U.S. Boesen, Ulrich Sechmann Boesen, 22.7.1797-11.2.1867, biskop. Født i Fåborg, død i Vejle, begravet sst. B. blev student 1815 fra Kolding; hans studium sinkedes af økonomiske vanskeligheder, men 1823 tog han teologisk embedseksamen, underviste den russiske gesandt baron Nicolais børn (på tysk) og blev 1826 sognepræst i Nørreløgum. Hans hustrus fætter Fr. Hammerich fandt ham ikke videre begavet, men en viljens mand der kunne imponere ved sin kæmpeskikkelse og ved at "tage Amtsgesichtet paa". De tysksindede yndede ikke den kongerigske præst, og den rationalistiske J. G. C. Adler fandt ved visitats hans prædiken mådelig. Men de vakte, fra Christiansfeld påvirkede kredse flokkedes om hans følelsesfulde bibelske forkyndelse. 1834 blev han sognepræst i Oksenvad-Jels, 1846 i Fjelstrup. Sammen med pastor C. V. Meyer i Vilstrup udgav han 1844 en salmebog som 1847 autoriseredes til frivillig indførelse i hertugdømmets danske menigheder; 5. udg. 1861 ved B. Den slutter sig nær til den i Slesvig mest brugte Pontoppidanske og har mange tarvelige oversættelser fra tysk, men ikke mange af de nye danske salmer, især ikke af Grundtvigs; den fik ikke stor udbredelse. I maj 1848 nægtede han at møde for den slesvigholstenske regerings kommissærer og lovede kun at underkaste sig denne regerings anordninger for så vidt det ikke stred imod lydigheden mod kongen. Da det senere forlød at B. skulle fængsles søgte han orlov sidst i juni og tog ophold i Kolding, dernæst i Assens. 3.8. erklærede den provisoriske regering ham for afsat og pålagde ham inden 24 timer at fjerne sine ejendele fra præstegården; 22.12 udnævntes pastor Chr. Petersen fra Hellevad-Egvad til hans efterfølger. Men menigheden ville kun have sin gamle præst, og i april 1849 vendte B. med general Ryes hær tilbage til Fjelstrup men måtte atter flygte til Assens. 6.7. var han i Fredericia, og da bestyrelseskommissionen havde overtaget styret krævede både B. og menigheden hans genindsættelse som også fandt sted 10.11.1849. 10.1.1850 afsatte bestyrelseskommissionen den af den provisoriske regering konstituerede provst Hans S. Prahl og konstituerede B. som provst. Men fra tysk side beskyldtes B. for fejt at have forladt sin menighed, og 17 præster i provstiet sendte ham 21.1.1850 et brev som blev offentliggjort: hans udnævnelse var en krænkelse af kirkens rettigheder, og han burde selv trække sig tilbage. B. svarede i en udførlig skrivelse som også blev offentliggjort s.å.: "Hvem stifter Forargelses- og Samvittigheds-Forvirring i Kirken og Menighederne?" Han erklærede at han ikke havde drevet politik, kun holdt sin ed; da præsteembedet uden hans medvirken var overdraget ham af den lovlige øvrighed ville passiv modstand være forkastelig; på katolsk vis at hævde kirkens rettigheder stred mod Kristi forbillede. De fleste af de 17 præster blev afsat da de nægtede at give en underkastelseserklæring. Som kongevalgt medlem deltog B. i stænderforsamlingen 1853; han holdt den danske prædiken ved åbningen og hørte til det udpræget danske parti, forsvarede også sprogreskripterne. På den anden side dadlede han fx over for "Budstikke-Boisen" i Vilstrup de præster der skadede deres gerning med politisk agitaion. 1852 var han medstifter af og blev formand for Haderslev bibelselskab. Da man i stedet for den hidtil tyske generalsuperintendent i Slesvig ønskede en dansk biskop (med bolig i Flensborg), og da H. L. Martensen havde givet afslag, tilbød A. Regenburg 19.4.1853 B. embedet. B. gjorde dog indvendinger: han savnede fx fuld beherskelse af det tyske sprog og den teologiske orientering der var nødvendig for at være hovedeksaminator ved præsteeksamen. Men da A. Regenburg på minister C. Moltkes vegne pressede på gav B. efter og blev 10.4.1854 udnævnt til biskop af Slesvig (titlens forandring var både B.s og Regenburgs ønske). Han var formodentlig den bedste man kunne få, men fik ikke særlig stor betydning; biskoppens indflydelse var også stærkt begrænset ved det af amtmand og provst bestående kirkevisitatorium og ved ministeriet (Regenburg). Han havde ikke store originale tanker. Præsterne stødte han ofte ved overdrevne forestillinger om sin myndighed. Særlig vanskeligt var forholdet til grundtvigianerne hvis frihedsideer han anså for kirkeopløsende. Forkærligheden for hans egen salmebog gjorde ham uvillig mod de præster som ville indføre Roskilde konvents. Men i menighederne blev han afholdt; hans visitatser var ofte en fest for voksne og børn. De danske glædede sig over endelig at have fået en afgjort dansk biskop. Han modsatte sig al illoyalitet og tysk agitation, afslog også 1856 at medvirke til oprettelsen af en slesvigsk gren af Gustav Adolf-foreningen. Men for øvrigt var han hensynsfuld mod de tyske menigheder, kom vistnok også til at tvivle på sprogreskripternes gode virkning. Den tyske provst Carstens gav ham det vidnesbyrd at hans upartiske virksomhed vandt stadig større anerkendelse. Han gav stødet til at den senere bekendte tyske fører for Indre mission E. Wacker kom til at studere, og en i Sydslesvig født præst udtalte endnu nogle år efter genforeningen sin taknemmelighed mod "min over alt elskede Biskop B.". 8.3.1864 blev B. afskediget af de preussisk-østrigske civilkommisærer, og 28.4.1865 flyttede han til Vejle.

Familie

Forældre: kapellan i Fåborg, senere sognepræst i Eltang Ulrich Christian B. (1769–1840) og Marie Christine Schiøtt (1776–1849). -25.4.1826 i Kbh. (Frue) med Anne Johanne B., født 5.9.1805 i Kbh. (Helligg.), død 21.12.1877 i Vejle, d. af renteskriver, senere justitsråd Johannes B. (1768– 1859) og Sophie Frederikke Hammerich (1779–1850).

Udnævnelser

R. 1851. DM. 1854. K. 1854.

Ikonografi

Tegn. af H. P. Feddersen. Litografi efter tegn. af F. Hecht efter foto. Foto.

Bibliografi

Th. Hauch-Fausbøll: Stamtvl. over slægten B., 1931 43–15. – J. S. Strodtmann: Satura I, 1864 I lf. Den slesvigske biskop U. S. B.s liv og virken i korthed fremstillet, 1868 (skrevet af E. V. B., udg. E. B.). Fr. Hammerich: Et levnedsløb I, 1882 166–68. Carstens i Zeitschrift der Gesellschaft für schlesw.-holst.-lauenb. Gesch. XIX, 1889 80–82. E. Michelsen: Der Gustav Adolfs-Verein in Schleswig-Holstein, 1895 42. J. H. Weiland i Schriften des Vereins für schlesw.-holst. Kirchengesch. 2.r I 3. hft., 1898 70f 78. P. Lauridsen i Sønderjyske årbøger, 1900 97–115. J. Brodersen: Fra gamle dage, 1912 348–52. J. Fibiger i Grænsevagten 5.årg., 1922–23 560f. C. Matthiesen: Ev. luth. Diakonissenanstalt Flensburg, 1924 18. H. F. Petersen i Sønderjyske årbøger, 1928 161–224. Samme i Slesvigs delte bispedømme, 1949 327–73 jf. sst. 315f. Samme i Kirkehist. saml. 6r. I, 1933–35. H. Hjelholt i Hist. t. 9.r. VI, 1929 383 396 399f. A. Dahl: Sønderjyllands bispehist., 1931 80–83. A. Pontoppidan Thyssen: Vækkelse, kirkefornyelse og nationalitetskamp i Sønderjylland 1815–50, 1977. Samme (udg.): Dansk præste- og sognehist. X. Haderslev stift, 1977. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig