Niels, biskop

Niels, biskop, d. .1265, biskop i Slesvig. Død i Vordingborg, begravet sst. N. blev bispeviet af Jakob Erlandsen. Som biskop i Slesvig havde han ligesom sin forgænger Eskil (død 1255) og efterfølgeren Bonde en såre vanskelig stilling under striden mellem konge og ærkebisp og under kampene mellem kongeslægten og de sønderjyske hertuger, og han kom til at døje meget ondt i den lovløse tid. Året efter at han havde tiltrådt sit embede blev han om natten overfaldet og fanget af en skare væbnede folk, ført af Tyge Lille der hørte hjemme i Slesvig stift, og først løsladt da han lovede at betale 1000 mark sølv. Under striden mellem Christoffer I og Jakob Erlandsen sluttede N. sig til kongen, men denne lønnede ham ilde da han i hans fravær bortførte liget af Erik Plovpenning der havde fået helgenry, fra Slesvig domkirke til Ringsted. Efter Christoffers død 1259 var N. blandt de bisper der kronede hans søn i Viborg, og den unge konge stadfæstede tidligere kongers breve til Slesvig bispestol, gav Åbenrå by i pant for de kirketiender Christoffer havde taget og skænkede forskelligt gods til gengæld for tro støtte – måske også for at holde Slesvig-bispen fast. Da den kongelige hær 1261 rykkede ind i Sønderjylland for at bekæmpe hertug Erik var N. ved enkedronningens og den unge konges side og blev sammen med dem fanget på Lohede. Jakob Erlandsen begav sig – således lød rygtet i Rom – til det sted hvor de var i forvaring og fik udvirket at bispen blev lagt i lænker. N. var dog i hvert fald i april 1263 atter ved sin domkirke; det er sandsynligt at han er gået på forlig med hertugen der allerede havde vundet domkapitlet og umiddelbart før slaget på Lohede taget det under sit værn. Ifølge nogle mangelfuldt overleverede årbogsoptegnelser skal N. have givet hertugen troskabsed, men pludselig have brudt den hvorefter han flygtede til kongeriget.