Vilhelm, d. 8.5.1073, biskop af Roskilde. Begravet i Roskilde domk. V. var kannik ved Bremerkirken og blev ca. 1060 af ærkebiskop Adalbert indviet til biskop i Roskilde. Trods sin herkomst sluttede V. et nært venskab med den danske konge Sven Estridsen og stod ved hans side i bestræbelserne for at frigøre den danske kirke fra Hamburg-Bremens overhøjhed. Han udeblev således fra den synode som Adalbert indkaldte de danske biskopper til i Slesvig. Fra kongens mor Estrid modtog Roskildekirken i V.s bispetid en stor gave i jordegods. V. påbegyndte opførelsen af den første stenkirke i Roskilde, men det blev hans efterfølger Sven Nordmand der førte værket igennem. Roskildekrøniken karakteriserer ham som en mand der var "stærk og kæk, heftig af sind, ved sin blotte legemsstyrke i stand til at kue de mægtige, men også ved sin åndelige kraft, skånselsløs over for alle, når han blev vred". Det er vel denne biskoppens voldsomme karakter i forbindelse med hans nære venskab med kong Sven der har givet anledning til dannelsen af de to legendariske beretninger hos Saxo. Den ene fortæller hvorledes biskoppen tvang kongen til en udmygende kirkebod fordi han overilet havde ladet nogle mænd dræbe i Roskilde kirke, den anden beretter at V. døde da han gik kongens ligtog i møde og at de to venner således fulgtes i døden. Begge beretninger er uden historisk værdi. Den første er en genspejling af den gamle beretning om Ambrosius af Milano der tvang kejser Theodosios til at gøre bod. Den anden er i strid med de historiske kendsgerninger idet kongen overlevede V. og indsatte hans efterfølger. V.s dødsdag var ifølge Roskilde gavebog 8.5.

Ikonografi

Kalkmal. fra 1500-tallet (Roskilde domk.), efter dette tegn. (sst., arkivet) og træsnit. Fremstillet s.m. kong Sven på litografi af L. Lehmann, på mal. af W. Marstrand ca. 1832, på litografi efter tegn. af P. Klæstrup samt på mal. af Hans W. Larsen udst. 1955.

Bibliografi

Scriptores minores, udg. M. Cl. Gertz I, 1917-18 (reproudg. 1970) 22f. – Kr. Erslev i Hist. t. 6.r.III, 1891-92 602-26. Fr. C. C. Hansen: De ældste kongegrave og bispegrave i Roskilde domkirke, 1914. J. O. Arhnung: Roskilde domkapitels hist. I, 1937 312f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig