Herman

Herman, 1100-.1150, kannik i Lund og biskop af Slesvig. Begravet i Lund domk. H. stammede fra Rhinegnen. Hans far der var en anset og rig mand, trådte med hustru og børn og alt sit gods ind i augustinerklostret Rolduc nord for Aachen der var blevet grundlagt 1104, få år før hans indtræden. I kraft af de midler han medbragte, og i kraft af sin foretagsomhed indtog han her en dominerende stilling. Det synes som H. tog faderens selvhævdelse i arv. Gentagne gange søgte han at blive abbed, idet han pukkede på slægtens store gaver, men hans ærgerrige planer mødte modstand, og dybt skuffet forlod han 1129 Rolduc. Siden var han en tid i klostret Dunewald ved Köln, men fandt til slut et virkeområde i Danmark. Han blev – uvist når -optaget blandt Lund domkirkes præsteskab. Særlig tilknytning synes han at have haft til Eskil. Første gang hans navn forekommer i danske kilder er i Eskils brev til Skt. Peders kloster 29.11.1135 hvor han nævnes som Eskils kapellan og står på en fremskudt plads blandt vidnerne. At man havde tro til hans dygtighed fremgår af at han blev sendt til Rom i en overmåde vigtig sag. 1133 havde ærkebiskop Adalbert af Hamburg-Bremen udvirket en række buller hvorved Lund og alle de andre nordiske stifter lagdes under Hamburg-Bremen ligesom før 1104. Fra dansk side måtte man stræbe efter frigørelse, og det lykkelige resultat af H.s sendelse var at de nordiske lande på ny blev en selvstændig kirkeprovins. Vi ved ikke hvilket år denne for Danmark så betydningsfulde sendelse fandt sted – i den hjemlige overlevering er den ukendt. Vor eneste hjemmel er årbøgerne fra Rolduc der beretter om H.s levnedsløb, men ikke nøje tidsfæster begivenhederne. Sikkert er det at Eskil i aug. 1139 som ærkebiskop førte forsæde på en synode i Lund.

På det tidspunkt var H. blevet biskop af Slesvig ved kongens og ærkebispens indflydelse, men stiftets folk ville at en af deres egne skulle være biskop, og H. måtte vige. Indtil han kunne få et passende embede overlod kong Erik Lam ham en del jordegods på Sjælland og motiverede sin gave med at H. mandigt havde stået ham bi i hans trængsler. Hvad kongen sigter til med disse ord ved vi ikke. H. var til stede ved kirkevielsen i Lund 1.9.1145, men døde i et af de nærmest følgende år. Hans årtid holdtes 16.1. både i Lund og i Rolduc.