Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Iver Munk

Oprindelig forfatter Venge
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Iver Munk, d. 9.2.1539, biskop. Begravet i Ribe domk. M. kaldes 1534 "mere end 60-årig". Han immatrikuleredes 1489 i Köln, 1490 i Greifswald. 1494 var han viet præst og baccalaur i kirkeret og 1498 magister. Inden 1496 var han kannik i Ribe og tillagt Nustrup sogn med kapellet i Gram, 1498 nævnes han som official, og inden 1499 fik han Ål og Alslev sogne ved Varde. S.å. "oplod" hans morbror Hartvig Juel (død 17.3.1500) Ribe bispestol til ham, og senest 1500 blev han indviet. Dog holdt han 1514 (og vel både før og efter) en viebisp til de gejstlige forretninger, mens hans egen virksomhed koncentreredes om stiftets administration og jordegods samt den politiske virksomhed som rigsråd. Sine slægtninge protegerede han hæmningsløst. Broderen Mogens Munk indsattes på bispegården Volstrup, en slægtning Ludvig Munk på Lønborggård, mens Mogens Munks datter og hendes mand Volf Pogwisch fik Trøjborg. Også sine uægte børn forsørgede han af stiftsgodset. – Efter al sandsynlighed var M. sammen med broderen en af hovedmændene bag den jyske adels opstand mod Christian II 1523 idet forbindelsen med hertug Frederik (I) formidledes gennem Volf Pogwisch der var hertugens råd. Hans forventninger til det nye styre skuffedes dog. 1526 måtte han træde op imod hertug Christian (III) hvem han myndigt anmodede om ikke at "kaste Eders segl i andre mænds korn" da hertugen søgte at indføre luthersk kirkestyre i sine len Torning og Haderslev. Herefter synes M. dog at have opgivet kampen. Muligvis skyldtes hans passivitet over for lutheranerne håbet om til gengæld at sikre brorsønnen Oluf Munk stiftet, hvilket også lykkedes (1531), ganske vist under hårdnakket modstand fra domkapitlet. Efter bispernes fængsling 12.8.1536 blev M. vistnok også taget i forvaring, men blev ellers tydeligt nok skånet. 31.10 overdroges Ribe bispegård til ham i verdslig forlening. Med Maren "Bispes" havde han et barn og med en holstensk adelsdame Ide Pogwisch to sønner, Frants og Niels Iversen, der begge anerkendtes som adelige. Frants indsattes på Tarm bispegård, mens Niels fik Vejbjerggård ved Limfjorden til ejendom.

Familie

Forældre: Oluf M. til Klejtrup gård og Ide Iversdatter Juel. – Bror til Mogens M. (død 1558).

Ikonografi

Relief af Claus Berg på ligsten, muligvis udført 1531-32 (Ribe domk.). Efter denne træsnit 1677 og stik 1736, samt afstøbning (Fr.borg).

Annonce

Bibliografi

Kilder. Brevveksl, med hertug Christian i Ny kirkehist. saml. IV, 1867-68 1-20. Monumenta hist. Danicæ I-II, udg. H. F. Rørdam, 1873-87. Acta pontificum Danica V-VI, 1913-15. Repertorium diplomaticum 2.r.III-VII, 1931-35. Det kgl. rettertings domme, udg. Troels Dahlerup I–II. 1959-69. Ribe rådstuedombøger, udg. Erik Kroman, 1974.

Lit. J. Kinch: Ribe bys hist. I, 1869. A. Heise i Hist. t. 4.r.III, 1872-73 222-517. V. Thorlacius-Ussing: Billedskæreren Claus Berg, 1922. Helge Haar i Festskr. til J. Oskar Andersen, 1936. Chr. Axel Jensen: Danske adelige gravsten I-II, 1951-53. Mikael Venge: Chr. lis fald, 1972. Samme: Når vinden føjer sig ..., 1977. H. V. Gregersen: Plattysk i Sønderjylland, 1974.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mikael Venge: Iver Munk i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294560