Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frederik

Oprindelig forfatter ELJ
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Frederik, d. 3.5.1179, biskop i Slesvig. Begravet i Sorø k. F. der første gang nævnes i overleveringen som biskop af Slesvig 1170 ved hertug Knuds altersættelse i Ringsted er sikkert identisk med den kongelige notar F. som forekommer i et brev Valdemar udstedte til Ringsted kloster vistnok 1162. Vejen gik jævnlig i de tider fra kongens kancelli til bispestolen. Under F.s episkopat skænkede kong Valdemar Slesvig bispestol betydelige indtægter og jordegods syd for Kongeåen. F. forliste i Østersøen i en svær storm da han sammen med sønderjyderne løb ud på togt til Venden, liget drev i land på Sjællands kyst. Absalon var F.s meget gode ven; Saxo nævner ham med ære og antyder at han ved sin død kom i ry som en hellig mand.

Bibliografi

Lunde domkapitels gavebøger, udg. C. Weeke, 1884-89 (fot.optr. 1973) 105. Dipl. dan. 1.r.II, nr. 131; III nr. 8 48-50 148 (indl.). Annales Danici, udg. Ellen Jørgensen, 1920 87 142 196. Saxonis gesta Danorum I, udg. Jørgen Olrik og H. Ræder, 1931 521.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Lund Jensen: Frederik i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289643