Liafdag, Liopdag, Lioptac, Liefdach, levede 948, biskop i Ribe. L., en tysk gejstlig, blev af ærkebiskop Adaldag af Hamburg-Bremen viet til biskop af Ribe 947 eller 948, samtidig med at Hored viedes til biskop af Slesvig og Reginbrand til biskop af Århus. Disse tre var Danmarks første biskopper. Som lydbisper under Hamburg-Bremen mødte de på synoden i Ingelheim 948. Oprettelsen af bispedømmer på jysk grund - et led i Adaldags kirkepolitiske planer - skulle støtte missionsarbejdet på øerne, i Skåne, i hele Norden. Adam af Bremen meddeler, at L. prædikede i Sverige og Norge og gjorde undergerninger, og Ribe bispekrønike der vel først er skrevet i begyndelsen af 1200-tallet men på flere punkter giver stedlig tradition, beretter at han led martyrdøden ved Ribe å, blev jordet på kirkegården ved domkirken og siden i selve kirken. Mirakler skete ved hans grav. I Valdemar den Stores tid forsøgte biskop Radulf på egen hånd uden bemyndigelse af pave og ærkebiskop at skaffe Ribe domkirke en helgen, idet han tog L.s lig op og skrinlagde det på alteret, men umiddelbart efter ødelagdes kirken og helgenskrinet ved en brand der tydeligvis af forfatteren af bispekrøniken opfattes som en gudsdom. Af en L.-kultus er ingen spor bevarede. Ribe domkirkes martyrologium fra 1200-tallets slutning har ikke L.s navn.

Bibliografi

Monumenta Gertnaniæ hist. Leges II, Hannover 1837 25; sst. Scriptores III, 1839 395f 603. Adam Bremensis Gesta Hammaburgensis ecclesiæ pontificum, 3. udg. ved B. Schmeidler, Hannover 1917 (da. udg.: De hamb. ærkebispers hist., ved Carsten L. Henrichsen, 1930 (fot. optr. 1968)). Kirkehist. saml. 6.r.I, 1933-35 26 29. - Hal Koch i Den danske kirkes hist. I, 1950. Inge Skovgaard-Petersen i Danm.s hist. I, 1977.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig