Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

P.C. Stenersen Gad

Oprindelig forfatter BjKorn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

P.C. Stenersen Gad, Peter Christian Stenersen Gad, 27.4.1797-12.10.1851, biskop. Født i Pedersker, død i Odense, begravet sst. Efter at være blevet undervist hjemme kom G. i Fr.borg lærde skole og blev student 1813. Med stor taknemmelighed mindedes han altid siden rektor Bendt Bendtsen. 1817 blev han cand.teol., 1821 adjunkt ved sin gamle skole, 1825 res. kapellan ved Frue kirke i Ålborg og sognepræst i S. Tranders, 1828 2. res. kapellan ved Vor Frue kirke i Kbh. og 1831 res. kapellan ved Trinitatis kirke sst. Teologisk repræsenterede G. særlig i sine yngre dage nationalismen, påvirket som han var af sin svigerfar og sin svoger, professor H. N. Clausen. Som almindeligt i den Clausenske kreds stod han med kritik over for kirkeritualet og foretog på egen hånd ændringer i det. Således forandrede han formularen for præstens ønske til kommunikanterne efter altergangen i reformert retning. Dette førte 1831 til en klage til biskop P. E. Muller, der tildelte G. en alvorlig irettesættelse, hvorpå han faldt til føje. Imidlertid havde J. C. Lindberg fået fat i sagen og skrev en bidsk artikel: "Præsten G. for Herrens Alter" der affødte en litterær polemik. I to småskrifter Den danske Præst's mislige Forhold til Ritualet, 1831 og Om liturgisk Frihed, 1832 forsvarede G. sin optræden med at præsterne ikke var bundet til efterlevelse af de kirkelige formularers bogstav. – G. var en usædvanlig virkelysten og reformivrig mand og deltog i arbejdet for mange almennyttige formål. Han var medlem af Komiteen for Kbh.s forskønnelse og af bestyrelsen for Samfundet til den danske litteraturs fremme. Politisk tilhørte han det liberale parti og var en meget påskønnet taler i Selskabet for trykkefrihedens rette brug hvis formand han var i tre år. Særlig betydning fik G. for Kbh.s skolevæsen. 1833 skrev han en afhandling Anker, Ønsker og Forslag med Hensyn til Borger- og Almue-Skolevæsenet i Kbh. hvori han på grundlag af et indgående erfaringskendskab rettede en alvorlig kritik mod hele det lavere københavnske skolevæsen. Mange af de reformforslag, han fremsatte, blev siden gennemført ved anordningen af 20.3.1844, og G. er derfor for så vidt med rette i nyere tid blevet hyldet som "den velordnede københavnske skoles grundlægger". 1840 disputerede han for den teologiske doktorgrad med en latinsk afhandling om Luthers opfattelse af liturgien. 1845 blev han, hvad der vakte megen opsigt, biskop over Lolland-Falsters stift og 1848 forflyttet i samme stilling til Odense. Som biskop havde han adskillige vanskeligheder med de grundtvigsksindede præster og blev kort før sin tidlige død indblandet i den bekendte "Stigesag" mod præsterne V. Birkedal og K. F. Viborg. I sin sidste tid skal G. have tilegnet sig en mere positiv kristendomsopfattelse. G. var ikke nogen dybtgående ånd, men en handlekraftig og praktisk natur, udmærket egnet for administration og reformarbejde. Han skrev let og klart og ejede især en betydelig dialektisk færdighed. – Broderen Christen Pram Gad, født 22.7.1801, død 1.5.1877, blev student 1817, cand.teol. 1822, sognepræst i Torshavn 1824, i Rudkøbing 1833 og provst for Langeland, 1839 2. præst ved Roskilde domkirke, 1846 sognepræst ved Helligåndskirken i Kbh. og 1856 i Stovby og Hornum ved Vejle. R. 1840. DM. 1874.

Familie

Forældre: sognepræst i Pedersker, senere andenpræst ved Roskilde domkirke Elieser G. (1771-1838) og Søster Christiane (Bruun) Stenersen (1773-1847). Gift 4.9.1822 i Kbh. (Frue) med Sophie Georgia Clausen, født 24.6.1799 i Kbh. (Frue), død 21.5.1875 sst. (Frue), d. af senere stiftsprovst H. G. Clausen (1759-1840) og Sophia M. Schiern (1769-1817). – Far til G. E. C. Gad.

Udnævnelser

R. 1845.

Annonce

Ikonografi

Silhouet af N. Chr. Fausing (Kgl.bibl.). Mal. af C. A. Jensen, 1840, kopi af A. Behrends, 1896 (Skt. Knuds k., Odense) og litograferet af P. Gemzøe, 1850, efter tegn. af P. E. Lorentzen. Litografi 1852 af A. Barlach efter daguerreotypi.

Bibliografi

Selvbiografier i Forhandl, ved Kbh.s univ.s fest 6.7.1840, 1840 23-25 og i J. P. Mynster: Annalium Paulinorum adumbratio, 1845 36-39. Udvalg af breve til P. Hjort II, 1869 93 125. Nogle blade af J. P. Mynsters liv og tid, 1875 356. Kirkehist. saml. 4.r.IV, 1895-97 726f. Fra Fyens fortid, udg. G. L. Wad II, 1916 243-47. -Dansk kirketid. VI, 1851 687. Taler ved biskop P. C. S. G.s jordefærd, 1851. L. Helveg: Den danske kirkes hist. efter reformationen 2.udg. II, 1883. Vilh. Birkedal: Personlige oplevelser II, 1890 92-95. G. Fr. A. Graae i Pers.hist.t. 4.r.I, 1898 32. A. P. Liunge sst. 245f 255. Kbh.s kommuneskole, 1919 77 91. [C. A. Clemmensen:] G. E. C. Gad 1830-1930, 1930 6-24. Kaj Baagø: Magisterjacob Christian Lindberg, 1958. – Breve i Kgl.bibl. Papirer i Landsark. for Fyn.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Kornerup: P.C. Stenersen Gad i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289876