Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Niels Palladius

Oprindelig forfatter MSL
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Niels Palladius, ca. 1510-17.9.1560, biskop. Født i Ribe, død i Lund, begravet i domk. sst. Efter skolegang i Odense begyndte P., støttet af bl.a. Christian III, Jesper Brochmand (1488-1562) og Johan Friis studier ved Wittenberg universitet hvor broderen Peder havde opholdt sig siden 1531. Som så mange andre danske studerende fik han et nært forhold især til Philipp Melanchton og J. Bugenhagen. Magistergraden erhvervede han i april 1540, og han giftede sig vistnok på denne tid. I de følgende år opholdt han sig formodentlig i Wittenberg, hvorfra han på foranledning af superintendenten i Odense, mag. Jørgen Sadolin 1544 kaldedes til et embede i Maribo. Her blev han lektor ved nonneklosteret og samtidig en art vicebiskop for Sadolin, idet han også skulle visitere og undervise landsdelens gejstlige. Efter kun ca. to års ophold vendte han tilbage til Wittenberg (1546), hvorfor ved vi ikke, og – rimeligvis i slutningen af 1550 -valgtes han til sognepræst ved Vor Frue kirke i Kbh. Også dette embede måtte han forlade kort efter, idet han dec. 1551 valgtes til biskop (superintendent) over Lunds stift. Forgæves prøvede den kbh.ske menighed at bevæge kongen til at omstøde valget – en af hans nærmeste efterfølgere på bispestolen (Mogens Madsen) berømmede ham som en særlig fremragende prædikant – og 24.4.1552 indviedes han af broderen Peder i Lunds domkirke. Der er ikke bevaret mange vidnesbyrd om hans aktivitet som stiftschef. Enkelte oplysninger kan hentes i hans synodalmonita, af hvilke dog flere i virkeligheden stammer fra broderen Peder, forskellige steder i hans skrifter og i nogle efterretninger om hans tilsyn med hospitalet i Åhus. Efter broderens slagtilfælde i maj 1555 vikarierede han af og til for denne ved ordinationer, ligesom han i dennes sted foretog salvingen og kroningen af Frederik II i august 1559.

I sit forfatterskab som omfatter henved 20 latinske, islandske og danske skrifter, af hvilke dog en del er oversættelser og bearbejdelser af tyske reformatorer, beskæftiger han sig især med praktiskkirkelige spørgsmål, navnlig er han optaget af præstens embedsudøvelse. Hans Regulæ quædam utiles ac necessariæ, concionatoribus observandæ, 1556, indeholder dels anvisninger for præstens studier, prædikenmetode m.v., dels en voldsom polemik mod katolsk kirkebegreb og embedsopfattelse. Det er den første pastoralteologiske håndbog i den danske reformationskirke og den blev åbenbart så afholdt, at den endnu 1627 kunne udgives af H. P. Resen, længe efter at Niels Hemmingsen havde slået sit navn fast som den førende på dette felt. I Oratio de vera et catholica ecclesia, 1556, gør han sig – som ingen anden af reformationskirkens ledere – kraftigt til talsmand for afholdelse af årlige stiftsynoder med henblik på omskolingen af præsteskabet. En vigtig indsats for skabelsen af uniformitet i kirken ydede han gennem oversættelsen Summaria offuer vor christelig lerdom, 1552, hvormed han indførte Veit Dietrichs kollektbønneserie som har bevaret sit herredømme til vor tid. Også hans bidrag til den islandske Ein kristilig handbok (1555) og hans fortale til den islandske oversættelse af Johs. Spangenbergs Margarita Theologica (1558) er karakteristiske i denne forbindelse. Gennem en række dansksprogede bøger belyste han også for lægfolket sider af luthersk dogmatik og indskærpede kraftigt et liv i fromhed og bod. Vigtige, også i almindelig kulturhistorisk sammenhæng, er her hans Aarsage, huor-faare en Christen bør at sky oc fly den formaledidede Druckenskab, 1556 (genudgivet 1907 af Carl S. Petersen),Det hellige Ecteskabs Ordens Regle, 1557 og Imod Ecteskabs Dieffle, 1557 (bearbejdelse af Andreas Musculus' skrift). Hans særlige interesse i ars-moriendi-litteraturen, populær i Europa i disse år, afspejler sig i Huorlunde ith Christet Menniske skal paa sin Soteseng beskicke sig til Døden, 1558 hvor han afslører et godt kendskab til samtidens tyske opbyggelige forfattere, og i Om Dommedagen, 1558, (bearbejdelse af Andreas Musculus' bog). Disse bøger oplevede helt op i 1600-tallet talrige udgaver og efterlader ofte indtrykket af en forfatter som i stil og livsopfattelse ligger på linje med broderens berømte "Visitatsbog". – Metodisk og teologisk var han i vidt omfang elev af Melanchton, det gælder ikke mindst i kirke- og embedsforståelsen; også i spørgsmålet om viljens frihed og prædestinationen hvor Luther og Melanchton afveg fra hinanden, fulgte han sidstnævnte, hvilket især ses i hans Tractatus brevis de articulo prædestinationis, 1554. Hans interesse var her, ligesom i opfattelsen af troens bestanddele og de gode gerningers nødvendighed, det sædeligt-religiøse, bodsfromheden. I nadveropfattelsen forekommer han dog mindre filippistisk, ligesom han med sin skarpe afvisning af billeder i kirken (Commonefactio de vera invocatione Dei et de vitandis idolis, 1557) indtog et andet standpunkt end sin beundrede lærer. Sidstnævnte bog indeholder også, ligesom næsten alle hans skrifter, et voldsomt opgør med katolicismen, hvilket åbenbart var nødvendigt langt op i århundredet.

Familie

Forældre: borger Esbern Jensen. Gift 1. gang antagelig før 1541 med Barbara, d. af Veit Kötzelitz, Wittenberg. Måske gift 2. gang med Elisabeth Pedersdatter (gift 1. gang med biskop i Lund Frands Vormordsen, 1491-1551). – Bror til Peder P.

Annonce

Bibliografi

Monumenta hist. Danicæ, udg. H. F. Rørdam 2.r.II, 1887 274 285-354 414 417f. – H. F. Rørdam: Kbh.s univ.s hist. I, 1868-69 688-91. Carl S. Petersen i Kirkehis. saml. 5.r.IV, 1907-09 373-84. David Lindquist sst. 6.r.VI, 1948-50 161-200. Peder Palladius: Danske skr., udg. Lis Jacobsen I, 1911-12; IV, 1919-22; V, 1925-26. Gösta Johannesson: Den skånska kyrkan och reformationen, Lund 1947 = Skånsk senmedeltid och renässans 1. Kr. Gierow: Den evangeliska bönelitteraturen i Danm. 1526-75, Lund 1948. Samme i Lunds stifts herdaminne, udg. G. Carlquist, 2. serie, Biografier I, Lund 1980 34-49. Martin Schwarz Lausten: Biskop N. P., 1968 = Kirkehist. studier 2.r. XXVII (heri bibliografi).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Martin Schwarz Lausten: Niels Palladius i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295444