Thøger

Thøger, egentlig Theodgar, d. 24.6.1065(?), helgen. Begravet i Vestervig. Vor viden om Hellig T. skyldes en typisk helgenlegende der kun er bevaret i afskrifter fra 1600-tallet samt brudstykkevis i breviarer fra Odense, Slesvig, Århus, Lund og Roskilde. Der har yderligere eksisteret et skrift om T.s mirakler hvoraf fragmenter er bevaret på to pergamentstumper i Rigsarkivet, og som sammen med det ovennævnte vita har ligget til grund for en række rimofficier der blev sunget på T.s translations-dag 30.10. De biografiske efterretninger som disse dokumenter indeholder må tages med stort forbehold. T. stammede fra Thuringen og skal efter studier i England have virket i Norge som missionær og som kapellan hos kong Olav. Siden drog han til Thy for at prædike for hedningerne – en oplysning der ikke stemmer med vor viden om kristendommens tidlige sejr i Danmark. Af ris og kviste byggede han en kirke i Vestervig hvor han virkede til sin død der rimeligvis indtraf ca. 1065. Ved hans grav skal der være sket mirakler. Egnens befolkning og lokale præster dyrkede ham som helgen, men denne helgendyrkelse skal have mødt modstand hos den højere gejstlighed. To biskopper blev ifølge legenden ved mirakler tvunget til at anerkende T. som helgen, og 1067 eller 1117 overførtes han til klosterkirken i Vestervig der indviedes i hans navn. Siden rejstes en sognekirke på det sted hvor han oprindelig var begravet. Den blev ligesom flere jyske landsbykirker indviet til T., ofte med tilhørende helligkilde. Dyrkelsen af Hellig T. vandt en ikke ringe udbredelse i Jylland, dog stærkest i Thy. Som de bevarede breviarer viser, blev han dog anerkendt i hele den danske kirke; derimod opnåede han aldrig den officielle kanonisation skønt det siges i legenden. I øvrigt var kanonisation unødvendig i denne tidlige periode.