Jacob Madsen Vejle

Jacob Madsen Vejle, 24.7. (?).1538-24.9.1606, biskop. Jacob Madsen Vejle gik først i skole i Vejle, siden i Ribe under den bekendte rektor J. P. Grundet, derpå i Odense og Viborg hvorfra han blev dimitteret til universitetet 1555. Som student boede han i tre år i huset hos Niels Hemmingsen, et ophold der utvivlsomt blev af livsvarig betydning for ham, senere hos den kgl. sekretær Jesper Brochmand. 1561 drog han udenlands, studerede først medicin i Louvain 1561 og Paris og kom derpå til Wittenberg 1562 hvor han blev magister 1563.

Efter sin tilbagevenden til Danmark opholdt han sig en tid lang i København hos salmedigteren Hans Thomesen, sognepræst ved Vor Frue kirke, og fik i denne periode tilbudt en række forskellige embeder. Af disse foretrak han 1565 rektoratet i Ribe som han beklædte, indtil han 1567 blev sognepræst ved domkirken sst. 1568 fik han tillige et kanonikat i Ribe. Tyve år virkede Jacob Madsen Vejle som præst i denne by og vandt sig en smuk position. Han var ved slægtskab knyttet til byens patricierfamilier, han stod i venskabelig forbindelse med en række lærde mænd som samledes her, og ved sin store nidkærhed som præst, ikke mindst mens pesten rasede, gjorde han sig elsket af menigheden. Det var derfor kun højst ugerne, at denne ville give slip på ham da han 1587 blev valgt til biskop over Fyns stift, men både han og den måtte bøje sig for kongens bestemte ønske.

Som biskop gjorde Jacob Madsen Vejle sig fortjent ved usædvanlig kraft og embedsiver. Han synes at have været en udpræget repræsentant for filippismen; han anbefalede således præsterne grundigt at studere Hemmingsens skrifter, hvorimod han afskyede konkordieformlen som han kun havde hånsord tilovers for. I hele sit kirkestyre viste Jacob Madsen Vejle sig som en mand der konservativt og loyalt holdt fast ved linjen i kirkeordinansen. Et levende indtryk af den nidkærhed hvormed han antog sig sit bispeembede får man af den visitatsbog som han har efterladt sig. Den giver et detaljeret og anskueligt billede af forholdene i kirker, skoler og præstegårde i Fyns stift i 1600-tallet og den viser hvorledes biskoppen energisk forsøgte at fjerne de sidste levn fra katolicismens tid og arbejdede for at højne tilstanden både hos præster og menigheder. Visitatsdagbogen rummer en fylde af karakteristiske bemærkninger om præster og skolemænd, men der tilkommer den en ikke mindre betydning ved de oplysninger den giver om kirkebygninger, kirkeinventar og gudstjenesteskikke.

Et skrift af Jacob Madsen Vejle, Catechismus eller vor Christelig Børne-Lærdom udi Spørsmaal forfattet, 1603, synes nu tabt.