Jens Hind

Jens Hind, d. 24.3.1330, biskop i Roskilde. Død i Stralsund, begravet i Roskilde domk. Første sikre omtale af H. er hans mormor fru Gydes testamente 1292 hvor han betænkes sammen med sine søskende. Han tilhører således på mødrene side Hvideslægten, iøvrigt vides intet om hans ungdom. Han var formentlig kannik i Roskilde eller Kbh. da han ved Oluf Bjørnsens død 1313 avancerede til dekan og dermed leder af Roskilde domkapitel. Som dekan anvender han tilnavnet Hind, men efter tidens skik benytter han intet tilnavn i sine bispebreve. Foråret 1320 valgte kapitlet ved indirekte valg "per viam compromissi" H. til biskop Olufs efterfølger. H. rejste til Lund for at opnå ærkebispens stadfæstelse, denne var imidlertid draget til Avignon så H. fulgte efter. Pave Johannes 22. konfirmerede valget 19.3.1322 i et dokument der nøje skildrer valghandlingen og H.s fine kvalifikationer. En måned senere blev H. indviet af bispen af Ostia og kunne omsider rejse hjem. Det blev et kostbart valg for Roskilde bispestol, foruden servispenge måtte H. forpligte sig til at betale 7000 floriner for vakancen. Han søgte at sno sig fra løftet ved at bestride at der havde været tale om vakance da han var lovformeligt valgt, men opnåede kun at blive bandlyst.

Han klarede at betale gælden i en række terminer 1323–28 bl.a. ved at optage lån i Lübeck. Til gengæld fik H. pavelig tilladelse til at besætte dekanatet og adskillige præbender samt at opkræve en pengehjælp af stiftets præster til at rette op på bispestolens økonomi. H. var ofte borte fra Roskilde, 1325 var han atter i Avignon. 1326 deltog han ikke i hyldingen af kong Valdemar III i Viborg, men udstedte 14 dage senere brev i Lübeck. De følgende år finder vi ham på bispeborgene Hjortholm og Dragsholm samt i Kbh. som han overlod med borg og landsbyer til sin bror Ingvar Hjort mod forpligtelse til at tilbagelevere lenet til bispestolen. Dette skete imidlertid ikke, og det blev det første afgørende skridt til at Kbh. senere helt gik tabt for Roskildebisperne. H. udnyttede kun sjældent sin plads i rigsrådet -en aktiv indsats kendes kun fra danehoffet i Nyborg aug. 1326. Han koncentrerede sig i stedet om sit stifts anliggender, indrømmede både kapitlet i Kbh. og Roskilde Clara kloster jurisdiktionsret, og kort før sin død skænkede han – vist inspireret af forholdene i Lund – halvdelen af sin fædrenearv til oprettelse af skolarpræbender med bolig i helligåndshuset og tjeneste ved den tilhørende Skt. Laurentii kirke mod at der for nogle af indtægterne blev læst daglige sjælemesser og holdt årtid ved et alter i domkirken (Helligåndsaltret) som skulle oprettes med kapitlets samtykke.