Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørgen Sadolin

Oprindelige forfattere JOskA og NKAn

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jørgen Sadolin, Jørgen Jensen Sadolin, ca. 1499-19.12.1559, biskop. Jørgen Sadolin blev født i Viborg, døde i Odense og er begravet i Gråbrødrekirke sst. Efter Skibykrøniken var Jørgen Sadolins far præst og sønnen derfor uægte født; et latinsk slægtedigt af Sadolins søn vil måske dække derover ved at tillægge Jens Christensen lærergerning. Det tillægger allerede dennes far navnet Sadolin (ɔ: sadelmager); Jørgen Sadolin synes dog aldrig at have kaldt sig Sadolin, derimod oftere efter fødestedet Viborg. – Om hans ungdom vides intet.

Efter akademiske studier (vel i Tyskland) vendte han tilbage som magister og ivrig lutheraner, rimeligvis i sommeren eller efteråret 1526, sluttede sig nær til Hans Tausen som havde fået Skt. Hans kirke overladt til lutherske prædikener, og blev hans betydeligste medhjælper til evangeliets hurtige sejr i Viborg. Specielt påtog han sig at uddanne prædikanter, og 1.12.1526 autoriserede Frederik I i et "protektorium" for Jørgen Sadolin dennes skole for "unge personer", der evnede "at købe deres kost", for så vidt de ikke kunne overkomme universitetsstudier; han og de skulle nyde byens privilegier og være skattefri. Foruden ved prædikevirksomhed og undervisning virkede Jørgen Sadolin for bevægelsen ved oversættelser af reformatoriske skrifter; han udgav således 1529–30 tre skrifter af Luther og to af J. Bugenhagen. Af disse er kun oversættelsen af Bugenhagens vejledning for præster ved sygekommunion bevaret i afskrift (trykt i Skrifter fra Reformationstiden I, 1970). Jørgen Sadolin skal desuden have været virksom som salmedigter og -udgiver, men kun én salme kan med sikkerhed tillægges ham.

Da kongen i febr. 1529 tillod borgerne at nedrive tolv overflødige kirker og bruge franciskaner- og dominikanerkirkerne som sognekirker, blev Jørgen Sadolin sognepræst ved sidstnævnte og præsteviet af Tausen; forinden eller nu blev han gift. Da Tausen s.å. forflyttedes til København, var Jørgen Sadolin førstemanden i kampen mod den resterende katolicisme og særlig den vedblivende messelæsning. Utvivlsomt stod han bag en overenskomst mellem magistraten og et luthersk parti i kapitlet om at reformere gudstjenesterne i domkirken; de gejstlige som nu, trods "formaninger", læste "ugudelige" messer, lyste man i band som evangeliets forhånere. 1530 hørte Jørgen Sadolin til de prædikanter som indkaldtes til herredagen i København, og i nov. udgav han en interessant beretning om deres i øvrigt resultatløse tovtrækkeri med prælaterne; han giver et levende billede særlig af prædikanternes udæskende prædikevirksomhed i København og glemmer ikke, at "Mester Morsing af vor Røverkule i Viborg" nu atter blev "udlyst af Prædikestolen" som bandsmand. Skriftet (Danmarks christelige Prædikanters Gjensvar paa Prælaternes Klagemaal 1530, genudgivet 1885) er ufuldstændigere end "Malmøberetningen" i gengivelsen af aktstykkerne fra forhandlingerne; om selve herredagenes kirkelige drøftelser ved det intet. Efter hans hjemkomst blev gudstjenesteordningen i Viborg domkirke gennemført, og dermed lutherdommens fulde sejr i Viborg nået. – Muligvis har Jørgen Sadolin på tilbagerejsen fra København allerede optrådt som prædikant i det ærkekatolske Odense hvor den tidligere Viborgdomprovst Knud Henriksen Gyldenstierne, der var den evangeliske bevægelse venligtsindet, 1529 var blev blevet "udvalgt Biskop" ved J. Andersen Beldenaks fratræden. I alt fald i foråret 1532 var Jørgen Sadolin ansat som Gyldenstiernes "prædiker" eller, som han også kalder sig, hans "Medhjælper i Ordet" (coadjutor in Verbo); to kongebreve beordrede prioren i Skt. Knuds kloster henholdsvis at give ham kosten og ophold der samt hans årlige løn. Under Gyldenstiernes togt til Norge mod Christian II fremlagde Jørgen Sadolin på et landemode i Odense 27.5.1532 en oversættelse af Luthers lille katekismus (med benyttelse af latinske og tyske udgaver og Paulus Helies "Bedebog") som beordredes præsterne til ufravigelig brug ved hver søndagsgudstjeneste efter prædiken og som indledning til nadveren der altså skulle fejres på luthersk vis. I to særlige "råd" pålagdes der dem en sand evangelisk præstegerning under nærmere redegørelse for en sådan efter "den sande hellige Kirkes gamle Lærdom"; navnlig skulle almuen formanes til altergang (nu da "det pavelige Regimente gaar under"), til lydighed mod foresatte og til at sætte børn i skole. Sluttelig meddelte han, at biskoppen "med lærde Mænd" ville holde en kirkevisitats hvor præsterne, foruden i katekismen, skulle eksamineres i 30 kristelige hovedlærdomme, alle omtrent identiske med artiklerne i Augsburgkonfessionen der tillige med dens apologi anbefaledes til studium. Allerede i juni forelå katekismen med dens formaninger trykt som Gyldenstiernes "Mandat"; Luthers navn var ikke nævnt.

Annonce

Efter en noget forvirret Odensetradition (hos Cornelius Hamsfort) fremkaldte Jørgen Sadolins virksomhed (muligvis særlig hans optræden på landemodet) et overfald på ham, planlagt af generalvikaren Niels Poulsen; men befalingsmanden på Næsbyhoved hindrede, at han blev dræbt. Da Gyldenstierne vendte tilbage fra Norge (aug. 1532) foranstaltede han en disputats mellem Niels Poulsen og Jørgen Sadolin, hvor denne ved sin skriftkundskab blev sejrherre, og biskoppen idømte da Niels Poulsen en bøde. Jørgen Sadolin beretter selv i sit latinske digt om J. Andersen Beldenak at han 1532 var i livsfare og fik tilbud om ly hos den gamle biskop på hans slot Kærstrup, kort før denne blev overfaldet og bortført til Holsten, men da dette skete ved vintertid 1532, kan Jørgen Sadolin næppe tænke på overfaldet i Odense, eftersom dette i hvert fald fandt sted før Gyldenstiernes tilbagekomst. Jørgen Sadolins beretning tyder vel nærmest på, at visitatsen allerede var påbegyndt, og Odenseberetningen tyder heller ikke på noget brud mellem Sadolin og Gyldenstierne i anledning af hans landemodeoptræden. Men ganske vist bærer den oversættelse af Augsburgbekendelsen som Jørgen Sadolin udgav i juni 1533 med en fortale der formaner rigsrådet til at give landet et kgl. regimente og som from øvrighed fremme den salige lærdom, Augsburgbekendelsen viser for længst er knæsat i Danmark, ikke Gyldenstiernes navn. – Om Jørgen Sadolins forhold hører vi først igen 1536, da Christian III efter Københavns fald gav "Mester Jørgen Prædikanter her udi København" værnebrev; antagelig var han da sognepræst ved Frue kirke og han indehavde et vikarpræbende som han i jan. 1537 fik overladt sønnen Hans. Dengang deltog han som medlem i kirkekommissionen som udarbejdede det latinske udkast til kirkeordinansen. I sept. indviedes han til superintendent i Fyns stift af Bugenhagen.

Som de andre evangeliske biskopper havde han betydelige vanskeligheder både åndeligt og økonomisk med at få kirkeordinansens bestemmelser gennemført. Allerede 1542, da han foreslog kongen at oprette et luthersk domkapitel ved brug af Skt. Knuds klosters midler, ønskede han at nedlægge sit embede. Forslaget henlagdes, men han fortsatte som biskop og efterhånden blev i alt fald samarbejdet med prioren Christiern Poulsen bedre, og klostret ydede betydelig hjælp til understøttelse både af studenter, præster og degne. Men navnlig munkepræsternes deltagelse ved ordinationshandlinger fremkaldte en stærk opposition mod Jørgen Sadolin fra et par yngre, fanatiske præster som overhovedet anklagede ham for "uevangelisk Lære" (se Laurids Helisen). Præsterne afsattes ved dom, men biskoppen nødtes til at indberette sagen til universitetet og redegøre for sin stilling. Store vanskeligheder forvoldte nonnerne i Maribo kloster ham. Mange levn af katolicisme bestod dog endnu da Jørgen Sadolin døde. Et væsentligt fremskridt til forbedring af præsternes liv og virksomhed blev Jørgen Sadolins omdannelse af det gamle præstekonvent for Odense by og herred. Hans sidste leveår var præget af sygdom (særlig af øjensvaghed); i febr. 1559 kunne han dog holde mindetale over Christian III i Skt. Hans kirke; 19.12.s.å. døde han. Ligstenen over hans grav i Gråbrødre kirke er nu i Skt. Knuds kirke. I sine to ægteskaber havde han i alt seksten børn.

Familie

Forældre: alterpræst Jens Christensen og Maren Nielsdatter. Gift 1. gang 1529 med Maren Ibsdatter Hegelund fra Skive, død ca. 1545. Gift 2. gang 1547 med Elsebe Lauridsdatter fra Roskilde, død 5.3.1588. – Far til Hans Jørgensen Sadolin.

Ikonografi

Relief på ligsten (Skt. Knuds k., Odense), efter denne stik 1753. Fremstillet i relief på reformationsmonumentet af Max Andersen, 1943 (Bispetorvet, Kbh.).

Bibliografi

Nord. t. for den christelige theologi III, 1841 209–37 (Knud Gyldenstjernes katekismus). H. F. Rørdam: Mester J. J. S., 1866 (også i Saml. til Fyens hist. og top. IV, 1867 1–179). Anton Chr.Bang: Dokumenter og studier vedr. den lutherske katekismus' hist. I, Kria. 1893 97–132. P. Severinsen: Viborg domkirke, 1932 = Skivebogen 1932 og Fra Viborg amt 1932 342–56. Anders Malling: Dansk salmehist. VII, 1972 214f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
J. Oskar Andersen, Niels Knud Andersen: Jørgen Sadolin i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296823