Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Godske Ahlefeldt

Oprindelig forfatter BjKorn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Godske Ahlefeldt, ca.1475-25.1.1541, biskop. Død på Bollingsted, begravet i Slesvig domk. A. er formentlig identisk med den A. der 1489 immatrikuleredes i Rostock. Han opholdt sig i hvert tilfælde fra 1496 i Rom hvor han allerede s.å. provideredes med kanonikater i Slesvig kapitel og stillingen som thesaurarius sst. Da han 1497 skulle drage hjem fik han ret til i sin fraværelse i et år at nyde kurialernes privilegier. 1498 nævnes det at han havde sognekaldet i Gettorf, og s.å. opnåede han kanonikater i Ribe og Roskilde samt arkidiakonatet i Ribe. Fra 1498 studerede han i Bologna, var 1500 den tyske nations prokurator her og tog 1501 graden som dr. decretorum sst. Der er adskilligt der tyder på, at han har besiddet meget grundige juridiske kundskaber. Antagelig 1501 blev A. kansler hos hertug Frederik hvad han var til 1507, og han synes at have været en meget betroet mand hos denne. Bl. a. førte han egenhændig hertugens private regnskabsbøger. 1503 blev han koadjutor hos den aldrende domprovst i Slesvig Envold Søven-broder og ved hans død 1504 selv domprovst. 1507 valgte kapitlet i Slesvig ham til biskop, og s.å. stadfæstede paven hans valg. Bispevielsen fandt sted i Lübeck domkirke. Under ugunstige forhold overtog han sit bispedømme da den forrige biskop Ditlev Pogwisch havde efterladt en gæld på 20.000 rhinske gylden. A. måtte derfor oftere sælge bort af bispestolens ejendomme og 1516 ved et forlig med kreditorerne pantsætte en del af sine indtægter. Som vidnesbyrd om A.s interesse for stiftets administration foreligger der en del breve, hvoriblandt stadfæstelsesbreve vedrørende Slesvig og Haderslev kapitler. Særlig betydningsfuldt var det, at han var virksom for udbredelsen af bedre liturgiske bøger. Med hans approbation blev der således i Paris for Slesvig stift 1512 trykt en Liber agendarum (genudgivet af J. Freisen, 1898) og et breviarium samt 1513 et diurnale.

Også i politisk henseende blev der i disse år lagt beslag på hans kræfter. På grund af hans verdensklogskab, hans veltalenhed og hans statelige ydre blev det 1513 overdraget ham sammen med to danske adelsmænd for Christian II at bejle til kejser Maximilians sønnedatter, Isabella af Burgund. Denne sendelse fandt sted 1514, og man har endnu bevaret biskoppens rejsedagbog og den elegante latinske tale ham i Linz holdt til kejseren. 1515 var A. hertug Frederiks "orator" ved pavehoffet, og 1526 leverede han over for kammerretten i Speier et interessant historisk bevis for at hertugdømmet Slesvig aldrig havde hørt under det tyske rige og at bispedømmet i århundreder havde ligget under Lunds ærkesæde. – Den frembrydende reformationsbevægelse beredte A. mange vanskeligheder. Han søgte ved klog taktik at holde udviklingen tilbage, men måtte skridt for skridt give efter. 1526 prøvede han mod at udrede en betydelig pengesum til Frederik I at skaffe sig garantier mod udbredelsen af "den martinske sekt", 1533 måtte han afslutte en ret ydmygende overenskomst med hertug Christian (III) hvorved den lutherske forkyndelse stilledes lige med den katolske, og på landdagen 1540 gjorde han et sidste forgæves forsøg på at standse reformationen. Kort før sin død lagde han alvorligt den holstenske adel på sinde ikke "letsindig at lade den gamle lære fare".

Familie

Forældre: Claus A. til Bollingsted og (Anna) Buchwald.

Annonce

Ikonografi

Træsnit i Breviarium slesvicense, 1512, herefter kobberstik, formentlig fra 1700-tallet. Træsnit i Agendis et breviario ...., 1515. Ligsten med relief, ca. 1550 (Slesvig domk.).

Bibliografi

G. A.s rejsedagbog i J. H. Schlegel: Samml. zur dan. Gesch. II, 4 1776 80–86 98–120. Acta pontificum Danica, V, 1913; VI, 1915, fl. st. J. A. Cypræus: Annales episcoporum Slesvicensium, 1634 414–26. J. Moller: Cimbria literata, I, 1744 14–16. – Louis Bobé: Slægten A., III, 1903 7–21. Danm.s adels årbog, 1929 II 77. Kirkehist. saml., 2.r. IV, 1867–68 480–90 515; 4.r. I, 1889–91 579–86 596–603. W. Jessen i Zeitschr. d. Gesellsch. für schlesw.-holst. Gesch., XL, 1910 349f 407–12. R. Hansen i Schriften des Vereins für schlesw.-holst. Kirchengesch., 2.r. VI, 1914–17 320f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Kornerup: Godske Ahlefeldt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=285787