P.C. Stenersen Gad

P.C. Stenersen Gad, Peter Christian Stenersen Gad, 27.4.1797-12.10.1851, biskop. Født i Pedersker, død i Odense, begravet sst. Efter at være blevet undervist hjemme kom G. i Fr.borg lærde skole og blev student 1813. Med stor taknemmelighed mindedes han altid siden rektor Bendt Bendtsen. 1817 blev han cand.teol., 1821 adjunkt ved sin gamle skole, 1825 res. kapellan ved Frue kirke i Ålborg og sognepræst i S. Tranders, 1828 2. res. kapellan ved Vor Frue kirke i Kbh. og 1831 res. kapellan ved Trinitatis kirke sst. Teologisk repræsenterede G. særlig i sine yngre dage nationalismen, påvirket som han var af sin svigerfar og sin svoger, professor H. N. Clausen. Som almindeligt i den Clausenske kreds stod han med kritik over for kirkeritualet og foretog på egen hånd ændringer i det. Således forandrede han formularen for præstens ønske til kommunikanterne efter altergangen i reformert retning. Dette førte 1831 til en klage til biskop P. E. Muller, der tildelte G. en alvorlig irettesættelse, hvorpå han faldt til føje. Imidlertid havde J. C. Lindberg fået fat i sagen og skrev en bidsk artikel: "Præsten G. for Herrens Alter" der affødte en litterær polemik. I to småskrifter Den danske Præst's mislige Forhold til Ritualet, 1831 og Om liturgisk Frihed, 1832 forsvarede G. sin optræden med at præsterne ikke var bundet til efterlevelse af de kirkelige formularers bogstav. – G. var en usædvanlig virkelysten og reformivrig mand og deltog i arbejdet for mange almennyttige formål. Han var medlem af Komiteen for Kbh.s forskønnelse og af bestyrelsen for Samfundet til den danske litteraturs fremme. Politisk tilhørte han det liberale parti og var en meget påskønnet taler i Selskabet for trykkefrihedens rette brug hvis formand han var i tre år. Særlig betydning fik G. for Kbh.s skolevæsen. 1833 skrev han en afhandling Anker, Ønsker og Forslag med Hensyn til Borger- og Almue-Skolevæsenet i Kbh. hvori han på grundlag af et indgående erfaringskendskab rettede en alvorlig kritik mod hele det lavere københavnske skolevæsen. Mange af de reformforslag, han fremsatte, blev siden gennemført ved anordningen af 20.3.1844, og G. er derfor for så vidt med rette i nyere tid blevet hyldet som "den velordnede københavnske skoles grundlægger". 1840 disputerede han for den teologiske doktorgrad med en latinsk afhandling om Luthers opfattelse af liturgien. 1845 blev han, hvad der vakte megen opsigt, biskop over Lolland-Falsters stift og 1848 forflyttet i samme stilling til Odense. Som biskop havde han adskillige vanskeligheder med de grundtvigsksindede præster og blev kort før sin tidlige død indblandet i den bekendte "Stigesag" mod præsterne V. Birkedal og K. F. Viborg. I sin sidste tid skal G. have tilegnet sig en mere positiv kristendomsopfattelse. G. var ikke nogen dybtgående ånd, men en handlekraftig og praktisk natur, udmærket egnet for administration og reformarbejde. Han skrev let og klart og ejede især en betydelig dialektisk færdighed. – Broderen Christen Pram Gad, født 22.7.1801, død 1.5.1877, blev student 1817, cand.teol. 1822, sognepræst i Torshavn 1824, i Rudkøbing 1833 og provst for Langeland, 1839 2. præst ved Roskilde domkirke, 1846 sognepræst ved Helligåndskirken i Kbh. og 1856 i Stovby og Hornum ved Vejle. R. 1840. DM. 1874.