Peder Hegelund

Peder Hegelund, Peder Jensen Hegelund, 9.6.1542-18.2.1614, biskop, rektor, forfatter. Født i Ribe, død sst., begravet i Ribe domkirke. H. gennemgik Ribe katedralskole hvor han allerede 1558 blev hører; 1561 immatrikuleredes han ved universitetet i Kbh. og boede derpå et par år i Niels Hemmingsens hus. 1564-69 studerede han i Tyskland, de to første år i Leipzig, de tre sidste (som hovmester for Niels Hemmingsens søn, Hans H.) i Wittenberg hvor han 1568 fik magistergraden. N.å. blev han rektor i Ribe, 1580 lektor ved Ribe domkapitel og dermed sognepræst i V. Vedsted, 1581 kannik i Ribe, 1588 sognepræst ved domkirken og 1595 til sin død biskop i Ribe. H. var en af Danmarks betydeligste skolemænd i 1500-tallet, og under hans humanistisk prægede ledelse oplevede Ribe katedralskole en blomstringsperiode. Hans ideal var Philipp Melanchton, og han kan betegnes som en af filippismens mest typiske repræsentanter i Danmark. Hans forfatterskab består dels af et par latinske skolebøger, dels af forskellige poetiske arbejder. Til de sidste hører flere småbøger af opbyggeligt eller moraliserende indhold på danske rim; en af hans salmer (Met sergen oc klagen holt maade, efter Prudentius) findes endnu i Den danske salmebog. Hans digteriske hovedværk er en versificeret, dansk femaktsskolekomedie Susanna (opført 1576, trykt 1578-79), en bearbejdelse af en latinsk comedia tragica (1537) af Augsburgrektoren Sixt Birck (Xystus Betulius eller Betuleius). Af H. selv er et omfangsrigt, allegorisk mellemspil i fjerde akt Calumnia der skildrer bagtalelsens væsen; skønt meget langtspundet vidner også denne monolog om forfatterens, for sin tid ikke almindelige, evne til at udtrykke sig i danske vers. Susanna og Calumnia er udgivet af S. Birket Smith, 1888-90, Susanna desuden af Aage Jørgensen, 1972, og Calumnia af Ib Johansen i Mellemspil, 1973. Karakteristisk for H.s stil er den stærke anvendelse af ordsprog; om hans interesse for disse der på humanistisk vis både var filologisk og pædagogisk bestemt vidner, foruden ABC aff bibelske Ordsprock (med tilføjede verdslige, 1588), hans Versiculi proverbiales, et forsøg på at skabe en moderne Peder Laale som dog næppe fuldførtes. H. var også historisk samler; inden for den historiske Ribetradition har han spillet en vis rolle. Sin samtid har han belyst ved sine almanakoptegnelser, en ofte benyttet, men langtfra udtømt kilde hvori han lige fra 1565 til kort før sin død har noteret både offentlige og private begivenheder; disse spredte, men mangeartede notitser er af Bjørn Kornerup karakteriseret som et menneskehjertes topografi gennem henved fem årtier. Et uddrag er trykt i Magazin til den danske Adels Hist. I, 1824, og almanakoptegnelserne er i deres helhed i en let bearbejdelse udgivet 1976.