Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørgen Hee

Oprindelige forfattere cbech og BjKorn
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jørgen Hee, 18.11.1714-30.12.1788, biskop. Født i Odense, død i Århus, begravet i domkirken sst. H. blev student fra Odense 1729 og tog teologisk attestats 1734. Derpå virkede han i fire år som huslærer hos general J. F. Brockenhuus til Bramstrup der 1738 kaldte ham til sognepræst i Allerup og Davinde. Her tilbragte han 21 rolige år, og da han havde udsendt første bind af et stort homiletisk arbejde Vor Herres og Frelseres Jesu Christi hellige Lidelses, Døds og Begravelses Historie, 1758 (II–III kom 1760–66), vandt han derved indflydelsesrige velyndere der 1759 skaffede ham sognekaldet ved Skt. Hans kirke i Odense hvorfra han 1763 forflyttedes til Skt. Knuds kirke sst. som stiftsprovst og allerede 1764 til Kbh. som Holmens provst. Han gjorde god fyldest på denne krævende post, blev som sjælesørger stillet over for ikke få højst ejendommelige tilfælde og vandt megen yndest både hos flådens mandskab og hos kongehuset. Udpræget konservativ som han var følte han sig nøje knyttet til enkedronning Juliane Marie og arveprins Frederik, mens han blev en skarp modstander af Struensees styre som han ofte ivrede mod fra prædikestolen. Efter styrets fald i jan. 1772 offentliggjorde han en eksalteret prædiken: Forstyrrernes Forstyrrelse og Mangelens glædelige Forandring.

Han blev sjælesørger for Enevold Brandt i fængslet hvor han søgte at gøre Balthasar Münter kunsten med Struensees omvendelse efter. Hans naive skrift herom: Paalidelig Underretning om den henrettede Enewold Brandts Forhold og Tænkemaade i hans Fængsel, 1772 (oversat til fransk, tysk, holl. og svensk) vidner dog om at han stod ret fremmed overfor den fangne hofmands særegne psyke. 28.4. ledsagede han ham til skafottet. Ved Ove Høegh Guldbergs protektion blev han 1777 biskop over Århus stift, et embede han røgtede med flid og troskab til sin død. Foruden de ovenfor nævnte skrifter har H. udgivet nogle mindre arbejder, mest prædikener, hvoraf især bør nævnes hans indledning til sønnen Thomas H.s oversættelse af den engelske biskop EDMund Gibsons hyrdebreve (1771). Den viser tydeligt at han som teolog sammen med Erik Pontoppidan, P. Rosenstand Goiske og Guldberg var en repræsentant for den ældre, delvis engelskpåvirkede supranaturalisme. H.s litterære og øvrige virksomhed afspejler ikke nogen fremragende tankens eller ordets mand, men vidner om en grundig, redelig og arbejdsivrig mand.

Familie

Forældre: hospitalspræst, senere tillige stiftsprovst Jens H. (1679–1747) og Else Pedersdatter Lund (1680–1736). Gift 12.10.1740 med Karen Gudme, født ca. 1719,død 6.11.1792 i Århus, d. af sognepræst i Sønder Broby Matthias Nielsen G. (1667–1728, gift 1. gang 1708 med Margrethe Dinesdatter Pontoppidan, ca. 1670–1711) og Anna Dorothea Møller (ca. 1681–1746).

Annonce

Ikonografi

Fremstillet på stik af Struensees og Brandts henrettelse. Stik ca. 1772. Miniature (Fr.borg).

Bibliografi

Selvbiografi i Kirkehist. saml. 6.r.I, 1933–35 53–129. Breve vedr. Enevold Brandt sst. 424–49. – Bj. Kornerup i Den danske kirkes hist. V, 1951. Sv. Cedergreen Bech: Struensee og hans tid, 1972.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bech, Bjørn Kornerup: Jørgen Hee i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290955