Stephan, d. 30.7.1177, biskop i Ribe. Født i Brøstrup, Hygum sg. Begravet i Ribe domk. S. var – i modsætning til sin forgænger, englænderen Radulf – dansk. Sin gejstlige oplæring fik han rimeligvis ved Ribe domkirke hvor han blev kannik. Tidligt må han dog være indtrådt som munk i cistercienserordenen hvor han blev abbed for klostret Herrevad i Skåne. Efter biskop Radulfs død (1170 eller 71) opnåede kapitlet i Ribe, mod at betale kongen 300 mark sølv, frit valg mellem abbederne af Vitskøl, Tvis og Herrevad. Valget faldt da naturligt på S., og man synes heller ikke at have haft grund til at fortryde det. Ganske vist kom han som biskop i modsætning til kannikerne, fordi han ligesom Radulf søgte at indføre et regelbundet liv efter augustinerreglen i kapitlet. Forsøget strandede dog. Tidsstrømmen gik ikke længere i retning af augustinerkonventer, men af "verdslige kapitler" som de der kort tid senere oprettedes i Århus og Slesvig. Endvidere modsatte S. sig at kapitlets præbender blev givet som belønning til de klerke der havde gjort tjeneste ved hoffet eller hos stormændene. Sammen med Radulf havde S. sørget for til benediktinerklostret i Sem at skaffe en fornyelse gennem en koloni af cisterciensere fra Herrevad, og som biskop støttede han klostret og forestod dets flytning til Løgum. Han nævnes da også i klostrets nekrologium og privilegier blandt dets velgørere, ja, kaldes sammen med biskopperne Radulf og Omer dets grundlægger. Ved S.s grav i domkirken skal der være sket helbredelser, uden at han dog anerkendtes som helgen.

Bibliografi

Scriptores rerum Danicarum VIII, 1834 183 193 195 196. Kirkehist. saml. 6.r.I, 1933–35 30 (Ribe bispekrønike). – J. Kinch: Ribe bys hist. I, 1869 30. M. Mackeprang i Sønderjyske årbøger, 1945 20–127.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig