Gunner, biskop i Viborg, ca. 1152-25.8.1251, biskop i Viborg. Død i Asmild, begravet i Viborg domk. Om G.s slægt og hjemstavn ved vi intet. Ligesom adskillige andre unge danske i Valdemartiden studerede han i Paris, men der er ikke efterladt noget vidnesbyrd om en karriere i kirkens tjeneste eller nogen erindring om hans liv før han 1208, 56 år gammel, trådte ind i cistercienserordenen. 1216 blev han abbed i Øm, 1222 kaldtes han til Viborg bispestol. Domkapitlet havde ikke kunnet komme til enighed om valget, og kardinal Gregor af den romerske adelsslægt Crescenzi der på det tidspunkt var i Danmark som pavens udsending greb da ind i kraft af sin legat-myndighed og foranledigede at hans gamle studiefælle blev biskop. G. var i øvrigt ikke ukendt i Viborg domkapitel idet han 1219. på kong Valdemar IIs bud havde været opmand i en strid mellem domkirken og Vitskøl kloster. – G. styrede stiftet i henved 30 år. Aktmæssigt er hans styrelse kun i ringe grad belyst eftersom arkiverne i Viborg har haft en krank skæbne; men en klosterbroder fra Øm har givet en skildring af hans liv og virke med mange levende småtræk og tegnet ham som den ordensbundne asketiske munk, den nidkære biskop, men tillige som en mand med sund forståelse og ægte dansk lune. – G.s virke var dog ikke begrænset til Viborg stift, og det så meget mindre som kong Valdemar satte ham meget højt. Han blev sendt til Portugal for at hente den unge kong Valdemars brud; han nævnes sammen med ærkebispen og Jacob Sunesen som nærværende i Vordingborg 1228 da kongen formulerede en ordning mellem bispen af Odense og fynboerne vedrørende helligbrøde, og ved en bulle af 23.11.1240 blev det ham overdraget tillige med Århusbispen i kraft af apostolisk myndighed at meddele kongen tilladelse til en påtænkt nødvendig reduktion af gods der var, kommet bort fra kronen. Marts 1241 var G. med ærkebiskoppen og bisperne og verdslige stormænd til stede på rigsmødet i Vordingborg; hans navn står med de andres i fortalen til Jyske lov; men ifølge munken fra Øm havde kong Valdemar i fremtrædende grad brugt G.s råd og hjælp ved lovens affattelse. Det gælder vel i første række bearbejdelsen af det overleverede lovstof, de foreliggende retsoptegnelser fra Jylland; man tør dog måske tillige formode at den ret stærke indflydelse fra kanonisk ret der gør sig gældende hist og her i Jyske lov og navnlig i den myndige fortale, hidrører fra ham.

Efter kong Valdemars død kom urolige tider, og kirken måtte lide derunder. Ærkebiskop Uffe og hans lydbispef samledes i Odense febr. 1245 og lyste band over dem der krænkede kirkens frihed. G. var nærværende ved dette provinsialmøde, mén han følte nu alderens byrde og søgte om tilladelse til at nedlægge sit embede. En bulle af 27.8.1245 bød; ærkebispen at ordne det fornødne, men sagen, blev af en eller anden grund skudt ud thi G. førte endnu bispestaven da han døde seks år efter, eller næsten hundrede år gammel.

Ikonografi

Bautasten for G. af J. T. Skovgaard, 1938, ved Øm kloster 1939.

Bibliografi

Scriptores mindres, udg. M. Cl. Gertz 11, 1922 (reproudg. 1970) 265-78. Viborgbispen G.s levned, overs. H. Olrik, 1892 (pptr. 1966). H. Høirup: Biskop G. og jyske lov i Humanister i Jylland, 1959. Niels Skyum-Nielsen: Kirkekampen i Danm., 1963. Samme: Kvinde og slave, 1971. Brian Patrick McGuire: Conflict and continuity at Øm abb'ey, 1976.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig