95-24.11.1555, karmeliter, evang. prædikant, siden provst. Vistnok borgersøn fra Malmø. Død i Malmø. L. omtales i Skibykrøniken under året 1519 som karmelitermunk, lektor og som en af de senere frafaldne der havde drevet videregående studier ved ordenens nyoprettede kollegium Hvide kloster (nu Valkendorfs kollegium) i Kbh. under Paulus Helies forstanderskab. Ifølge hans samtidige bysbarn Henrik Smith var L. blandt de første som "forlod Pauens regimente". 1529 var han muligvis lærer ved det netop startede gymnasium i Malmø men synes allerede tidligt 1530 at være blevet sognepræst i Landskrona. S.å. var han på herredagen i Kbh. medunderskriver af de 43 evangeliske læreartikler ("The artickle Schrifft oc handell ..."). Efter at herredagen i Kbh. 1533 kort efter Frederik I's død havde stadfæstet biskoppernes magt og banet vej for forfølgelse af reformationsprædikanterne blev også L. af domkapitlet i Lund dømt, suspenderet og en tid forvist fra stiftet for kættersk sakramentop-fattelse og nadverpraksis hvilket reelt vil sige for luthersk nadveruddeling og for at have giftet sig. Hvornår han har kunnet vende tilbage til Landskrona fra sin tilflugt i formentlig Malmø vides ikke, men i alt fald efter at Landskrona oktober 1535 havde hyldet Christian III blev L. påny sognepræst der. Ved stadens belejring under Grevens fejde 1537 synes han at have spillet en vis rolle for roens opretholdelse. S.å. var han som deltager i kirkekommissionen medunderskriver af kirkeordinansen. 1541 efterfulgte han Klaus Tøndebinder som sognepræst ved St. Petri k. i Malmø og sad i dette embede og tillige som provst for Oxie herred til sin død. 1544 må han have ledet landemodet som vikar for Frans Wormodsen idet nogle da udstedte "monita" (påbud om præsters giftermål med jomfruer eller enker af hæderlige familier, samt om deres sakramentforvaltning) bærer hans navn. I forbindelse med hans datters bryllup 1550 viste både kongen og byen ham hæder. - Selvom intet vides om at L. selv har optrådt som skribent viste han megen interesse for det "liberi" som var anlagt ved kirken og hvortil også patristiske skrifter købtes af kirkekassen (således 10 bd. af Augustins værker 1545); 1553 bekostedes 27 lænker til bøgerne og to låse til bogstolene som magistraten havde nøglerne til. - Sin hustru efterlod han i trange kår som det fremgår af den kummerlige understøttelse kirken gav hende.

Familie

gift før 1533 med Kirstine (død tidligst 1556)

Bibliografi

Henrik Smith: En bog om pestelentzis årsage, 1557 fol B2. C. Sonnenstein Wendt i Kirkehist. saml. 2. r. II, 1860-62 168f 195f 227-30. Monumenta hist. Danicæ, udg. H. F. Rørdam 2.r. II, 1887 307 331. P. Helie: Skr. VI, 1937 75-81. Lunds stifts herdaminne, udg. G. Carlquist 11,2, Lund 1948 16-18.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
H. A. Hens: Anders Ljung i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293654