Christopher Knoff

Christopher Knoff, Christopher Knopf, d. 17.12.1611, hofpræst. Født i Friedland i Preussen. Død i Roskilde, begravet sst. (domk.). K. gik i skole i Königsberg og studerede fra 1557 i Wittenberg. 1560 blev han hofpræst hos enkedronning Dorothea på Koldinghus og ca. 1566 hos Frederik II. Da den nordiske syvårskrig var udbrudt, udnævntes han 1567 til feltpræst hos Daniel Rantzau og fulgte ham i nogle år blot med en afbrydelse for at holde bryllup i Kolding. 1572 disputerede han for den teologiske baccalaurgrad og for magistergraden i Kbh., og s.å. viede han kongen til prinsesse Sophie af Mecklenburg. Som hofprædikant var K. en af Frederik IIs meget betroede mænd og blev benyttet til mange slags hverv. 1588 tjente han kongen på hans dødsleje på Antvorskov og holdt en s.å. udgivet ligprædiken på tysk over ham. Den er mærkelig ved sin levende skildring af kongens personlighed og ved de mange karakteristiske småtræk den har opbevaret om ham. Efter kongens død synes K. for en del at have trukket sig tilbage fra hoftjenesten, idet han 1588 fik sin afsked bevilget med rundelig pension (atter stadfæstet 1596). Han tog ophold i Roskilde hvor han 1576 på kongens indtrængende henstilling var blevet valgt til domkapitlets kantor. Her levede han med sin nære ven og åndsfrænde Niels Hemmingsen, og det var ham der 1600 meddelte universitetet dennes død og indbod professorerne til at følge ham til jorde. Under de kryptokal-vinistiske stridigheder havde K. søgt at afbøde kongens vrede mod Hemmingsen, selv om han ikke havde kunnet hindre at han blev fjernet fra universitetet. Det ser også ud til, at det især var K. der havde stemt kongen ugunstigt over for konkordieformlen. Både forhandlingerne om Hemmingsen og arbejdet med den nye bibeloversættelse, den såkaldte Frederik IIs bibel vidner om hvor højt K. har været anskrevet ved hove. Som god Melanchtonianer var han stærkt skoleinteresseret og synes at have indlagt sig fortjeneste af Frederik IIs skole på Fr.borg. Foruden den ovennævnte ligprædiken har han 1586 udgivet Elliche Psalme und Sprüche der af kongen var udvalgt af Davids salmer og derpå forklaret af K. Værket er på over 1100 sider i 4° men udmærker sig ved sin klare, jævne skriftfortolkning. Endvidere er det vistnok berettiget at regne K. for forfatter af en værdifuld beretning om felttoget i Sverige 1567–68 (tr. i H. F. Rørdam: Monumenta Hist. Dan., 2, I, 1884 1–128). -K. synes at have været en velstående mand. En række kongebreve vidner om de gaver og andre betydelige økonomiske begunstigelser der i årenes løb blev ham til del. Ved sin død var han således foruden at være kantor i Roskilde i besiddelse af et kanonikat i Århus (fra 1571) og et vikarie i Lund (fra 1569). 1564–67 havde han haft et kanonikat i Viborg.