Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jacob Ramus

Oprindelig forfatter BjKorn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Jacob Ramus, 6.2.1716-24.12.1785, biskop. Født i Kbh. (Holmens), død i Odense, begravet sst. (Skt. Knuds k.). R. blev student 1734 (Odense) og tog teologisk attestats 1738. Han virkede en kort tid som amanuensis hos sin far, men blev 1741 fredagspræst ved Skt. Knuds kirke i Odense, 1744 øverste residerende kapellan og 1745 sognepræst ved samme, 1747 stiftsprovst og provst i Odense herred og endelig 1762 adjungeret sin far som medhjælper i bispeembedet og inden årets udgang hans efterfølger som biskop. R. var næppe en særlig begavet eller betydelig personlighed, men nidkær i sin embedsførelse og udmærkede sig ved sin blide, humane karakter der også afspejlede sig i den mildhed og venlighed, der hvilede over hans ydre fremtoning. Et tydeligt præg af jævnhed både i form og indhold bærer også nogle småtaler, han udgav, deriblandt talen ved Nicolai Edinger Balles bispevielse som han kom til at forrette 1783. Ved denne lejlighed høstede han meget bifald for den smukke og værdige måde han havde optrådt på, ligesom han gjorde et godt indtryk ved sin vindende personlighed. Længst er R.s navn bevaret som salmedigter. 1781-83 udgav han i tre hæfter en samling Gudelige Psalmer (3.oplag 1786). Han talte selv med stor beskedenhed om sit arbejde; han var sig bevidst, at han kun havde formået at iklæde sine tanker en jævn, for almuen forståelig form, og det må også siges, at der ikke spores nogen højere digterisk flugt i hans kunstlose rimerier. Hans salmer nød dog en vis yndest i datiden, en betydelig del af dem fandt siden optagelse i den evangeliskkristelige salmebog, og en enkelt Vi samles for dit Aasyn her findes i Den danske salmebog (nr. 379). Teologisk vidner de om et afgjort konservativt, supranaturalistisk kristendomssyn med nogen tilsætning af pietistiske vækkelsestoner. Som forsvarer af sit præsteskab over for uhjemlede beskyldninger optrådte R. i Anmerkninger over Alethophili Tanker om Præsteklubben, 1784.

Familie

Forældre: kapellan, senere biskop Christian R. (1687(8)-1762) og Elisabeth Holst (død 1730). Gift 5.5.1745 i Odense med Sara Dreyer, født 4.9. 1723, død 31.3.1779 i Odense, d. af kancelliråd Jens D. (død 1753) til Raschenberg og Anna Elisabeth Haman (ca. 1702-69).

Bibliografi

C. G. Seydlitz: Sørgetale over J. R., 1786. J. C. Bloch: Den fyenske gejstligheds hist. I, 1787 221-23 691f. J. H. Tauber i Saml. til Fyens hist. og top. III, 1865 314f 332f 359. Kirkehist. saml. 3.r.IV, 1882-84 412-26. J. N. Skaar sst. 4.r.V, 1897-99 65 378-81. P. Severinsen sst. 817; VI, 1899-1901 797. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm I-II, 1915-30. Anders Malling i Kirken III B, 1931 161-83. Samme: Dansk salmehist. VII, 1972 168-70.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Kornerup: Jacob Ramus i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296075