Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

P.H. Mønster

Oprindelig forfatter BjKorn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

P.H. Mønster, Peter Hans Mønster, 12.6 (efter egen opgivelse 12.7.).1773-31.7.1830, biskop. Født i Bogense, død i Århus, begravet sst. M. voksede op i små kår, men en morbror fik ham anbragt i Fr.borg skole hvorfra han blev student 1790. Særlig betydning havde skolens rektor, mag. Bendt Bendtsen for ham, og påvirkningen fra denne kan på flere måder spores i M.s senere liv, bl.a. i stilistisk henseende. I Kbh. valgte M. teologien, var knyttet både til C. Hornemann, D. G. Moldenhawer og Fr. Münter; 1795 tog han attestats. Også efter sin eksamen måtte han slide hårdt for brødet ved informationer og som manuduktør. Med sin levende pædagogiske interesse var han dog lidet tilfreds ved den overfladiske måde hvorpå de fleste benyttede hans undervisning, og kun som lærer ved Efterslægtselskabets moderne skole følte han glæde ved sin gerning. Desuden fortsatte han med stor iver sine studier i teologi og humaniora. Som teolog blev M. en udpræget tilhænger af den liberale neologi; som medarbejder ved M. C. Bruuns Tria juncta in uno (1797) angreb han Nicolai Edinger Balle og F. L. Bang, og i en afhandling Sammenligning mellem Grækernes og vor nuværende Opdragelses- og Underviisnings-Væsen, 1797, vendte han sig skarpt mod den overleverede religionsundervisning i tilknytning til Luthers, E. Pontoppidans og Balles katekismer med deres "augustinsk-dogmatiske Sprog" og forældede moral. – 1800 fulgte M. som huslærer den senere generalkrigskommissær C. Ewald til Cette i Sydfrankrig hvor denne var blevet konsul. En kort tid måtte han også under Ewalds bortrejse bestyre konsulatsforretningerne. 1801 blev han igen ansat ved Efterslægtselskabets skole, fra 1803 som inspektør. Her fandt han en passende virkeplads for sine moderne pædagogiske ideer, og hans frugtbare indsats blev stærkt påskønnet af skolens bestyrelse. 1805 blev han sognepræst i Gyrstinge og Flinterup, 1807 tillige amtsprovst over Sorø amt, og 1813 forflyttedes han til Ringsted og Benløse. Som landsbypræst optrådte han med stor myndighed, som en slags sognepave der ikke udelukkende stolede på sin åndelige overlegenhed, i lige grad frygtet og elsket af sine bønder. Som amtsprovst virkede han i forening med amtmanden, senere kancellipræsident P. C. Stemann, med usædvanlig energi. Navnlig lå skolevæsen og folkeoplysning ham varmt på sinde, og det fik betydning at han snart viste sig som erklæret tilhænger af den indbyrdes undervisning. 1819 blev han medlem af kommissionen for indførelsen af denne undervisningsform, og i en række år stod han troligt side om side med metodens ypperste forkæmper her til lands Joseph Abrahamson. Sammen med denne udgav han det store værk Om den indbyrdes Underviisnings Væsen og Værd I–III, 1821-28, og selv udarbejdede han 1822 de "tabeller" der skulle bruges ved den daglige undervisning. For sin pædagogiske og praktiske virksomhed tabte M. dog ikke de strengere studier af syne. Jævnligt offentliggjorde han afhandlinger og indlæg, og da han 1826 efter indbydelse disputerede for den teologiske doktorgrad, fremlagde han en afhandling De Dionysii Alexandrini circa Apocalypsin Johanneam sententia, hujusque vi in seriorem libri æstemationem, der ikke blot viste at han kunne skrive letflydende latin, men også udmærkede sig ved grundig kundskabsfylde og klarhed. 1829 blev M. biskop over Århus stift, men kun et halvt år kom han til at beklæde denne stilling. Selv om adskillige - deriblandt J. P. Mynster – ikke just sværmede for M.s noget plumpt tilhuggede, ikke umiddelbart vindende personlighed, måtte dog alle bøje sig for hans selvstændighed, dygtighed og handlekraft.

Familie

Forældre: told- og konsumtionskontrollør, senere toldinspektør i Stubbekøbing Carl Christian M. (1732-94) og Christine Sophie Rosenquist (1749-1830). Gift 10.1.1806 i Kbh. (Garn.) med Friderike Sophie Fleischer, født 27.6.1789 i Kbh. (Trin.), død 24.12.1848 sst. (Holmens), d. af fuldmægtig hos kammeradvokaten Søren F. (død 1798) og Mariane Molt (ca. 1771-1813).

Udnævnelser

R. 1812. DM. 1824.

Annonce

Ikonografi

Mal. af J. Roed, 1828 (St. mus.), gentagelse 1882 (Århus domk.). Mal. af samme, 1829 (bl.a. Ribe mus.).

Bibliografi

Selvbiografi i Univ.progr. til festen til minde om kristendommens 1000-årige beståen, 1826 22-27 og i Fr. Münter: Effata et oracula montanistarum, 1829. Kirkehist, saml. 5.r.VI, 1911-13 739 (brev). – Nyt theol. bibl., udg. Jens Møller XVII, 1830 175-83; XVIII, s.å. 357-72 (også i Dansk lit.-tid., 1830 613-24). Fr. Thaarup i Dagen, 1831 nr. 264. A. F. Elmquist: Læsefrugter LI, 1831 117f 121-31 142f. Nogle blade af J. P. Mynsters liv og tid, udg. C. L. N. Mynster, 1875 84f 391. Daniel Peter Smith i Kirkehist. saml. 3.r.IV, 1882-84 658. J. P. Mynster sst. 4.r.IV, 1895-97 474 484. Fr. Rønning: Rationalismens tidsalder III, 2, 1899 376f. – Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Kornerup: P.H. Mønster i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 27. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294773