Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jacob Matthiesen

Oprindelige forfattere JG-M og BjKorn
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jacob Matthiesen, Jacob Aarhus Matthiesen, 17.10.1602-3.6.1660, biskop. Født i Århus, død sst., begravet sst. (domk.). Efter at have gået i skole i Århus og Odense kom M. 1621 som student til Kbh. hvor han straks fandt en trofast velynder i Jesper Brochmand. 1623 kom han i huset hos Holger Rosenkrantz den lærde og tjente ham som huslærer og sekretær. For sine studiers skyld drog han allerede n.å. til Wittenberg hvor han dog følte sig frastødt både af den herskende stridsteologi og af studenternes stærke drikkeri. Med særlig interesse kastede han sig derimod over matematiske studier som han fra 1626 fik rigere lejlighed til at dyrke i Holland hvor han studerede i Harderwijk (hos Pontanus) og i Leiden. 1629 rejste han til England, opholdt sig både i Cambridge og i Oxford, men var 1630 igen tilbage i Kbh. hvor han s.å. overtog en nyoprettet lærestol i latin ved universitetet. 1631 erhvervede han magistergraden. Fra sin tidlige ungdom havde han med flid stræbt at uddanne sig som latinsk stilist som man fx kan se af hans sirlige breve til studiefællen professor Thomas Bang og af en tale han 1627 holdt og udgav i Leiden med titel Exilium pietatis. Hans evne til at skrive flydende og elegant latin kom ham nu til god nytte som universitetets notarius medens han i et par småskrifter De recte tradendis scientiis et disciplinis, 1630 og Exercitatio de usu philologiæ in omni studiorum genere, 1635 tog til orde for vigtigheden af et grundigt filologisk studium. 1630 holdt han efter pålæg fra konsistorium festtalen i anledning af Den augsburgske bekendelses 200-års jubilæum hvori han bl.a. takkede kongen for de nye professorater (sit eget og et i teologi). 1638 udnævntes M. til hofpræst, 1640 tog han den teologiske doktorgrad, og 1645 blev han biskop i sin fødeby Århus. Han nød stor anseelse som gejstlig taler og blev som sådan meget benyttet ved adelens bryllupper og begravelser hvad der skaffede ham betydelige ekstraindkomster (jfr. hans Tegnebog i Danske mag. I, 1745 218-24). Enkelte af hans ligprædikener foreligger udgivne, (således over Eiler Ulfeldt, 1644, Niels Krag, 1651 og over Niels Friis, 1654). Det er lidet originale arbejder hvori der bestandig råbes til bod og citeres skriftsteder.

Familie

Forældre: dr.med. Matthias Jacobæus (1569-1636) og Ingeborg Jensdatter (ca. 1584-1614). Gift 26.8.1632 med Anna Bartholin, født 26.7.1613, død 21.2.1682 i Kbh., d. af professor, dr.med. Caspar B. (1585-1629) og Anna Fincke (1594-1677). - Far til Holger Jacobæus.

Ikonografi

Afbildet på epitafiemal. (Århus domk.).

Annonce

Bibliografi

Pers. hist. t. II, 1881 116; 10.r.II, 1935 148. Kirkehist. saml. 3.r.VI, 1887-89 28 66 302-04 312f 331 525f 546 (breve). - R. Vinding: Regia acad. Hauniensis, 1665 321-25. Poul Poulson: Bibliotheca Aarhusiensis, 1725 70-77. D. G. Zwergius: Det siellandske clerisie, 1754 577-88. H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 3.r.V, 1884-86 195-98 250f (brev). Bj. Kornerup sst. 6.r.II, 1936-38 55 73. J. Oskar Andersen: Holger Rosenkrantz den lærde, 1896.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Glebe-Møller, Bjørn Kornerup: Jacob Matthiesen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294188