Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H.V. Sthyr

Oprindelige forfattere BjKorn og PGLin

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

H.V. Sthyr, Hans Valdemar Sthyr, 3.10.1838-5.3.1905, biskop, kultusminister. H.V. Sthyr blev student (Ålborg) 1856 og cand.teol. 1861. 1863–66 var han i Tyskland, Frankrig, England, Italien og Schweiz; han studerede den tidlige franske protestamisme og satte sig også ind i nutidige kirkeforhold; i Paris virkede han 1864 som journalist for at orientere fransk offentlighed om Danmarks vanskeligheder. 1866 konkurrerede han forgæves om det docentur H. Scharling fik, levede derefter som manuduktør og blev 1870 lic.teol. på et arbejde om den franske reformations begyndelse (indtil 1523) som i forbindelse med et andet om lutheranerne i Frankrig til 1526 (1879) er H.V. Sthyrs egentlige videnskabelige indsats og – ved sit hidtil ukendte kildestof – et væsentligt bidrag til belysning af emnet.

1871 blev H.V. Sthyr teologisk censor, 1873 sognepræst i Alslev-Hostrup hvor han – der var rigt gift – købte en gård. 1877 blev han professor i Det ny testamente, ikke på grund af kvalifikationer, men fordi fakultetet, ledet af P. Madsen, i sin fra alle sider trængte position frygtede ansættelsen af en grundtvigianer og derfor måtte bekvemme sig til den i dette fag helt ukvalificerede H.V. Sthyr, der, som en af Madsens nære venner sagde, "kun anbefales ved negative egenskaber"; det fremgik også til overmål af hans polemik med Frants Buhl om den gammeltestamentlige kritik og af de par bøger han skrev i sit fag (Den nytestamentlige Texts Historie, 1884, Apostelen Paulus' Breve til Menigheden i Thessalonika, 1893).

Annonce

H.V. Sthyr var medlem af pastoralseminariets direktion og gjorde sig fortjent ved at udgive Theologisk Tidsskrift for den danske Folkekirke 1884–96; han blev 1894 (ved kronprinsens sølvbryllup) dr.teol.h.c. – men kun fordi fakultetet fandt det nødvendigt at afbalancere en samtidig æresgrad til Th. Skat Rørdam. 1887 blev H.V. Sthyr biskop på Lolland-Falster, en politisk udnævnelse, for han var ivrig højremand (sad 1886–94 i landstinget); som biskop arbejdede han især for skolen (og fik oprettet stiftskonventet), og som politiker havde han indflydelse på seminarieloven af 1894, men reformer i det lærde skolevæsen lykkedes ikke for ham. 1897–1900 var han kultusminister i ministeriet Hørring, gennemførte 1899 den vigtige lov om borger- og almueskolevæsenet, men den politiske situation og spændingen mellem højre og venstre hindrede de kirkelige reformer han også interesserede sig for; det blev kun til enkelte liturgiske ændringer (inkl. Salmebog for Kirke og Hjem, 1897) og nogle småreformer vedrørende lønningsvæsenet (afløsning af nådensår etc.) og oprettelse af et andet stiftsprovsti for Sjællands stift – optakt til den stiftdeling som først kom 1922 (og 1960). 1900 overtog H.V. Sthyr Fyns bispestol som man havde holdt vakant i længere tid med dette for øje, men sygdom tvang ham 1903 til at tage afsked.

Familie

H.V. Sthyr blev født i Frederikshavn, døde i Charlottenlund og er begravet i Nykøbing F. Forældre: apoteker Hans Hald Sthyr (1801–56) og Hansine Birgitte Bay (1802–74). Gift 1. gang 14.10.1874 i Alslev, Ribe amt, med Sophie Louise Elisabeth Lillienskiold, født 14.10.1855 på Serritslevgård, Nebel sg., Århus amt, død 17.7.1888 i Nykøbing F., datter af forpagter Christian Ludvig Montagne Lillienskiold (1819–1911) og Louise Emilie Caroline Adler (1834–92). Gift 2. gang 28.10.1890 i Vær, Århus amt, med Elisabeth Lillienskiold, født 28.6.1861 på Serritslevgård, død 25.2.1946 i København, søster til 1. hustru. – Bror til Selgen Sthyr.

Udnævnelser

R. 1888. DM. 1892. K2. 1896. K1. 1898.

Ikonografi

Afbildet på satirisk tegn. af K. Gamborg, 1890 (Fr.borg) og af Alfred Schmidt, 1898 (sst.). Træsnit 1891. Mal. af Knud Larsen, 1900 (Skt. Knuds k., Odense). Foto.

Bibliografi

Selvbiograller i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1870 76f og nov 1894 83–88. – C. E. Fløystrup i Theol. t. for den da. folkekirke ny r. VI, 1905 161–65. A. F. Krieger: Dagbøger IV-V, 1921–23; VII, 1925. Vald. Schmidt: Af et langt livs hist., 1925 52f. Rud. Volf: En gammel præsts livserindr., 1926. P. E. Lind i Kirkehist. saml. 6.r.III, 1939–41 122f. N. A. Larsen i Berl. tid. 3.10.1938. P. G. Lindhardt i Jyske saml. ny r. III, 1954–56 217–42. Samme i Den danske kirkes hist. VII, 1958. Samme i Ålborg stiftsbog 1966, 1967 34–48. To højkirkemænd. Brevveksl, mellem bisperne H. Stein og J. Swane, udg. P. G. Lindhardt og J. Swane, 1958. Leif Gråne i Kbh.s univ. 1479–1979, red. Sv. Ellehøj V, 1980. – Papirer i Kgl. bibl. og Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Kornerup, P. G. Lindhardt: H.V. Sthyr i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297847