Omer, d. 12.7.1204, bisp af Børglum og Ribe. Død i Løgum, begravet sst. Om O. ved man intet sikkert før 1178. I fasten d. å. overrakte en pavelig legat Absalon palliet i Lund domkirke, og umiddelbart efter blev O., der var valgt til biskop af Børglum, viet af den nye ærkebisp. Legaten havde utvivlsomt bud med til de danske kirkemænd om at møde i Rom til koncilium n. å., men man holdt sig tilbage – nu som senere 1215 – og O. var den eneste biskop fra Norden der var til stede i Lateranet marts 1179 blandt henved 400 bisper fra alle lande. Om hans virke som Børglum bisp høres intet, men Saxo fortæller hvorledes han på ledingsflåden i Grønsund 1182 optrådte med myndighed over for jyderne der krævede hjemlov. I slutningen af 1183 eller begyndelsen af 1184 overflyttede paven ham til Ribe stift, næppe uden foranledning af konge og ærkebisp. Da biskop Valdemar rejste sig mod kong Knud var O. tillige med Peder Sunesen af Roskilde og Viborgbispen Asser hertug Valdemar behjælpelig med at gribe rigets fjende. Paven krævede derfor O. såvel som de to andre bisper suspenderede, men fik siden et andet syn på den slesvigske Valdemars sag, og O. blev endog sammen med abbed Vilhelm af Æbelholt udnævnt til voldgiftsmand i striden mellem Skt. Michaels kloster ved Slesvig og cistercienserklostret Guldholm som biskop Valdemar havde grundlagt. O. ordnede Ribe domkapitels forhold og sørgede for økonomisk basis; han gav domkirken store gaver, deriblandt en bibel (bibliotheca) i seks bind, købt for 60 mark. – Der er intet afgørende vidnesbyrd om at O. har studeret i Paris i sin ungdom thi i det brev den bekendte abbed Stephan af St. Geneviève skrev til ham med bøn om hjælp til byggeforetagender hedder det at Stephan aldrig har set ham. At han berømmer ham for lærdom og gavmildhed har i den givne sammenhæng ikke megen vægt. Men selve henvendelsen, der også kom til kong Knud, til Absalon, biskop Valdemar og abbed Vilhelm, viser at O. hørte til tidens mest fremtrædende danske kirkemænd.