Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tyge, biskop i Århus

Oprindelig forfatter KHoer
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Tyge, biskop i Århus, Tuke, d. 23.11.1272, biskop i Århus. T. er måske den mest fremtrædende blandt de teologer og jurister der stod på kongemagtens side i den store kirkestrid med Jakob Erlandsen. Han fører titel af magister og har således formentlig studeret i Paris (om jura eller teologi vides ikke). Biskop af Århus blev han 1261 ved en pavelig afgørelse imod ærkebispens kandidat, abbed Arnfast af Ryd kloster, og T. (med kongemagtens støtte) var selv virksom ved pavehoffet da afgørelsen gik igennem. I kirkekampen er der mange giftigheder fra modpartens side om hvad T.s prokuratorer formåede at opnå ved kurien, og der er måske reel sandhed deri. Urban IV's pontifikat (1261-64) markerer begyndelsen til en kongevenlig pavepolitik i sagen, og T. er afgjort blandt dem der har æren for at de kongelige indlæg kunne markere sig med en juridiskteknisk kvalitet af international standard. Sit bispedømme tog han i besiddelse i efteråret 1262, og han medførte fra Rom en afskrift han havde ladet tage af kirkens navnehelgen Skt. Klemens' vita samt forskellige relikvier. Hans biskoppelige forvaltning er særlig bekendt gennem Øm klosters krønike; klosteret der stod på ærkebispens side i kirkestriden nægtede ham det gæsteri Århusbisperne fra gammel tid havde ret til af klosteret i kraft af at en række af dets ejendomme oprindelig havde tilhørt Århus bispestol. Niels Skyum-Nielsens moderne undersøgelse af spørgsmålet har vist at det var dette, tre ugers, donationsgæsteri T. krævede i fasten 1263 (med tilsidesættelse af forgængernes kompromisser med klosteret), og at han begyndte på en moderat og behersket måde, selv om den biskoppelige politik over for klosteret senere udartede til uhyrligheder. Klosteret på sin side forsøgte at give det udseende af at T.s krav angik visitats med tilhørende gæsteri (hvortil bispen havde en langt mere begrænset ret, om nogen). Der faldt dom i sagen 1267 ved den pavelige legat kardinal Guido, til klosterets overvejende fordel, men den synes ikke at have fået den tilsigtede virkning. Det var sikkert lykkedes T. at lægge Øm kloster ind under den biskoppelige magt igen.

T. fik betydelige opgaver uden for sit stift. Da Roskildebispen Peder Bang gik i landflygtighed sammen med sin herre ærkebispen i løbet af 1263, fik kongemagten januar 1264 pavelig bemyndigelse udvirket til at T. overtog sakramentforvaltningen i Roskilde stift (de øvrige biskoppelige forretninger havde allerede Roskilde kapitel lagt ind under sig), og det blev således fx T. der kom til at fungere på Roskildebispens vegne i oprettelsen af Roskilde Agnete kloster og indvielsen af prinsesse Agnes til nonne af dominikanerordenen. En anden vigtig beføjelse var at T. skulle forestå, for Danmarks vedkommende, den korstogsprædiken og indsamling af korstogsbidrag (1% af alle gejstlige indtægter) som paven satte i værk for fem år i sommeren 1263. Dette indebar en række ganske særlige jurisdiktionelle og administrative beføjelser, som indenrigs må have været af stor betydning i kirkestriden. Korstogsindsatsen var i pavestolens politiske interesse og er måske en del af modydelsen for at pavemagten stillede sig velvilligt over for det kongelige standpunkt i kirkestriden. Det er T. der af sit eget gods har stiftet kantorembedet i Århus domkapitel.

Bibliografi

Scriptores minores, udg. M. Cl. Gertz II, 1918-22 (reproudg. 1970) 206-64. – C. Paludan-Müller: Studier til Danm.s hist. i det 13. årh. IV, 1872. Gustav v. Buchwald: Die Gründungsgesch. von Öm, Kiel 1877 (også i Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst.-lauenb. Gesch. VIII, Kiel 1878 1–121). A. D. Jørgensen i Årbøger for nord. oldkyndighed, 1879 III-53 (optr. i forf.s Hist. afhandl. II, 1899 129-69). Niels Knud Andersen i Dansk teologisk t. II, 1939 129-46. C. A. Christensen i Corpus codicum Danicorum medii aevi II, 1960 (indledn.). N. Skyum-Nielsen: Kirkekampen i Danm. 1241-90, 1963. Sv. E. Green-Pedersen i Århus stifts årbøger LVII, 1964 173-246. Brian Patrick McGuire: Conflict and continuity at Øm abbey, 1976 = Opuscula Graecolatina VIII. Museum Tusculanum. Suppl.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kai Hørby: Tyge, biskop i Århus i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298650