Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Knud Mikkelsen

Oprindelige forfattere SIuul og WiChr
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Knud Mikkelsen, levede 1460, biskop. Hans familieforhold er ganske ukendte, og i ældre tid har han endogså gået under det urigtige navn Knud Kobsen, som biskop førte han et på langs delt våbenskjold med et firføddet dyr i hvert felt. Hans hjemstavn må efter den måde hvorpå han hyppigt betegnes i sine yngre år have været Århus by eller i alt fald Århus stift. Han immatrikuleredes i Rostock 1421 og blev baccalaureus her, men drog senere til Erfurt hvor han tog magistergraden 1425. I den følgende tid må han være vendt hjem idet han sikkert er identisk med en magister Knud fra Århus, klerk og gejstlig notar der var til stede ved fredsforhandlingerne i Horsens 1432; men senere træffes han atter i Erfurt hvor han var universitetets rektor i vinteren 1434-35 og blev doctor juris utriusque. 1440 forekommer han som dekan i Kbh.s kapitel og beklædte dette embede (hvormed han forenede kanonikater i Århus og Ribe) indtil han 1451 blev biskop i Viborg. - Om M.s virksomhed som biskop vides ikke meget, og det er mest på andre områder han har vundet sig et navn. Måske er han forfatter til et i datiden meget udbredt lille medicinsk arbejde om pesten; men i øvrigt er det, hvad jo også hans akademiske løbebane lod formode, mest som jurist (se nedenfor) og som statsmand at han har gjort sig bekendt. Han blev kongens kammermester 1445, men to år senere var han det ikke mere; også rigsråd var han allerede som dekan i Kbh. Især anvendtes han hyppigt som diplomat, således til forhandlinger med hansestæder og nordtyske fyrster 1443, med England 1449 og 1465, med Skotland 1460, med de preussiske stæder og Polen 1462 og med Ludvig XIs misfornøjede vasaller nogle år senere; at han i reglen deltog i de store møder med svenskerne i 1470erne er næsten en selvfølge. - Hans dødsår kendes ikke, men falder i tiden 1478-88; hans eftermand Niels Glob var allerede 1478 ved pavelig provision blevet udnævnt til biskop i Viborg idet stiftet var blevet ledigt ved M.s resignation.

M. har forfattet de såkaldte "Biskop Knuds Glosser" til den middelalderlige latinske oversættelse af Jyske lov. De indeholder en kommentar til hvert enkelt kapitel i loven med angivelse af på hvilke punkter lovens regler er blevet ændret eller suppleret ved Tords artikler eller rigslovgivningen. Desuden meddeles oplysninger om 1400-tallets domspraksis. Lovteksten er i øvrigt behandlet i overensstemmelse med den i datidens juridiske videnskab anvendte metode, og kommentaren indeholder derfor ordforklaringer, foretager jævnførelser mellem lovens forskellige bestemmelser, løser de tvivlsspørgsmål som opstår, og opstiller i et vist omfang juridiske almensætninger. Karakteristisk for glosserne er den stadige påberåbelse af romersk og kanonisk ret, men også sjællandsk og skånsk ret er flere steder jævnført med Jyske lov. Kommentaren, der blev trykt sammen med loven 1504 og 1508, er det eneste danske bidrag til middelalderens retsvidenskab og synes i datiden at have været ret kendt; således finder man i de bevarede lovhåndskrifter jævnlig kortere uddrag af glosserne. - Den tidligere til M. henførte fremstilling af den gejstlige procesmåde (trykt i Nye danske Magazin VI, 1836) er en ret nøje oversættelse af Summula de processu judicii, der på hans tid mentes at være forfattet af Johannes Andreæ (død 1348).

Bibliografi

Diplomatarium Vibergense, udg. A. Heise, 1879 LV. Repertorium diplomaticum 2.r.VIII, 1936 523f. - Peder Kofod Ancher: En dansk lovhist. I, 1769 199-206. J. L. A. Kolderup-Rosenvinge i Danske mag. 3.r.I, 1842 207. Samme i Kirkehist. saml. I, 1849-52 51f. Will. Christensen sst. 4.r.V, 1897-99 90 98-101 108-111. T. A. Becker i Hist. museum I, 1, 1848 51. H. F. Rørdam: Kbh.s kirker og klostere i middelalderen, 1859-63. L. Holberg: Dansk og fremmed ret, 1891 3-22. Erik Lönnroth: Sverige och Kalmarunionen, Göteborg 1934 (2. opl. 1969). Paul Lehmann: Skandinaviens Anteil an der lateinischen Lit., München 1936 = Sitzungsberichte der Bayerischen Akad. der Wissenschaften. Philos.-hist. Abt. II 59f. Poul Johs. Jørgensen: Dansk retshist., 1940 (6. opl. 1974). Gottfrid Carlsson i Sveriges hist. tili våra dagar, udg. Emil Hildebrand og L. Stavenow III, Sth. 1941. Troels Dahlerup i Fortid og nutid XXIII, 1966-68 298-309. Ole Fenger: Fejde og mandebod, 1971. Jens E. Olesen: Rigsråd, kongemagt, union, 1980.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Stig Iuul, William Christensen: Knud Mikkelsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294354