Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

P.E. Lind

Oprindelige forfattere BjKorn og PGLin
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

P.E. Lind, Peter Engel Lind, 8.4.1814-19.2.1903, biskop. Født i Kbh. (Frels.), død på Frbg., begravet sst. L. blev student 1831 fra Borgerdydskolen i Kbh. Her sluttede han venskab med Søren Kierkegaard (og var 1854 den første der tog til genmæle mod Kierkegaards angreb på biskop J. P. Mynster). 1837 tog han teologisk attestats. Derefter var han lærer ved et par kbh.ske skoler mens han fortsatte sine studier. 1839 blev han lic.teol. på en afhandling De coelibatu Christianorum per tria priora secuta. Desuden var han som så mange af datidens unge teologer optaget af æstetiske interesser og udgav flere noveller: Johan Gordon, 1836, Ungdomsaar, 1840 og Kjærlighed og Frelse, 1844. Fra denne periode stammer også hans tilknytning til det Heibergske hus og hans venskab med Fr. Paludan-Müller, ligesom han også stod H. C. Ørsted nær. L.s æstetiske skrifter er nette småarbejder med en opbyggelig tendens, men de indeholder tillige en del skildringer som har kulturhistorisk betydning. Efter en alvorlig krise, der førte L. til en dybere forståelse af kristendommen, drog han 1843-44 med offentlig understøttelse udenlands for at sætte sig ind i fængselsvæsen i andre lande og blev ved sin hjemkomst 1844 præst ved Kbh.s civile arresthus og Blåtårn og senere s.å. ved tugthuset på Chr.havn og tårnene i Citadellet. Fra sin barndom havde L. næret en særlig kærlighed til fanger og ønsket at blive fængselspræst, og nu tog han sig med stor nidkærhed af sine embedsforretninger og førte en energisk kamp for højnelse af de indre tilstande i fængslerne. Gentagne gange havde han i den anledning skarpe sammenstød med fængselsdirektionen og måtte søge audienser hos Christian VIII for at forsvare sin sag. I disse år udfoldede han tillige en del litterær virksomhed. Han var således medudgiver af Borgervennen (1850-54) og af Ugeskrift for den evangeliske Kirke i Danmark (1853-54), og særskilt udgav han Christendommens Indflydelse paa den sociale Forfatning fra dens Stiftelse til Justinian (1852) og siden en fortsættelse heraf for tiden indtil Karl den Stores død (1858). Disse skrifter, der ligesom hans disputats er betegnende for hans sociale interesser, giver gode bidrag til belysning af de pågældende emner, udmærker sig ved at bygge på studium af de primære kilder og fremtræder i en smuk, klar form. 1855 blev L. sognepræst i Sæby og Hallenslev på Sjælland. Her lærte han bl.a. Vilhelm Beck nøje at kende, og denne har i høje toner udtalt sig om L.s fine, grundhæderlige personlighed. Sympatien var ikke gensidig. 1871-75 var L. censor ved teologisk embedseksamen, og 1875 blev han biskop over Ålborg stift, 1879 dr.teol. h.c. ved Kbh.s univ.s jubilæum, og 1888 tog han afsked. Som biskop repræsenterede L. H. Martensens linje; ved Vilh. Becks angreb på de nordjyske præster ("den thyske krig") kom L. i konflikt med Indre mission, og hans noget stive administration var ikke uden skyld i at det grundtvigske frihedsrøre på Mors førte til frimenighedsdannelse. 1887 lod L. sig af bispekolleger puffe frem til en aktion mod kultusminister J. Scavenius der i sin skoletid havde boet seks år i L.s hus. Motivet var ministerens umoralske privatliv.

Familie

Forældre: farver Knud Christian L. (ca. 1784-1865) og Bolette Sophie Elisabeth Ballum (ca. 1786-1869). Gift 22.3.1848 i Kbh. (Holmens) med Agnes Lund, født 3.7.1827 i Kbh. (Fred. ty.), død 23.4.1910 sst., d. af professor ved kunstakademiet, senere etatsråd J. L. L. (1777-1867) og Augusta Lorentz (1797-1871).

Udnævnelser

R. 1875. DM. 1878. K.2 1883. K.1 1888.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Kilder. Selvbiografi i Forhandl. ved Kbh.s univ.s fest 1840 29f og i Levnedsbeskr. af de ved Kbh.s univ.s 400ârsfest promoverede doktorer, 1879 113f. Udvalg af breve til P. Hjort II, 1869 204. Breve fra og til H. C. Ørsted II, 1870 208-10. Otto Møller og Skat Rørdam. En brevveksl. I, 1915 275; II, 1916 43. Breve fra Fr. Paludan-Müller, 1928 57-108 131. Venskab og samvirke. Brevveksl. mellem Vilh. Beck og Johs. Clausen, 1936 38. Søren Kierkegaard: Breve og aktstykker I, 1953 37-39.

Lit. Vilh. Beck: Erindr. fra mit liv, 1901 41. J. L. Ussing: Af mit levned, 1906 26 30. Ludv. Hertel i Kirkehist. saml. 5.r. VI, 1911-13 402-60 (heri breve). Bj. Kornerup sst. 6.r. III, 1939-41 39f 121-42 (breve). Sejer Kühle i Pers.hist. t. 9.r. V, 1932 152-56 (heri brev). P. G. Lindhardt: Fem Aalborgbisper, 1954 27-67. Samme i Jyske saml. ny r. IV, 1957-58 97-128 (heri breve). Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Kornerup, P. G. Lindhardt: P.E. Lind i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293596