Mathias Anchersen, 16.3.1682-26.2.1741, biskop. Født i Kolding, død i Ribe, begravet i domk. sst., siden flyttet til Kolding k. Da faderen flyttedes til bispestolen i Ribe kom A. i Ribe skole og dimitteredes 1698. Ved universitetet studerede han særlig under professor Hans Steenbuch de østerlandske sprog hvori han tilegnede sig meget omfattende kundskaber, ligesom han også lærte at skrive latin med en usædvanlig færdighed. 1701 ansattes han af sin far som rektor i Fredericia. Ved omgang med de jødiske rabbinere ved den derværende synagoge fik han lejlighed til yderligere uddannelse i hebraisk. En frugt af disse studier var en disputats Spicilegium defectus lexicorum rabbinicorum, 1704 hvori han oplyser betydningen af en række i den rabbinske litteratur forekommende ord som manglede i de forskellige hidtil udgivne ordbøger. Året efter blev han udnævnt til professor designatus i det filosofiske fakultet med ret til ved lejlighed at rykke op i det teologiske, hvorpå han med kongelig understøttelse besøgte universiteter i Tyskland, Holland og England, idet han stadig studerede orientalske sprog. På denne rejse udgav han i Utrecht 1707 Poema Tograi på arabisk, ledsaget af Jacob Golius' latinske oversættelse; næsten hele oplaget af dette arbejde gik imidlertid til grunde ved skibbrud under overførelsen fra Holland til Danmark. Nogle flere orientalske arbejder som han havde forberedt blev aldrig afsluttede eller udgivne da han hurtig blev draget bort til anden virksomhed. Ved hans hjemkomst var der ingen plads som universitetslærer ledig der passede for hans uddannelse, men han ansattes 1709 som professor i geometri og var fra 1711 tillige notar i konsistoriet. Privat holdt han dog gentagne gange forelæsninger over emner fra den orientalske filologi. 1720 kaldtes han til sognepræst i Tårnby på Amager, og 1726 forflyttedes han derfra til sognekaldet ved Trinitatis kirke i Kbh. Ved ildebranden 1728 mistede han næsten alle sine ejendele som han fra sin bolig havde ladet bringe ind i kirken. Da der 1731 blev et teologisk professorat ledigt stødte hans udnævnelse til dette på bestemt modstand hos kongen ("A. est un vaurien, qui ne merite ny eglise, ny Professorat") Hist. t. IV, 1843 276) som ikke desto mindre samme år udnævnte ham til biskop i Ribe. I dette hans sidste embede voldtes der ham mange ubehageligheder og sorger, og det synes som om han kun lidet har været pladsen voksen i denne i kirkelig henseende stærkt bevægede tid. Som teolog tilhørte han den ortodokse skole og ivrede især stærkt mod pietisternes lære om bodskampens nødvendighed og om adiafora. Det stærke pietistiske røre i Ribe skaffede derfor A. mange bryderier, Christian VI anså ham for "en Fjende af alt godt", og hverken hos kirkeinspektionskollegiet eller hos stiftets gejstlighed fandt han støtte. Med digteren Chr. Falster der var hans samtidige som rektor i Ribe havde han gentagne gange heftige sammenstød og stod vedvarende i et spændt forhold til ham; men over for ham hævdede han dog sin ret. I øvrigt levede A. i højst ulykkelige økonomiske forhold, så det endog blev nødvendigt året før hans død at fratage ham bestyrelsen af de bispeembedet underlagte offentlige midler. Ved sin død efterlod han enke og syv børn i nød og boet i bundløs gæld.

Familie

Forældre: sognepræst i Kolding, siden biskop i Ribe, dr. theol. Ancher A. (1644–1701) og Maren Pedersdatter (1651–85). Gift 1. gang 29.5.1711 i Kbh. (Frue) med Theodora Bygball, begr. 12.8.1711 i Kbh. (Frue k.), d. af kancelliråd, rådmand, bergassessor Søren B. i Trondhjem (ca. 1660–1733, gift 2. gang 1709 med Sara Hammond, 1672–1717, enke efter præsident Albright Angell, 1660–1705) og Kathrine Rosmeyer (død 1708). Gift 2. gang 16.11.1712 i Kbh. (Frue) med Maria Elisabeth Mechen (Meichen), d. af konfessionarius hos prins Jørgen, Johan Joachim M. (død 1710) og Catharina Margrethe Drøge (død 1700). – Far til Johan Joachim A.

Ikonografi

Mal. (Ribe domk.). Marmorepitafium af Wiedewelt, 1771 (Kolding k.).

Bibliografi

Kilder. Chr. Bruun: Falsteriana, 1869 9f 21–31 74. S. Birket-Smith i Pers. hist. t. 2.r. I, 1886 290–313. H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 2.r. III, 1864–66 844f; 4.r. I, 1889–91 423–39; III, 1893–95 821; 5.r. II, 1903–05 89; IV, 1907–09 785–99; V, 1909–11 330f. Lit. Luxdorphiana, 1791 268f. J. H. Monk: Life of R. Bentley, 1830 258. P. N. Frost: Efterretn. om Ribe domkirke, 1841 70–73 161f. C. Molbech i Hist. t. IV, 1843 276. H. F. Rørdam i Hist. saml. II, 1896 230. Marius Kristensen i Fra Ribe amt V, 1919–22 458f 465 480f. Bjørn Kornerup i Kirkehist. saml. 7.r. I, 1951–53 366–78. O. Smith og V. Hermansen: Ribe bys hist. 1730-1820 II, 1946 21-166.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig