Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Oluf

Oprindelige forfattere TJx og ELJ

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Oluf, d. 10.3.1320, biskop i Roskilde. Slægtsforhold ukendt. Begravet i Roskilde domkirke.

Oluf var magister og kannik i Roskilde, da han 1299 optrådte som Jens Grands prokurator mod kongen. Året efter døde Roskildebispen Jens Krag, og kapitlet valgte kanniken Florentius, men valget blev kasseret, og det blev derefter overladt ærkebispen at providere kirken med en biskop. Jens Grand udpegede Oluf, men Florentius appellerede til paven og rejste til kurien, så Oluf gjorde ligeså og opnåede pavelig stadfæstelse og indvielse 1304. Udnævnelsen var næppe efter Erik Menveds ønske, men der vides ikke om noget spændt forhold før 1312 da Oluf sammen med den nye ærkebiskop Esger Juul rejste til konciliet i Vienne og udvirkede nogle buller der skulle skaffe de danske bispestole tabt gods tilbage. Kong Erik mente, at bullerne var rettet mod kronen og gik kraftigt til værks mod bisperne 1313 i forbindelse med det jyske bondeoprør.

– Okyf gjorde overmåde meget for sin domkirke og gudstjenesten i den. Kantordømmet blev ophøjet til prælatur, og han viste stor interesse for skolarernes forhold. På sydsiden af domkirken lod han opføre Vor Frue kapel og ønskede at blive begravet der. Han sikrede kapelstiftelsen økonomisk ved at annektere sognekirkerne i Højelse og Gundsømagle dertil.

– Både Oluf og hans rival Florentius protesterede som kanniker mod fyrst Wizlaw IIs oprettelse 1296 af det nye rügiske cistercienserkloster Hiddensee, men Oluf gik senere på forlig og accepterede den nye klosterstiftelse. Han synes iøvrigt at have været meget positiv over for både franciskanere og dominikanere. Udover en række pavebreve udvirket under hans besøg ved kurien udstedte han selv adskillige afladsbreve til en række klostre.

– Den kendte fortælling om dronning Ingeborgs ophold i Skt. Clara kloster og hendes samtale med Oluf hvor hun forudsagde både kongens og bispens død stammer fra franciskanerhistorikeren Peder Olsen (ms. 107 8° fol. 77v i den arnamagnæanske samling).

Ikonografi

Stik efter segl med figurfremstilling, af Lode. Tegning af S. Abildgaard (Nat.mus.) efter forsvunden ligsten.

Bibliografi

Liber daticus Roskildensis, udg. Alfr. Otto, 1933. Diplomatarium Danicum 2.r.V-VIII, 1943-56. Roskilde kapitels jordebog, udg. J. O. Arhnung, 1965. – L. Moltesen: De avignonske pavers forhold til Danm., 1896. Carl Hamann: Die Beziehungen Rügens zu Dänemark, Greifswald 1933 = Greifswalder Abhandl. zur Gesch. des Mittelalters IV. J. O. Arhnung: Roskilde domkapitels hist. 1, 1937. Niels Knud Andersen: Ærkebiskop Jens Grand I-II, 1943-44 = Teol. studier IV og VI. T. Jexlev i Hornsherred undersøgelsen, red. Sv. Gissel, 1977 = Nord. ødegårdsprojekt. Publ. II.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thelma Jexlev, Erik Lund Jensen: Oluf i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295347