Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Th. Suhr

Oprindelig forfatter HMart

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Th. Suhr, Johannes Theodor Suhr, 24.1.1896-10.3.1997, biskop. S. blev student 1913 fra Odense, blev landvæsenselev og udvandrede efter første verdenskrig til Argentina hvor han var farmer. Nogle år senere vendte S tilbage til Danmark hvor han blev stadig mere optaget af de grundlæggende spørgsmål i tilværelsen. Under et ophold i Rom 1925 modnedes hans beslutning om at få undervisning i den katolske tro, og 17.1.1926 blev han optaget i den katolske kirke. Derefter rejste S. til benediktinerklosteret Clervaux i Luxembourg og indtrådte i btnediktinerordenen (1926). Efter at have studeret filosofi og teologi i Luxembourg og Rom blev S. præsteviet 1.4.1933 i Luxembourg. På den tid oprettede pave Pius XI benediktinerklosteret San Girolamo i Rom hvis prior S. var 1935–38. Den apostoliske vikar for Danmark, biskop Josef Brems, ønskede i 1938 at trække sig tilbage på grund af sygdom, og S. blev opfordret til at blive hans efterfølger. Trods betænkeligheder på grund af manglende pastoral erfaring i Danmark tog S. imod udnævnelsen. 14.12.1938 udnævnte Pius XI ham til apostolisk vikar for Danmark og titulærbiskop af Balecio. Bispevielsen fandt sted i San Girolamo 15.1.1939. Indsættelsen foregik i Skt. Ansgars kirke i København 3.2.1939, på Skt. Ansgars dag. Med et apostolisk brev dateret 29.4.1953 ophøjede pave Pius XII Danmark til selvstændigt bispedømme og udnævnte samtidig S. til bispedømmets første overhoved med titlen "biskop af København". 1960 blev S. medlem af det 2. Vatikankoncils forberedende hovedkommission, samme år som de nordiske biskopper organiserede sig i Den skandinaviske bispekonference hvis første præsident han var. S. deltog selv i koncilet i Rom (1962–65). Et svigtende helbred medførte imidlertid at han i 1964 resignerede fra bispeembedet. S. bispeviede selv sin efterfølger, jesuiten Hans L. Martensen. Det skete 16.5.1965 i Skt. Knud Lavards kirke i Lyngby og var den første katolske bispevielse i Danmark efter reformationen. Ved sin tilbagetræden fik S. titel af biskop af Apisa Maggiore men betegnes nu, i overensstemmelse med ny romersk praksis, som "forhenværende biskop af København". S. blev biskop på et overordentlig kritisk tidspunkt. Anden verdenskrigs udbrud og den tyske besættelse af Danmark skabte meget vanskelige forhold for den katolske kirke herhjemme. Det lykkedes dog S. at lede bispedømmet på en sådan måde at de store problemer man stod overfor, både økonomisk og holdningsmæssigt, blev løst uden store ulykker for den danske katolske kirke og for landet. Som danskfødt biskop tegnede S. sin egen umiskendelige profil. Hans store personlige kontaktflade bidrog stærkt til den danske katolske kirkes placering som en naturlig del af det danske samfund. Han var lige fra begyndelsen af sin embedsperiode mere end skeptisk over for den tanke at Danmark i det lange løb ville omvende sig til den katolske kirke og var tidligt åben for økumeniske initiativer. Her foranledigede han blandt andet at en stor del salmer fra den danske salmebog kom med i en ny udgave af den katolske messe- og salmebog 1944.

Familie

Th. Suhr blev født i Nyborg; begravet på Vestre katolske kirkegård, Københav.

Forældre: proprietær Carl Emil S. (1861–1928) og Laura Marie Møller (1859–1919).

Annonce

Udnævnelser

K. 1958.

Ikonografi

Silhouet af Kirsten Wiwel, 1939. Mal. af Ivan Opffer, 1940. Foto.

Bibliografi

Interview i Gads da. mag. XXXVI, 1942 576–83. – K. E. Skydsgaard i Catholica XXII, 1965 50f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans L. Martensen: Th. Suhr i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297972