Nicolaus Crage, Nicolaus Krage, d. 1559, hofpræst. Død i Salzwedel. C. der skrev sig selv Craghe, af andre sædvanlig blev skrevet Krage, træffes første gang 1526 da han blev evangelisk hofprædikant hos grev Erik af Hoya på slottet i Hannover. 1530 blev han kaldet til Minden for at reformere kirkevæsenet her. Ved sin dristighed, buldren og forfærdelige tordenrøst fik han hurtigt munke og kanniker fordrevet og udgav derpå en "kristelig ordning" for staden. Men da han mere egnede sig til at vække uro end til at stifte fred blev borgerne i Minden kede af ham og fordrev ham fra byen hvorpå han 1536 blev præst i Emden i Friesland; men heller ikke her kunne man finde sig i hans urolige og trættekære væsen. Han gik da til Holsten hvor man 1539 træffer ham som præst og dekan i det münsterdorfske konsistorium. Johan Rantzau der vel næppe har kendt nærmere til hans tidligere liv men derimod vidste at han var en mand der besad store talegaver, synes at have anbefalet ham til Christian III der var i forlegenhed for en tysk hofprædikant; og da Bugenhagen også mente han var brugbar tog kongen ham 1543 i sin tjeneste. Ved hoffet synes C. i begyndelsen at have vundet ikke ringe anseelse så han efter kongens ønske 1544 af Kbh.s universitet blev hædret med den teologiske baccalaur- og doktorgrad, og i fire år fulgte han kongen på hans rejser omkring i Danmark og hertugdømmerne. Men til sidst forspildte han ved sit anstødelige levned den yndest hans begavelse havde forskaffet ham, og 1547 blev han afskediget. Dog aflagdes han med et kanonikat i Slesvig hvor han tog bolig. Men kort efter trak der et nyt uvejr op over ham idet han med ret eller uret beskyldtes for at have stået i forhold til en steddatter af den kgl. sekretær Jesper Brochmand. Biskoppen og kapitlet i Slesvig dømte ham til fem års suspension fra gejstligt embede og len. Kong Christian, til hvem han henvendte sig i nogle højst karakteristiske breve, i hvilke han snart forsvarede, snart anklagede sig selv, ville ikke mere have noget med ham at gøre; derimod tog hertug Adolf, hvis forhold til kongen og til kapitlet i Slesvig sædvanlig var spændt, sig af ham og gjorde ham 1548 til sin hofprædikant og til kirkevisitator eller provst i den gottorpske del af Sydslesvig, i hvilken stilling han fungerede indtil 1552 da han af kurfyrst Joachim af Brandenburg beskikkedes til præst i Salzwedel. Også her blev hans komme en årsag til strid da borgerne, der havde fået nys om de beskyldninger hans tidligere færd havde givet anledning til, vægrede sig ved at modtage ham. Men de måtte dog til sidst bøje sig for deres landsherres vilje, og på dette sted endte C. sit urolige liv.

Familie

Gift; enken ægtede borgmester Rademin i Salzwedel

Bibliografi

Kirkehist. saml. 2.r. IV, 1867-68 45-66 547 550-52 677. Monumenta hist. Danicæ, 2.r. II, udg. H. F. Rørdam, 1887 232 577.-Johs. Moller: Cimbria lit. II, 1744 433f. Joh. Fr. Danneil: Kirchengesch. der Stadt Salzwedel, Halle 1842. Schriften des Vereins für schlesw.-holst. Kirchengesch. 2.r. VI, Kiel 1914-17 105 120 124 157.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig