Egill Thorhallesen, Egill Þórhallason, 11.9.1734-16.1.1789, Grønlandsmissionær. Født i Borg på Vestisland, død i Bogense, begravet sst. T. blev som dreng hjemmeundervist af faderen. Denne døde imidlertid da drengen var 13 år gammel, hvorefter T. kom i huset hos sognepræsten i Reykholt Finnur Jonsson (1704–89). Denne fik den bogligt og sprogligt begavede dreng sat i Skálholt latinskole, hvorfra han 1753 blev dimitteret. Omtrent samtidig blev Finnur Jonsson biskop af Skálholt, og havde desuden længe været optaget af materialesamling til Islands kirkehistorie. Hertil var T. ham en god medhjælp. For dog at tjene noget selv kom han i tjeneste 1756 som en slags skriver hos biskoppens svoger amtmanden over Island Magnus Gislason (1704–66). Ve.l dennes hjælp kom han til Kbh. og blev efter eksamen optaget på universitetet. Samtidig med studierne hjalp han gehejmearkivar Jacob Langebek med oversættelsen af de islandske sagaer. Selvstændigt udgav han en oversættelse af Den Islandske Lov, Jons Bogen, 1763, med varianter af teksten og henvisninger til Chr. IVs og Chr. Vs norske love. Om det var dette arbejde med historiske islandske tekster eller den islandske grøulandstradition der vakte hans interesse for grønlandsarbejdet vides ikke. Han blev imidlertid optaget i Seminarium groenlandicum og tog endelig sin teologiske embedseksamen 1765. S.å. genoptog Det kgl. octr. alm. handelskompagnis direktion den flere gange overvejede, men atter opgivne tanke om bosættelse ved islændinge i de grønlandske fjorde.

I forståelse med missionskollegiet blev T. 1765 udsendt med den dobbelte funktion dels at rekognoscere i Godthåb distrikt med henblik på den omtalte bosættelse, dels at virke som hjælpemissionær ved den godthåbske mission. Dennes nok dygtige, men svage leder lå under for købmanden Lars Dalagers chikanerier og brødremenighedens lidet opbyggelige konkurrence. T. kom midt op i stridighederne. I to år måtte han dele sig mellem sine rekognosceringsrejser og stridighederne i den fælles bolig i kolonien. Gennem missionskollegiet og handelsdirektionen fik han Dalager hjemkaldt, og samtidig 1767 forlod hans kollega Godthåb. T. var derefter ene om at få sat skik på missionen ved stedet. Dette skete ved hjælp af den danske sprogkyndige kateket Jacob Rachlev, T.s brorsøn Torkel Magnusson, en tredje dansk kateket og de få, men dygtige grønlandske. 1766 var der sket en vækkelse der bredte sig til de delvis hedenske beboere af bopladsen Pisugfik nord for Godthåb hvortil Jacob Rachlev blev sendt. Dette gav stødet til, at T. fik besat de fleste større pladser i distriktet med "lærere". Derved forenedes missionens og handelens bestræbelser, således at befolkningen ikke blev koncentreret til skade både for den daglige ernæring og produktion og missionen alligevel fik betolkningen undervist. Den kongelig mission fik en betydelig tilvækst. 1773 blev T. udnævnt til viceprovst og visitator i hele det sydlige Grønland. Han fik gennemrejst Fiskenæsset og Frederikshåbs distrikter i sommeren 1774, men kom ikke til Julianehåb der netop i det år blev oprettet som koloni. Året efter rejste han nordpå for endelig at hjemgå fra Holsteinsborg. Året efter hjemkomsten blev han kaldet til sognepræst i Bogense og 1780 udnævnt til provst for Skovby Herred.

Under sit ophold i Kbh. udgav han 1776 Efterretninger om Rudera eller Levninger af de gamle Nordmænds og Islænderes Bygninger paa Grønlands Vester-Side, en oversigt der også dækker Julianehåb distrikt. Hertil havde han fået oplysninger fra koloniens grundlægger Anders Olsen. Fra 1774 havde Otto Fabricius syslet med planer om en stor grønlandsbeskrivelse. Heri skulle sammen med andres T.s beskrivelse af de sydlige distrikter formentlig være indgået. Planen blev aldrig virkeliggjort, men T.s indberetning fik derfor et bredere tilsnit end visitatsberetninger ellers, idet både en økonomisk og en geografisk beskrivelse var føjet til missionsberetningen. Denne beskrivelse befinder sig nu kun i afskrifter (i Det kgl. bibliotek), men er udgivet af Louis Bobé (Det grønl. Selsk.s Skrifter I, 1914). 1776 udgav T. Bønner, Psalmer og Smaae Spørgsmaal for dem, som vil døbes på grønlandsk. Året efter ligeledes på grønlandsk Erik Pontoppidans forklaringer til Luthers katekismus. 1777 udsendte han et praktisk skema over de grønlandske verbalformer.

Familie

Forældre: sognepræst porhalli Magnusson (død 1747) og Bopildur Egilsdottir. Gift 11.4.1777 i Kbh. (Nic.) med Else Marie Thorstensen, født 28.10.1755 i Kbh., død 13.4.1833 i Bogense, d. af guldsmed, borgerkaptajn Sigurd Thorstensen (Sigurður Þorsteinsson) (1714–99) og Marie Ottesen.

Bibliografi

H. Ostermann: Den grønlandske missions og kirkes hist., 1921 108–20 150f. Samme: Nordmænd i Grønland II, Oslo 1940 1002–13. Finn Gad: Grønlands hist. II, 1969.-Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig