Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peder Hegelund

Oprindelige forfattere BKaae og RPaulli
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Peder Hegelund, Peder Jensen Hegelund, 9.6.1542-18.2.1614, biskop, rektor, forfatter. Født i Ribe, død sst., begravet i Ribe domkirke. H. gennemgik Ribe katedralskole hvor han allerede 1558 blev hører; 1561 immatrikuleredes han ved universitetet i Kbh. og boede derpå et par år i Niels Hemmingsens hus. 1564-69 studerede han i Tyskland, de to første år i Leipzig, de tre sidste (som hovmester for Niels Hemmingsens søn, Hans H.) i Wittenberg hvor han 1568 fik magistergraden. N.å. blev han rektor i Ribe, 1580 lektor ved Ribe domkapitel og dermed sognepræst i V. Vedsted, 1581 kannik i Ribe, 1588 sognepræst ved domkirken og 1595 til sin død biskop i Ribe. H. var en af Danmarks betydeligste skolemænd i 1500-tallet, og under hans humanistisk prægede ledelse oplevede Ribe katedralskole en blomstringsperiode. Hans ideal var Philipp Melanchton, og han kan betegnes som en af filippismens mest typiske repræsentanter i Danmark. Hans forfatterskab består dels af et par latinske skolebøger, dels af forskellige poetiske arbejder. Til de sidste hører flere småbøger af opbyggeligt eller moraliserende indhold på danske rim; en af hans salmer (Met sergen oc klagen holt maade, efter Prudentius) findes endnu i Den danske salmebog. Hans digteriske hovedværk er en versificeret, dansk femaktsskolekomedie Susanna (opført 1576, trykt 1578-79), en bearbejdelse af en latinsk comedia tragica (1537) af Augsburgrektoren Sixt Birck (Xystus Betulius eller Betuleius). Af H. selv er et omfangsrigt, allegorisk mellemspil i fjerde akt Calumnia der skildrer bagtalelsens væsen; skønt meget langtspundet vidner også denne monolog om forfatterens, for sin tid ikke almindelige, evne til at udtrykke sig i danske vers. Susanna og Calumnia er udgivet af S. Birket Smith, 1888-90, Susanna desuden af Aage Jørgensen, 1972, og Calumnia af Ib Johansen i Mellemspil, 1973. Karakteristisk for H.s stil er den stærke anvendelse af ordsprog; om hans interesse for disse der på humanistisk vis både var filologisk og pædagogisk bestemt vidner, foruden ABC aff bibelske Ordsprock (med tilføjede verdslige, 1588), hans Versiculi proverbiales, et forsøg på at skabe en moderne Peder Laale som dog næppe fuldførtes. H. var også historisk samler; inden for den historiske Ribetradition har han spillet en vis rolle. Sin samtid har han belyst ved sine almanakoptegnelser, en ofte benyttet, men langtfra udtømt kilde hvori han lige fra 1565 til kort før sin død har noteret både offentlige og private begivenheder; disse spredte, men mangeartede notitser er af Bjørn Kornerup karakteriseret som et menneskehjertes topografi gennem henved fem årtier. Et uddrag er trykt i Magazin til den danske Adels Hist. I, 1824, og almanakoptegnelserne er i deres helhed i en let bearbejdelse udgivet 1976.

Familie

Forældre: borgmester Jens Christensen H. (død 1571, gift 2. gang 1566 med Marine Christensdatter, død 1600, gift 1. gang med Jens Klyne, storkøbmand i Ribe, død 1565) og Anne Pedersdatter (død 1562). Gift 1. gang 11.11.1571 med Anne Jensdatter Holm, født ca. 1554, død 27.7.1573 i Ribe, d. af magister, lektor ved Ribe domkapitel Jens Knudsen H. (død 1568, gift 2. gang med Karen Sørensdatter) og 1. hustru. Gift 2. gang 26.6.1580 med Margrethe Jørgensdatter, født 13.7.1562 i Tønder, død 22.7.1591 i Ribe, d. af sognepræst, provst Jørgen Pedersen (1525-85) og Elisabeth Meiger (død 1603). Gift 3. gang 27.1.1594 med Anne Andersdatter Klyne, født 21.10.1575, død 1640, d. af rådmand i Ribe Anders Sørensen K. (1552-98) og Kirstine Lauridsdatter (1552-1634).

Ikonografi

Mal. (Ribe mus.). Mal. (Ribe domk.), efter dette kopi (Roskilde domk.) som har fået navnet Poul Madsen og er stukket af J. Haas, 1756, med samme navn. Epitafium malet af Laurids maler 1607. Rest af kalkstensepitafium ca. 1614 (Ribe domk.).

Annonce

Bibliografi

P. H.s almanakoptegn. 1565-1613, udg. Bue Kaae I-II, 1976. - J. Vahl: Slægtebog over afkommet af Christjern Nielsen I, 1879-86 2. A. Halling: Meine Vorfahren I, Glückstadt 1905. C. J. Brandt og L. Helveg: Den danske psalmedigtn. I, 1846 170f; tillæg 25f. J. Kinch: Ribe bys hist. II, 1884 201-14. S. Birket Smith: Studier på den ældre da. lit.s område II, 1896 1-25. Jørgen Olrik i Danske folkebøger V, 1921 XXXVIIf. Bj. Kornerup: Biskop H. P. Resen I, 1928 27-36. Samme: Ribe katedralskoles hist. I, 1947 304-33. Johs. Pedersen i Danske studier, 1930 13-25. H. Grüner Nielsen sst. 1931 103 114f. Hans Lund i Ribe bispesæde 948-1948, 1948 96-121. Ad. Stender-Petersen i Humanister i Jylland, red. G. Albeck, 1959 31-115. Bue Kaae i Fra Ribe amt XVII, 1968-71 339-83. Samme: Biskop P. J. H., 1977. A. Malling: Dansk salmehist. III, 1963 304f; VI, 1971 292f. Aage Jørgensen i P. H.: Susanna, 1972 215-79. Ib Johansen i Mellemspil, 1973 201-41. - P. H.s almanakoptegn, i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bue Kaae, R. Paulli: Peder Hegelund i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290971